Spar på drikkepakken
Costa Cruise tilbyder en rabatteret pris på deres MY CRUISE ALL INCLUSIVE drikkepakke, såfremt man er klar til at bestille den sammen med købet af krydstogtet. Bestilles den senere frafalder rabatten.
Vær opmærksom på at rabatten ikke er den samme hele tiden. Rabatten er dynamisk, men en ting er sikkert. Det vil altid bedst kunne betale sig at bestille den straks såfremt man ønsker den.
Tilbuddet gælder på alle ture.
VILKÅR
Kampagnen gælder for køb af drikkepakke samtidig med køb af krydstogt. Tilkøbes MY CRUISE ALL INCLUSIVE senere betales normalpris for drikkepakken.
Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud eller special offers.
Forbehold for ændringer og trykfejl.
Rejseplan
17. februar - 18. marts
Hongkong Kina
Hongkong er først og fremmest kendt for sin ikoniske skyline, hvor futuristiske skyskrabere tårner sig op mod grønklædte bjergsider, og lysene fra Victoria Harbour glitrer som stjerner i vandet. Men bag facaden af glas og stål gemmer byen på en fascinerende blanding af britisk kolonihistorie, kinesisk tradition og pulserende storbyliv. En dag her kan føre dig med sporvogn til toppen af Victoria Peak for et betagende udsyn over havn, by og jungle, mens en sejltur med den klassiske Star Ferry lader dig opleve storbyen fra søsiden. I byens templer – som det røgelsesduftende Man Mo Temple – mærker du historiens nærvær, mens kvarterer som Mong Kok byder på markeder fulde af farverige lanterner, eksotiske krydderier og techgadgets side om side. Du kan smage dim sum i en summende te-salon, tage rulletrappen gennem Soho-kvarterets labyrint af caféer og gallerier eller besøge det storslåede Tian Tan Buddha på Lantau Island. Naturen er heller ikke langt væk – Hongkong har overraskende mange vandreruter, strande og grønne områder, som står i skarp kontrast til storbyens intensitet. Her mødes øst og vest, nyt og gammelt, natur og neon – og det hele føles alligevel fuldkommen naturligt.

At Sea

Da Nang Vietnam
Gaderne dufter af frisk lime, hav og krydderier, mens små motorcykler snor sig mellem gadekøkkener og gadekunst i Vietnams livlige Da Nang. Her smelter nyt og gammelt sammen – moderne højhuse og brokonstruktioner rejser sig over Han-floden, mens gamle templer og franske kolonibygninger gemmer sig i de mindre gader. En kort køretur bringer dig til de dramatiske Marble Mountains, hvor buddhistiske helligdomme er udhugget i kalkstensklipper, og stier fører dig op til udsigtsplatforme med panorama over kysten. Du kan også besøge det prisbelønnede Cham Museum, som rummer verdens fineste samling af skulpturer fra den gamle hinduistiske Champa-kultur. Mod syd venter My Khe Beach – med sin brede, hvide sandstrand og bløde bølger ideelt til en dukkert eller en gåtur langs kysten, hvor lokale fiskere i runde kurvebåde hiver dagens fangst i land. i forlængelse heraf ligger den fortryllende lille antikke by Hoi An. Her oser af charme i de små smalle gader med masser af farverige lanterner. En udflugt til Ba Na Hills byder på køligere luft, frodig bjergnatur og den ikoniske Golden Bridge – en gylden gangbro, båret af to gigantiske stenhænder, der strækker sig ud over skyerne. Da Nang er på én gang traditionel og fremsynet, rolig og intens – et sted hvor du både kan finde ro i en pagode og blive forført af af summen fra det vietnamesiske hverdagsliv.
At Sea

Ho Chi Minh City Vietnam
Du anløber Phu My, der ligger i den sydlige del af landet og er et rigtig godt udgangspunkt for at udforske Ho Chi Minh City - det tidligere Saigon. Den er i dag en livlig storby, hvor du ser det moderne Vietnam med tydelige aftryk fra kolonitiden, hvor europæerne havde magten. Sæt dig til rette i en rickshaw og lad din chauffør fragte dig forbi pagoder, imponerende kolonibygninger og livlige markeder som f.eks. Ben Thanh markedet – et historisk symbol på Saigon, fyldt med souvenirs og fristende dufte fra gadekøkkenerne. Byens Chinatown var tidligere fyldt med glædespiger og opiumhuler, men i dag finder du her lokale restauranter og medicinforretninger side om side med jadebutikker og templer. Store oplevelser får du også i Cu Chi Tunnellerne – det 250 km lange tunnelsystem med skjulte indgange fra Vietnam-krigen – og det frodige Mekong Delta med de velplejede rismarker og plantager.
At Sea

Singapore Singapore
Singapore er en storby og et land i ét. Den hektiske men fantastiske metropol er en skøn blanding af gammelt og nyt. Flotte bygninger som det historiske parlament og nationalmuseet, orkidéhaven – der er den eneste tropiske have på UNESCO’s verdensarvsliste – smukke templer og kulturelt varierende bydele er noget af alt det, Singapore har at byde på. Fra taget af det ikoniske hotel, Marina Bay Sands, har du en eminent udsigt over store dele af byen, og i nærliggende Gardens by the Bay rejser de gigantiske fantasitræer sig som noget fra en anden verden, mens den kølige Cloud Forest-kuppel byder på et brusende indendørs vandfald. I hjertet af Singapore ligger Chinatown med røde lanterner og duften af street food, mens det charmerende arabiske kvarters gader er fyldt med små butikker og en kunstnerisk og hip stemning. Den imponerende Sultan Moské er bygget af både guld og sojaflasker! På det berømte Raffles Hotel blev Singapore Sling cocktailen opfundet, og den kan nydes i hotellets Long Bar sammen med de klassiske jordnødder, hvis skaller du – traditionen tro – bare smider på gulvet.

Port Klang - Kuala Lumpur Malaysia
Gennem det grønne lavland snor vejen sig fra Malaysias kystby Port Klang og ind mod hovedstaden Kuala Lumpur – en rejse på knap en time, der føles som en bevægelse mellem verdener. Skyskrabere rejser sig mod tropiske skyer, og mellem dem glimter de sølvblanke Petronas Towers som moderne vartegn i en by, hvor duften af jasmin og stegt chili blander sig i luften. I det livlige kvarter Bukit Bintang kan du dykke ned i gadeboder, shoppingarkader og gadekøkkener, mens Little India og Chinatown lokker med templer, pagoder og farverige markeder. Vil du søge stilheden, fører en kort tur dig til Batu Caves – en serie kalkstensgrotter bevogtet af en gylden statue af guden Murugan og fyldt med templer, tro og tusindvis af trapper. Inde i selve byen kan du også opleve den koloniale arv omkring Merdeka Square, hvor britisk arkitektur står side om side med islamiske kupler og art deco-facader. På vej tilbage mod kysten kan du gøre stop i Klang og smage friskfanget fisk i kokosmælk eller nyde duften fra de mange gadekøkkener, der griller satay over åben ild. Her mødes tradition og tempo, mytologi og metropol – og alt sammen med varme vinde og et glimt af Sydøstasiens uendelige mangfoldighed.

Georgetown - Penang Malaysia
Farver, dufte og historier flyder sammen i gaderne i Georgetown – Penangs pulserende hovedby og et kulturelt skatkammer. Her står kinesiske lanterner og hinduistiske templer side om side med moskéer og kolonitidens pastelfarvede shophouses, mens røgelsen snor sig op fra små altre, og gadekøkkener syder af karry og kokos. Du kan slentre gennem det UNESCO-fredede centrum, hvor væggene taler i form af levende gadekunst – malerier og jernskulpturer, der fortæller om byens fortid med humor og bid. I Khoo Kongsi, der er et overdådigt kinesisk klanhus, funkler dragefigurer og forgyldte detaljer, mens Cheong Fatt Tze Mansion – også kaldet The Blue Mansion – forfører med sin orientalsk-victorianske elegance. Tag turen op til Penang Hill med bjergbanen og nyd udsigten over byen og havet, eller gå på opdagelse i den frodige botaniske have ved foden af bjerget. I det nærliggende Kek Lok Si-tempel breder hundredvis af buddhafigurer og pagoder sig ud over bjergskråningen som et glitrende landskab af tro og tradition. Og når sulten melder sig, venter nogle af Asiens bedste gadekøkkener med et rigt udvalg af lokale lækkerier. Georgetown er et sansebombardement, hvor hver gade rummer et nyt lag af fortællinger – og hvor det moderne og det historiske lever side om side i en farverig og uforglemmelig symfoni.
At Sea
At Sea

Colombo Sri Lanka
Templer og kolonibygninger blander sig med moskéer, højhuse og hektisk trafik i Colombo – en by, hvor fortid og nutid krydser hinanden i gaderne som duftene af kardemomme, jasmin og udstødning. Du kan starte dagen med en fredfyldt stund i Gangaramaya-templet, hvor glitrende Buddhafigurer og røgelsesskyer møder dig i en labyrint af gårdhaver og bedehaller. Lidt længere væk ligger det smukke Seema Malaka-tempel svævende på pæle i Beira Lake – et moderne meditativt fristed tegnet af Sri Lankas mest kendte arkitekt, Geoffrey Bawa. Colombo Fort-distriktet emmer stadig af britisk kolonitid med hvide palæer, klokketårne og grønne pladser, mens bazaren i Pettah byder på farverige markeder, gadekøkkener og kaotisk charme. Nationalmuseet er værd at afsætte tid til – her får du indblik i landets historie fra kongerige og kolonitid til moderne selvstændighed. En tur langs Galle Face Green i de gyldne eftermiddagstimer er nærmest obligatorisk: her flyver familier med drager, mens gadesælgere langer samosaer og is ud, og solen dykker ned i Det Indiske Ocean.
At Sea

Malé Maldiverne
Smalle gyder, farverige markeder og slanke minareter præger Malé – Maldivernes tætpakkede lille hovedstad, der rejser sig næsten lodret op af det turkisblå hav. Her møder du en helt anden side af øriget, hvor lokalliv, historie og islamisk kultur udgør en markant kontrast til de isolerede resortøer. I byens hjerte finder du det livlige fiskemarked, hvor morgendagens fangst stadig glinser på stålbordene, mens handlende snakker lavmælt over tun, blæksprutter og chilimarmelade. Lige ved siden af ligger de duftende grøntsagsmarkeder med kokos, papaya og karryblade i høje, grønne dynger. Du kan besøge den smukt udsmykkede Friday Mosque, bygget i korallimsten og prydet med fine træudskæringer, eller kigge ind i Nationalmuseet, hvor gamle buddhistiske statuer og islamiske manuskripter fortæller om øgruppens omskiftelige historie. På den menneskeskabte ø Hulhumalé, der er forbundet med Malé med en bro, finder du både moderne arkitektur og stille strande, hvor lokale børn leger i det lave vand. Overalt høres bønnekald, mens scootere snor sig forbi, og duften af grillet fisk hænger i luften. Malé er måske lille, men intens – en spraglet mosaik af kultur og hverdagsliv midt i Det Indiske Ocean.
At Sea
At Sea
At Sea
At Sea

Port Louis Mauritius
Port Louis er en levende mosaik af kulturer og kontraster, hvor kolonitidens bygninger står side om side med travle markeder og moderne kontorer. I gaderne møder du et miks af mauritisk hverdagsliv, streetfoodboder og templer, mens pastelfarvede facader og gamle butiksskilte vidner om både fransk elegance og britisk pragmatik. Fra fort Adelaide – det gamle citadel – har du vid udsigt over havnen og byens taglandskab, indrammet af takkede bjergkamme og blå laguner. Et af byens vigtigste historiske steder er Aapravasi Ghat, som er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Det var her, hundredtusindvis af kontraktarbejdere fra især Indien ankom i 1800-tallet, efter at slaveriet blev afskaffet. Deres arbejde og efterkommere har i dag sat tydelige spor i øens kultur og identitet. Du kan også tage på udflugt til Pamplemousses botaniske have, hvor kæmpeliljer flyder på spejlblanke damme omgivet af sjældne træer, eller besøge sukkerplantagemuseet L’Aventure du Sucre, der fortæller den søde, men komplekse historie om sukkerproduktionens betydning for Mauritius. Port Louis er et sted, hvor lagene af historien stadig kan mærkes – i arkitekturen, i sproget, i ansigterne – og hvor hver gade fører dig et skridt tættere på øens sjæl.

Durban Sydafrika
Durban er Sydafrikas tredje største by og ligger ud til Det Indiske Ocean, hvor brede strande, art deco-bygninger og palmealléer møder et rigt miks af kulturer. Her er den indiske arv særlig tydelig – Durban har den største indiskfødte befolkning uden for Indien – og det ses i byens templer, markeder og madtraditioner. Et oplagt stop er det farverige Victoria Street Market, hvor boderne bugner med krydderier, smykker og tekstiler, og hvor du får et glimt af byens handelsliv gennem generationer. Længere ude ved kysten strækker The Golden Mile sig – en strandpromenade med plads til surfere, joggere og livredderposter i ikoniske farver, mens uformelle restauranter serverer friskfanget fisk og lokale snacks. Durban er også hjemsted for det imponerende uShaka Marine World, et kombineret akvarium, forlystelsespark og vandland bygget ind i et gammelt fragtskib, perfekt til både voksne og børn. For et historisk og naturskønt perspektiv kan du besøge det grønne område omkring KwaMuhle Museum, der giver indblik i byens apartheid-historie og arbejderklassens liv. Durban er på én gang afslappet og intens – en by, hvor tropisk klima, livsglæde og dybe historiske rødder smelter sammen i et pulserende møde med det moderne Afrika.
At Sea

Port Elizabeth Sydafrika
Farverig, vindblæst og med en kystlinje, der synes at strække sig uendeligt ligger Port Elizabeth - eller Gqeberha som byen officielt hedder i dag - som en port til både Det Indiske Ocean og Sydafrikas rige kulturhistorie. Langs den solbeskinnede strandpromenade ligger hvide sandstrande, surferbølger og strandcaféer på stribe, og det milde klima gør byen til et oplagt sted at slappe af, bade eller tage på delfin- og hvalsafari. Men Port Elizabeth er mere end ferieidyl. Byen rummer stærke fortællinger om Sydafrikas koloniale fortid og kamp mod apartheid - bl.a. i det spændende Red Location Museum i byens ældre kvarterer, hvor hverdagsgenstande, fotos og lydoptagelser fortæller om undertrykkelse og modstand. Kun en times kørsel væk ligger Addo Elephant National Park, hvor du med lidt held kan opleve alle “Big Five” - elefant, løve, bøffel, næsehorn og leopard - i deres naturlige habitat. Parken blev oprindeligt oprettet for at beskytte de sidste sydafrikanske elefanter, og i dag trækker dens åbne landskaber, akacietræer og enorme flokke af dyr besøgende til fra hele verden. Tilbage i byen kan du gå en tur langs Route 67 - en kunst- og kulturrute med 67 kunstværker, der hylder Nelson Mandelas år i offentlig tjeneste - og mærke, hvordan fortid og nutid flettes sammen i en by, der stadig er i bevægelse.
At Sea

Cape Town Sydafrika
Cape Town er en af verdens mest spektakulært beliggende byer, klemt inde mellem det ikoniske Table Mountain og det dybblå Atlanterhav. Her mødes historie, kultur og natur i en farverig blanding, hvor du kan opleve alt fra det vibrerende marked på Greenmarket Square til det stemningsfulde Bo-Kaap-kvarter med sine pastelfarvede huse og duft af krydderier fra Malay-køkkenet. En tur med svævebanen op på Table Mountain belønner dig med en uforglemmelig udsigt over byen og bugten, mens en bådtur til Robben Island fortæller den stærke historie om Nelson Mandela og kampen mod apartheid. Langs kysten venter dramatiske naturscenerier og hyggelige strandbyer som Camps Bay og Hout Bay, og følger du Chapman's Peak Drive, snor vejen sig langs klippesider højt over havet med stop ved udsigtspunkter, hvor du nærmest taber vejret. Du kan også tage til Kap Det Gode Håb, hvor de to verdenshave mødes i et brus af bølger, og hvor du måske møder strudse og bavianer på din vej. På hjemturen frister vinlandet med frodige vinmarker, historiske vingårde og smagninger af sydafrikanske vine i solbeskinnede omgivelser. Cape Town er kontrastfyldt, dragende og storslået – en by der sætter sig i både kroppen og hjertet.
Costa Deliziosa
Costa CruisesOm skibet
Costa Deliziosa er en smuk og imponerende krydstogtskib, som tilbyder en uforglemmelig oplevelse til sine passagerer. Skibet er en del af Costa Cruises flåde og er kendt for sin elegante og moderne indretning.
Med plads til over 2.800 passagerer og mere end 1.000 besætningsmedlemmer, er Costa Deliziosa et af de større skibe i Costa Cruises flåde. Passagererne kan vælge mellem en række forskellige kahytter og suiter, som alle er smagfuldt indrettet med moderne møbler og faciliteter, såsom fladskærms-tv, minibar og aircondition.
På Costa Deliziosa er der masser af underholdning og aktiviteter til både voksne og børn. Skibet har flere restauranter, barer og cafeer, hvor passagererne kan nyde lækre måltider og drikkevarer. Der er også et stort udvalg af butikker, et kasino, teater og diskotek.
For dem der ønsker at slappe af og nyde skibets faciliteter, er der et stort spa og fitnesscenter, som tilbyder forskellige behandlinger og aktiviteter såsom yoga og pilates. Der er også flere swimmingpools og jacuzzier på skibet, hvor passagererne kan nyde solen og den fantastiske udsigt over havet.
Costa Deliziosa sejler til en række forskellige destinationer, herunder Middelhavet, Det Indiske Ocean og Caribien. Uanset hvor skibet sejler hen, vil passagererne opleve en unik og uforglemmelig krydstogtoplevelse ombord på Costa Deliziosa.
Afslapning (8)
Fitness (4)
Mad og drikke (10)
Øvrige (7)
Underholdning (4)
Rekreative (8)