Sejl fra Norditalien langs Spaniens kyst til Tenerife
Kombinér Middelhavets kulturrige kyster med Atlanterhavets øer og milde klima på denne stemningsfulde 11-nætters krydstogtsrejse. Rejsen begynder blandt Sydeuropas historiske havnebyer med livlige gader, arkitektur og lokale traditioner, inden kursen sættes mod åbent hav og nye landskaber. Undervejs skifter oplevelserne karakter, når storbyliv og historie afløses af vulkanske øer, grønne bjergsider og små kystsamfund i Atlanterhavet. Glæd jer til et varieret krydstogt med helpension, hvor hver dag bringer nye indtryk – fra kultur og byliv til natur og afslappet østemning i behagelige temperaturer.
Sydeuropas kultur og Atlanterhavets vulkanøer
Middelhavets kyster danner rammen om en rejse, der bevæger sig fra Sydeuropas historietunge havne til Atlanterhavets åbne vidder og videre mod øer med et mildere klima og skiftende landskaber. Undervejs oplever I byer, hvor arkitektur, kultur og hverdagsliv flettes tæt sammen – fra Marseilles livlige havnemiljø og Barcelonas kreative storbyrytme til Málagas varme andalusiske stemning og Cádiz’ lange historie langs havet.
Rejsen fortsætter mod øer, hvor naturen træder tydeligere frem. På Gran Canaria skifter landskabet mellem sanddyner, byliv og grønne dale, mens Madeira byder på frodige bjergsider og stejle kystlinjer, hvor små byer klæber sig til terrænet. Undervejs er det ikke kun destinationerne, men også overgangen mellem dem, der præger oplevelsen – fra tætte byrum til åbent hav og videre til øernes mere rolige tempo.
Livet ombord bliver en naturlig del af rejsen, hvor dagene mellem anløbene giver tid til både afslapning og aktiviteter. Her kan I nyde udsigten over havet, finde ro ved poolen, lade jer forkæle i spaområdet eller samle kræfter til næste destination.
Rejsen rundes af på Tenerife, hvor skibet ligger til natten over, og hvor I får tid til at lade indtrykkene falde på plads i omgivelser, hvor vulkanske landskaber og kyststrækninger mødes i et roligt tempo. Et krydstogt, hvor kultur, historie og natur følger jer hele vejen – fra Middelhavet til Atlanterhavet.
Higlights
- Interessant rute, der kombinerer fire kystbyer i Middelhavet med tre Atlanterhavsøer
- Oplev Gaudís ikoniske Sagrada Familia i Barcelona, levavandringer gennem Madeiras frodige bjerglandskaber og vulkanen Teide på Tenerife
- Fly og transfer er inkluderet i rejsen
Rejsen inkluderer
- Fly København - Milano og Tenerife - København
- 23 kg bagage og 8 kg håndbagage
- Transfer lufthavn - skib t/r
- 11 nætters krydstogt i den valgte kahytstype
- Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
- Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiderne
- Kaffe, te, juice og vand til morgenmaden
- Kahytsservice og daglig rengøring
- Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
- Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
- Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter
Rejsen inkluderer ikke
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:
- Obligatorisk service charge €11 pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra via Øster Lindet
- Udflugter
- Drikkevarer der ikke er nævnt
- Personlige forsikringer.
Priser - Afrejse den 12. november 2026
- Indvendig kahyt, Kategori 1 - 7.990 kr.
- Udvendig kahyt med begrænset udsigt, Kategori 1 - 9.490 kr.
- Balkonkahyt, Kategori 2 - 10.990 kr.
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
Forbehold for udsolgte kahytstyper.
Praktiske informationer
Transport
Rejsen inkluderer fly København - Milano og Tenerife - København samt transfer mellem lufthavnen og skibet t/r.
- Fly fra København kl. 06:20 - Ankomst Milano kl. 08:25
- Fly fra Tenerife kl. 15:30 - Ankomst København kl. 21:45
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.
Transport mellem lufthavnene og skibet er inkluderet i rejsen. Forventet afgang fra Milano lufthavn er kl. 11:30, så ventetid i lufthavnen må forventes ved både ankomst og hjemrejse.
Kahytstype - Kategori 1 og 2
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Kategori 1 kahytter kan som udvendige og balkonkahytter have begrænset udsigt. Køber I Kategori 2, betyder det visse fordele, som er:
- Bedre beliggende kahytter på skibet
- Hvor der er størrelsesforskel, er Kategori 2 de største
- 24-timers udbringning af roomservice efter gældende menu
- Valg af spisetid, tidlig eller sen og ønske om at sidde ved lille eller større bord.
Ønsker til spisetid og bordstørrelse fremsættes ved bestillingen hos Øster Lindet.
Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit indenfor restaurantens åbningstid. Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker I at indtage jeres morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan I frit komme, som det passer jer bedst indenfor åbningstiden.
Drikkepakker
Der tilbydes forskellige drikkepakker på disse rejser. De nævnte priser gælder kun, hvis drikkepakken bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet. De kan senere bestilles online til en højere pris. Bestilles pakken ombord, tillægger skibet 15% i serviceafgift. Alle voksne på samme booking skal bestille samme drikkepakke.
- My Drinks Pakken dækker ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder husets vin pr. glas, et udvalg af øl, spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan dagligt afhentes 1 x 0,5 liters mineralvand på flaske i en af barerne.
Pris: 2.860 kr. (260 kr. pr. dag) - My Drinks Plus Pakken dækker ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder stort udvalg af vin pr. glas, øl, standard og Premium spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan afhentes mineralvand i 0,5 liters flasker i en af barerne.
Pris: 3.960 kr. (360 kr. pr. dag) - My Soft Drink Pakken dækker ubegrænset antal alkoholfrie drikkevarer. Det gælder mineralvand, sodavand, frugtjuice og iste pr. glas, alkoholfrie cocktails og varme drikke.
Pris: Børn 2-17 år: 1.430 kr. (130 kr. pr. dag) Voksne: 1.980 kr. (180 kr. pr. dag)
Udflugter
Rederiet tilbyder en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst. På nuværende tidspunkt foreligger udflugtsprogrammet for krydstogtet dog ikke.
Ved alle anløb har I også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave jeres egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.
Særlige forhold på dette tilbud
Vi må på dette krydstogt fra Savona til Tenerife med Costa Smeralda tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.
Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Afbestillings- og rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.