1920X1080 Virgin Gorda, Bristiske Vestindien
Nyd Caribiens strande og New Yorks storpypuls

Rejs 30. januar 2027

New York og krydstogt i Caribien

Kombinér Caribiens strande og afslappede øliv med New Yorks ikoniske storbypuls på denne stemningsfulde to-ugers krydstogtsrejse. Rejsen begynder med to nætter på Manhattan, hvor skyline, Central Park og byens mange kvarterer sætter scenen, inden I går ombord på Norwegian Bliss og sejler mod turkisblåt hav, palmeklædte kyster og farverige havne i Caribien. Glæd jer til et 12-nætters krydstogt med helpension, hvor hver dag byder på nye oplevelser, hvad enten I udforsker historiske kolonibyer, slentrer gennem livlige markeder eller nyder en afslappende dag ved en tropisk sandstrand.

 

Fra Manhattan til Caribien – storbypuls og tropisk øliv

The Big Apple sætter her scenen for en rejse, der bevæger sig fra det urbane til det tropiske. I begynder med to overnatninger på Manhattan, hvor skyline, parker og kvarterer giver jer tid til at falde ind i byens rytme, inden kursen sættes mod syd og varmere himmelstrøg på Caribiens farverige øer, hvor kontrasterne tager over. 

I Puerto Plata møder I grønne bjerglandskaber og kolonihistorie, mens San Juan byder på brostensgader, fæstningsværker og en levende kulturarv langs havet. På St. Kitts folder landskabet sig ud med vulkanske bakker og gamle plantager, og på St. Maarten mødes to nationer på én ø med strande, små byer og en uventet variation. Rejsen fortsætter gennem øhav med skiftende stemninger, hvor St. Thomas’ historiske rødder og udsigter over havet glider over i Tortolas rolige bugter og grønne indre. Undervejs er det ikke kun destinationerne, men også overgangen mellem dem, der former oplevelsen – fra storbyens puls til havets åbne rum og videre til øernes mere afslappede tempo. Og undervejs nydes livet ombord på det flotte krydstogtskib Norwegian Bliss, hvor der både er tid til ren afslapning ved poolen, fartfyldt gokartræs, et slag minigolf, rock ’n’ roll koncert og standup-komik, selvforkælelse i spaområdet, gastronomiske oplevelser i de lækre restauranter og farverige cocktails i de hyggelige barer og meget mere.

Cruise i Caribien er øhop på den bedste måde – med sol på dækket og eventyr i land.

 

1920X1080 Basseterre City
1920X1080 Puerto Plata Pink Street
1920X1080 New York Vue
1920X1080 Tortola Cane Garden Bay

 

Highlights

  • Få en bred vifte af oplevelser undervejs: Mærk New Yorks ikoniske storbypuls med skyline, parker og kvarterer, oplev St. Thomas’ danske kolonihistorie og Puerto Platas grønne bjerglandskaber, gå på opdagelse i San Juans brostensbelagte gader og fæstningsværker og nyd de caribiske øers strande, bugter og afslappede liv på bl.a. St. Kitts og Tortola
  • 2 nætter på Manhattan inden krydstogtet er inkluderet
  • Tilkøb Free at Sea fordelspakken og få All Inclusive, wi-fi, specialmiddage m.m. for bare 3.075 kr. 

Rejsen inkluderer:

  • Fly København - New York t/r
  • 23 kg bagage og 8 kg håndbagage
  • 2 nætter på 4* hotel på Manhattan
  • 12 nætters krydstogt i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiderne
  • Drikkevarer til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter

Rejsen inkluderer ikke:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk service charge $20 pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra eller på skibet
  • Indrejsetilladelse (ESTA) til USA. Søges online; ca. $41
  • Transfers og forplejning i New York
  • Evt. resort fee, som betales direkte til hotellet
  • Udflugter
  • Personlige forsikringer.

Priser - afrejse 30. januar 2027

  • Indvendig kahyt: 18.990 kr.
  • Udvendig kahyt: 20.990 kr.
  • Balkonkahyt: 22.990 kr.

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
Forbehold for udsolgte kahytstyper.

1920X1080 St.Kitts Bristone Hill Fort
1920X1080 Tortola Beach

 

Praktiske informationer

Flytider 
Fly fra København t/r er inkluderet i rejsen.

Udrejse 30. januar:

  • Fly fra København kl. 12:55 - Ankomst Reykjavik kl. 15:25
  • Fly fra Reykjavik kl. 17:00 - Ankomst New York kl. 18:25

Hjemrejse 13. februar:

  • Fly fra New York kl. 19:35 - Ankomst Reykjavik kl. 06:15+1
  • Fly fra Reykjavik kl. 07:35 - Ankomst København kl. 11:45

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem til afrejse.

Transport mellem lufthavnen, hotellet og skibet er ikke inkluderet. 

I lander i Newark Lufthavn. Herfra kan I tage en Uber til Manhattan for ca. 80 $. Alternativt kan I benytte AirTrain til Newark Liberty Station, hvorfra I fortsætter først med NJ Transit/Amtrak til NY Penn Station og derefter med Subway ind til Manhattan. Prisen for dette er ca. 25 $ pr. person. Når I skal fra hotellet til krydstogtskibet, anbefaler vi Uber.

Vælg direkte fly
Mod et tillæg på 1.500 kr. pr. person kan du vælge direkte fly fra København t/r

Udrejse 30. januar:

  • Fly fra København kl. 12:55 - Ankomst New York kl. 15:40

Hjemrejse 13. februar:

  • Fly fra New York kl. 17:30 - Ankomst København kl. 07:10+1


Hotel i New York
Rejsen er inklusive 2 overnatninger på Manhattan før krydstogtet. I skal bo på 4* hotel uden forplejning. Turistskat/resort fee betales direkte til hotellet.

Hilton New York Fashion District er et moderne hotel på det vestlige Manhattan, hvor I bor tæt på nogle af New Yorks mest spændende kvarterer. Hotellet ligger i det historiske Fashion District i kort gåafstand fra både Chelsea, Madison Square Garden, Hudson Yards og den populære High Line, mens Times Square og Empire State Building også er inden for overskuelig afstand.

Værelserne er stilfuldt indrettet med komfortable senge, aircondition, fladskærms-tv, gratis wi-fi og store vinduer, der giver et godt lysindfald. Mange værelser har udsigt over Manhattans karakteristiske skyline, og indretningen er inspireret af kvarterets lange tradition for mode og design.

Hver morgen fås morgenmad i hotellets restaurant, og senere på dagen kan I slappe af med en drink eller et måltid efter en dag fyldt med oplevelser. Hotellet råder desuden over et fitnesscenter, døgnåben reception og concierge-service, som kan hjælpe med alt fra billetter til gode råd om byen.

Med sin centrale beliggenhed, moderne faciliteter og nemme adgang til både seværdigheder, shopping og offentlig transport er hotellet et oplagt udgangspunkt for at opleve New Yorks pulserende storbyliv.

Der tages forbehold for ændring af hotel til tilsvarende. 


Helpension
Helpension er inkluderet i rejsens pris, så I har både morgenmad, frokost og aftensmad ombord på skibet. Måltiderne kan indtages i enten buffetrestauranten eller standard a la carte-restauranterne. Derudover findes også et spisested med lidt lettere snack-prægede retter, som er åbent 24 timer i døgnet, hvor I også har fri adgang.

I a la carte-restauranterne serveres hver aften en menu, som I selv sammensætter ud fra menukortets mange muligheder. Menuen skifter dagligt både til frokost og aften.

Norwegian Cruise Line tilbyder "Free dining", så I hver dag selv bestemmer, hvor og hvornår I ønsker at spise indenfor restauranternes åbningstid. Det er muligt at bestille bord i forvejen, hvis I vil være helt sikre på at få plads, så det passer ind i jeres planer i forhold til f.eks. underholdning.

Free at Sea tillægspakke
For bare 3.075 kr. kan I opgradere jeres krydstogt med disse fire formidable fordele.

  • Premium drikkepakke. Et bredt udvalg af soft drinks, juice, fad- og flaskeøl, vin pr. glas, likører, spiritus, drinks og cocktails i samtlige restauranter, barer og lounges ombord. Gælder døgnet rundt.
  • Middage i specialrestauranter. Få 4 middage i specialrestauranterne uden at skulle betale ekstra.
  • Internetpakke. 150 minutters forbrug af wi-fi uden streaming pr. person.
  • Udflugtspakke. Ved køb af udflugter ombord, får I 50$ rabat pr. kahyt pr. anløb

Udflugter
Rederiet tilbyder en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst. Ved alle anløb har I også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave jeres egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.

Forbehold
Vi må på dette krydstogt i Caribien med Norwegian Bliss tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.

Rejseplan Norwegian Bliss

Krydstogt i Caribien

Dag 1 Fly til New York og check-in på hotel
Fly til New York og check-in på hotel

Fly til New York og check-in på hotel

I flyver til New York med ankomst først på aftenen og tager ind til Manhattan, hvor jeres hotelværelse venter på jer.

Find en hyggelig restaurant for en sen middag og oplev metropolens festlige natteliv, hvis energien er der til. 


Dag 2 New York
New York

New York

Hele dagen har I til at opleve The Big Apple.

Byen, der aldrig bliver færdig med at overraske
Skyskrabere, gule taxier, dampen fra undergrunden og et menneskemylder, der synes at fortsætte døgnet rundt. New York er en by, de fleste kender fra film og tv-serier, men først når I står midt på Manhattan, forstår I for alvor, hvorfor den regnes blandt verdens mest ikoniske storbyer. Med to overnatninger har I god tid til at opleve mere end blot de mest kendte seværdigheder, inden krydstogtet begynder.

Byens skyline er et naturligt udgangspunkt. Fra Empire State Building, Top of the Rock eller det moderne observationsdæk One Vanderbilt får I et imponerende overblik over Manhattan, Central Park og de mange broer, der forbinder byens fem bydele. En gåtur gennem Central Park giver et tiltrængt pusterum fra storbyens tempo, mens Fifth Avenue frister med eksklusive butikker, og Times Square imponerer med sine enorme lysskærme og den helt særlige energi, som gør pladsen til et af verdens mest fotograferede steder.

New York opleves dog mindst lige så meget gennem sine kvarterer. I Greenwich Village hersker en afslappet stemning med små caféer og hyggelige gader, SoHo lokker med kunstgallerier og designbutikker, mens Chelsea byder på spændende restauranter og den populære High Line - en tidligere jernbane, der er forvandlet til en grøn park højt over gaderne. Mod syd fortæller finansdistriktet og 9/11 Memorial historien om byens udvikling, mens færgerne sejler forbi Frihedsgudinden, der fortsat tager imod besøgende fra hele verden.

Når mørket falder på, skifter byen endnu engang karakter. Broadway tænder scenelyset til nogle af verdens mest berømte musicals, rooftopbarer åbner dørene med udsigt over det oplyste Manhattan, og restauranter fra alle verdenshjørner fylder gaderne med dufte og liv. Det er netop denne mangfoldighed, der gør New York til noget ganske særligt. Her kan to dage føles som et helt eventyr, samtidig med at byen efterlader følelsen af, at der stadig er meget mere at opleve.


Dag 3 Ombord på skibet - afgang kl. 16:00
Ombord på skibet - afgang kl. 16:00

Ombord på skibet - afgang kl. 16:00

I har stadig formiddagen til at suge det sidste af New Yorks magi til jer, inden det er blevet tid til at gå ombord på flotte Norwegian Bliss.

I skal være ved skibet senest kl. 14:00, og kl. 16:00 lægger hun fra kaj.


Dag 4 En dag på havet - Lær skibet at kende
En dag på havet - Lær skibet at kende

En dag på havet - Lær skibet at kende

I dag har I god tid til at udforske skibet og alle hendes faciliteter. Tag på opdagelse mellem restauranter, barer, loungeområder og soldæk, og få hurtigt jeres egne favoritter ombord.


Dag 5 En dag på havet - Smag på livet ombord
En dag på havet - Smag på livet ombord

En dag på havet - Smag på livet ombord

Køkkenet er en vigtig del af krydstogtsoplevelsen. I løbet af dagen kan I nyde alt fra afslappede frokoster til elegante middage – måske efterfulgt af en drink i en af skibets barer.


Dag 6 Fra 11:00 til 19:00 - Puerto Plata, Dominikanske Republik
Fra 11:00 til 19:00 - Puerto Plata, Dominikanske Republik

Fra 11:00 til 19:00 - Puerto Plata, Dominikanske Republik

Den Dominikanske Republiks grønne nordkyst
Frodige bjergsider danner en smuk kulisse bag Puerto Plata, mens Atlanterhavets bølger ruller ind mod den lange nordkyst. Byen var en af de første europæiske bosættelser i Den Dominikanske Republik, og den dag i dag præger kolonitidens arkitektur stadig de hyggelige gader, hvor farverige træhuse, små caféer og lokale butikker skaber en afslappet caribisk stemning.

Omkring den centrale plads ligger den smukke San Felipe-katedral, mens det historiske Fort San Felipe fortsat vogter over havnen, hvorfra man tidligere holdt udkig efter sørøvere og fjendtlige skibe. Puerto Plata er samtidig kendt for både rav og rom, og flere museer og destillerier giver et spændende indblik i to af områdets mest berømte produkter.

Et af byens største trækplastre er svævebanen, som bringer jer op på toppen af det grønne bjerg bag byen. Herfra åbner landskabet sig med udsigt over Puerto Plata, Atlanterhavet og den frodige kyst. Foretrækker I naturen helt tæt på, frister områdets lange sandstrande og de spektakulære Damajagua-vandfald, hvor naturlige bassiner og små vandfald gemmer sig midt i den tropiske vegetation.


Dag 7 Fra 11:00 til 19:00 - San Juan, Puerto Rico
Fra 11:00 til 19:00 - San Juan, Puerto Rico

Fra 11:00 til 19:00 - San Juan, Puerto Rico

Farverige gader og mægtige fæstninger
Brostensbelagte gader, pastelfarvede huse og imponerende fæstningsværker byder jer velkommen i San Juan, som er en af Caribiens ældste og mest stemningsfulde byer. Den historiske bydel, Old San Juan, ligger på en lille halvø omgivet af kraftige bymure, og her føles det næsten, som om tiden har stået stille siden den spanske kolonitid.

Byens mest kendte vartegn er El Morro, den enorme fæstning, som i flere hundrede år beskyttede indsejlingen til havnen. Herfra er udsigten over Atlanterhavet storslået, og en spadseretur langs de gamle mure giver et godt indtryk af byens dramatiske historie. Også den mægtige fæstning San Cristóbal vidner om den strategiske betydning, San Juan havde for det spanske imperium.

Old San Juan indbyder til at blive oplevet i et roligt tempo. Små butikker, kunstgallerier og hyggelige restauranter ligger side om side, mens de karakteristiske blå brosten og blomstrende altaner giver bydelen sin helt særlige charme. Det siges desuden, at den populære piña colada blev opfundet netop her, så måske frister en smagsprøve undervejs.


Dag 8 Fra 09:00 til 18:00 - Charlotte Amalie, St. Thomas
Fra 09:00 til 18:00 - Charlotte Amalie, St. Thomas

Fra 09:00 til 18:00 - Charlotte Amalie, St. Thomas

Et stykke Danmark midt i Caribien
Danske gadenavne, røde forter og koloniale pakhuse er nok ikke det første, man forbinder med Caribien. Alligevel er det netop, hvad der møder jer i Charlotte Amalie, hvor mere end 250 års dansk kolonihistorie stadig er en synlig del af bybilledet.

Byens mest markante bygning er Fort Christian, som blev opført af danskerne i 1600-tallet og stadig står som et af de bedst bevarede minder fra Dansk Vestindien. Herfra kan I slentre gennem de hyggelige gader med små butikker og caféer eller tage turen op ad de berømte 99 Steps, hvor belønningen er en flot udsigt over havnen og de omkringliggende øer.

Mange vælger også at bruge dagen ved en af St. Thomas' smukke strande. Magens Bay regnes ofte blandt verdens flotteste med sit rolige, krystalklare vand og den brede bugt omgivet af grønne bakker. Uanset om I vælger kultur eller strandliv, er det svært ikke at lade sig rive med af øens afslappede atmosfære.


Dag 9 Fra 07:00 til 18:00 - Tortola, Britiske Jomfruøer
Fra 07:00 til 18:00 - Tortola, Britiske Jomfruøer

Fra 07:00 til 18:00 - Tortola, Britiske Jomfruøer

Grønne bjerge og skjulte bugter
Grønne bjergtoppe rejser sig direkte fra det turkisblå hav, når I ankommer til Tortola - den største af De Britiske Jomfruøer. Her er tempoet roligt, og naturen spiller hovedrollen med frodige skråninger, små bugter og udsigter, som hører til blandt Caribiens smukkeste.

Den lille hovedby Road Town ligger smukt ud til havnen med hyggelige caféer, lokale butikker og en livlig marina. Bevæger I jer væk fra byen, snor vejene sig gennem det grønne landskab og op til udsigtspunkter, hvor øerne ligger spredt som små smaragder i det klare hav.

Den mest populære udflugt går til naboøen Virgin Gorda, hvor de berømte granitformationer ved The Baths har skabt et helt særligt landskab af grotter, tunneller og naturlige pools. Det er et af de mest fotograferede steder i hele Caribien og et oplagt mål for jer, der vil opleve naturen fra sin mest spektakulære side.


Dag 10 Fra 07:00 til 18:00 - Basseterre, St. Kitts & Nevis
Fra 07:00 til 18:00 - Basseterre, St. Kitts & Nevis

Fra 07:00 til 18:00 - Basseterre, St. Kitts & Nevis

Mellem sukkerhistorie og regnskov
Grønne vulkanbjerge, gamle sukkerplantager og vajende palmer danner rammen om Basseterre, hovedstaden på St. Kitts. Øen har en lang historie som sukkerproducent, og sporene efter plantagerne kan stadig ses mange steder i landskabet.

Basseterres overskuelige centrum byder på farverige bygninger, små butikker og hyggelige pladser, hvor den caribiske hverdag udfolder sig. Lidt uden for byen ligger Brimstone Hill Fortress - et imponerende fæstningsværk på UNESCO's verdensarvsliste, hvor udsigten over både St. Kitts og naboøen Nevis er hele turen værd.

En af øens mest populære oplevelser er den historiske Scenic Railway, som følger den gamle sukkerjernbane gennem frodige landskaber, langs kysten og forbi små landsbyer. Undervejs er der gode chancer for at få øje på de fritlevende grønne aber, som gennem mange år er blevet et af St. Kitts' mest charmerende kendetegn.


Dag 11 Fra 07:00 til 18:00 - Philipsburg, St. Maarten
Fra 07:00 til 18:00 - Philipsburg, St. Maarten

Fra 07:00 til 18:00 - Philipsburg, St. Maarten

Hvor Holland møder Frankrig
På St. Maarten deles den samme ø mellem to nationer, og det giver destinationen en helt særlig karakter. Den sydlige del er hollandsk, mens den nordlige er fransk, og forskellen mærkes både i kulturen, maden og atmosfæren.

Philipsburg breder sig mellem det rolige saltvandssøområde og den lange sandstrand ved Great Bay. Langs strandpromenaden ligger caféer og restauranter side om side med butikker, og her er der rig mulighed for både en dukkert og lidt shopping, blot få minutters gang fra krydstogthavnen.

Mange vælger at tage på opdagelse rundt på øen, hvor hyggelige bugter, udsigtspunkter og små landsbyer afløser hinanden. Et af de mest berømte steder er Maho Beach, hvor flyene passerer ganske få meter over stranden på vej ind til landing. Det spektakulære syn har gjort stranden verdenskendt og til et af de mest fotograferede steder i hele Caribien.


Dag 12 En dag på havet - Aktiviteter og underholdning
En dag på havet - Aktiviteter og underholdning

En dag på havet - Aktiviteter og underholdning

Dagen byder på masser af muligheder: foredrag, quizzer, musik, dans eller måske lidt motion i fitnesscentret. Ombord er der altid noget at give sig til.


Dag 13 En dag på havet - Nyd stemningen ombord
En dag på havet - Nyd stemningen ombord

En dag på havet - Nyd stemningen ombord

Dagen giver endnu en mulighed for at nyde skibets mange faciliteter. Tag en kop kaffe i loungen, deltag i dagens aktiviteter eller find jeres favoritsted på dækket.


Dag 14 En dag på havet - Den sidste ro før næste havn
En dag på havet - Den sidste ro før næste havn

En dag på havet - Den sidste ro før næste havn

Efter flere dage til havs er det oplagt at bruge dagen på afslapning og gode oplevelser ombord, inden den sidste havn nås.


Dag 15 Kl. 07:00 ankomst New York - hjemrejse
Kl. 07:00 ankomst New York - hjemrejse

Kl. 07:00 ankomst New York - hjemrejse

Når rejsen nærmer sig sin afslutning, vender I tilbage til New York, hvor storbyens puls igen tager imod jer. Kontrasten mellem Caribiens rolige øliv og Manhattans tætte gader og skyline sætter oplevelserne i perspektiv og samler indtrykkene til en helhed. I rejser hjem med minder om skiftende landskaber, historiske spor og byer med hver deres rytme – fra åbne horisonter og varme kyster til en af verdens mest ikoniske storbyer, hvor rejsen både begyndte og slutter.

Flyet afgår først på aftenen, og I vil være tilbage i København næste formiddag.

Norwegian Bliss

Norwegian Cruise Line

Om skibet

Norwegian Bliss er en af ​​de mest populære skibe i Norwegian Cruise Line flåde. Dette moderne skib blev lanceret i 2018 og tilbyder en fantastisk sejloplevelse for passagerer fra hele verden. Med en længde på over 1.000 fod og plads til mere end 4.000 passagerer, er Bliss et imponerende syn.

Skibet er udstyret med alle moderne faciliteter, som du kan forvente af en topmoderne krydstogtskib. Der er masser af aktiviteter om bord, der passer til alle aldre og interesser. For eksempel er der et stort poolområde, vandrutsjebaner, et kasino, teater, biograf og en række restauranter og barer.

Norwegian Bliss har også en række faciliteter, der er specielt designet til at tiltrække familier og børn. Der er en Kids Aqua Park, en Laser Tag-arena, en mini-golfbane og et område til teenagere, hvor de kan hænge ud med jævnaldrende. Passagerer, der ønsker at slappe af og forkæle sig selv, kan besøge skibets spa-område, hvor de kan nyde en bred vifte af behandlinger, saunaer og dampbad.

Der er også et motionscenter og en løbebane, så passagererne kan holde sig i form, selvom de er på ferie. Bliss sejler til nogle af de mest populære destinationer i verden, herunder Alaska, Caribien og Middelhavet. Med et stort udvalg af kahytter og suiter at vælge imellem, er der noget for enhver smag og ethvert budget.

I alt er NorwegianBliss en imponerende og topmoderne krydstogtskib, der tilbyder en fantastisk ferieoplevelse for passagerer i alle aldre. Med en imponerende række af faciliteter og destinationer er det ingen overraskelse, at dette skib er så populært blandt krydstogtselskabets trofaste kunder og nye sejlere.


Fitness (1)
Pulse Fitness Center

Rekreative (1)
Splash Academy Kid’s Club

Øvrige (2)
Frisør salon Observationslounge

Underholdning (19)
678 Ocean Place Vandland Bliss Casino Bliss Speedway Bliss Theatre Entourage Teen Club Guppyer Happy Hour Prohibition - The Musical Jersey Boys Vandland for børn Laser Tag Mandara Spa & Salon Mini Golf Six Social Comedy og natklub Spa Snow Room The Cavern Club Teater Tema fester

Mad og drikke (35)
American Diner Atrium Bar Cagney's Steakhouse Coco's Dolce Gelato Food Republic Garden Cafe Haven Restaurant Horizon Lounge Humidor Cigar Lounge La Cucina Italian Restaurant Le Bistro Los Lobos Maltings Whiskey Bar Mixx Bar Ocean Blue Q Texas Smokehouse Værelses service Savour Skyline Bar Social Comedy & Night Club Spice H20 Starbucks Sugarcane Mojito Bar Smag Teppanyaki The Bake Shop The Cellars Wine Bar The District Brew House The Haven Lounge The Local Bar & Grill The Local Bar & Grill The Manhattan Room Vibe Beach Club Waves Pool Bar

Afslapning (39)
'Just to Try' Akupunktur Aroma Spa Tang Massage Bambus massage Barber BOTOX Kosmetisk rynkebehandling - kragetæer BOTOX Kosmetisk rynkebehandling - pandelinjer BOTOX Kosmetisk rynkebehandling - panderynker Massage for par Couture Touch Face and Body Treatment Dybtvævs muskelmassage ELEMIS Dybderensende grooming behandling med barbe ELEMIS Dynamisk vibrerende præcisions peel ELEMIS Pro-Collagen aldersforyngende ansigtsbehand ELEMIS Pro-Collagen Grooming behandling med barber Hurtig barbering Fire & Ice Manicure Fire & Ice Pedicure GO SMILE tandblegningsbehandling Individuel personlig træning Intens rensende slat scrub Ionithermie cellulite formindskelses behandling Diætist Restylane læbeforstærkende behandling Restylane læbelinje behandling Restylane marionetlinje behandling Sandbar Spa Salt Rum Spa Thermal Suite Spa behandlingsrum Studio Lounge Svensk massage Thai Herbal Poultice Massage The Beauty Shop The Jewel Box The Marketplace The Tides The Time Zone The Waterfront Tradewinds
Sejl med fra

18.990 DKK

Fly & Cruise tilbud
Se alle

Special Deals

Brug for hjælp?

Lad os hjælpe dig med at finde eller booke din drømmerejse.

+45 70 10 63 43
Ansat
Afgange og priser
30
jan.
2027
Afrejsested
Fly fra København
Destination
15 dages krydstogtsrejse i Caribien med Norwegian Bliss. Fly fra København
Pladser
Mere end 8 tilbage
Fra pris 18.990 DKK
Bestil
30
jan.
2027
Afrejsested
Fly fra København
Destination
15 dages krydstogtsrejse i Caribien med Norwegian Bliss. Direkte fly fra København
Pladser
Mere end 8 tilbage
Fra pris 20.490 DKK
Bestil