Rejseplan
29. september - 10. oktober
Southampton England
Southampton har altid været en vigtig havneby i det sydlige England, hvorfor den har været omkranset af tykke bymure som et forsvar mod angribende folk. I dag ses flere velbevarede strækninger af denne mur stadig rundt om det gamle centrum, ligesom flere imponerende porte stadig står. Southampton har også flere gamle bygninger, men ellers er det primært en by for shopping. Smut også forbi den hyggelig pub, Duke of Wellington, der ligger tæt på havnen. En klassisk pub i gammel stil med bindingsværk, blyindfattede ruder, gamle fotografier og en pejs, der tændes på køligere dage. Et perfekt sted at nyde en lager eller et glas ægte cider. Southampton er også et godt udgangspunkt for udflugter. London er f.eks. indenfor rækkevidde, og i den engelske hovedstad venter et utal af seværdigheder så som Tower of London, Big Ben og Buckingham Palace. Der er dog også masser at opleve i det øvrige Sydengland, hvor du kan besøge en eller flere af de historisk interessante byer som f.eks. elegante, romerske Bath, romantiske Winchester med den imponerende katedral og middelalderlige Salisbury med den berømte stensætning Stonehenge.
At Sea
Göteborg Sverige
Göteborg, Sveriges næststørste by, er en pulserende havneby på vestkysten. Med en rig kulturarv, imponerende arkitektur og et blomstrende kulturliv er det en skattekiste for besøgende. Byen byder på verdensberømte attraktioner som Liseberg for fornøjelsespark-entusiaster og det imponerende Universeum for videnskabselskere. De mange kanaler, broer og en charmerende skærgård gør Göteborg til en smuk og unik destination. Her kan du også nyde lækker mad med fokus på skaldyr og det livlige gadekøkken. Göteborg byder på en blanding af moderne innovation og traditionel charme, der gør den til et must-visit i Skandinavien.
At Sea

Stockholm Sverige
Stockholm, Sveriges smukke hovedstad, strækker sig over 14 øer forbundet af charmerende broer. Gå på opdagelse i den hyggelige Gamla Stan, hvor smalle brostensbelagte gader fører dig forbi farvestrålende middelalderhuse, små butikker og kongeslottet. Byen har også mange interessante museer som f.eks. Det Historiske Museum, Spiritusmuseet og Vasamuseet. Sidstnævnte huser det flotte, restaurerede krigsskib, Vasa, som sank i havnen på sin jomfrurejse i det 17. århundrede, mens det moderne ABBA-museum byder på en sjov og interaktiv musikalsk rejse. I Stockholm sameksisterer kongehus, kirketårne og cutting-edge arkitektur harmonisk, og du kan nemt skifte mellem luksuriøs shopping og rolig sejlads i skærgården.

Tallinn Estland
Estlands hovedstad, Tallinn, er en ægte baltisk perle. Det var her, Dannebrog ifølge sagnet dalede ned i 1219, og det er ikke mange steder i verden, middelalderen kan opleves så intenst som i byens historiske centrum. At gå rundt i de brostensbelagte gader og stræder omkranset af en 3 meter tyk og 2 kilometer lang bymur kan indimellem minde om at være på en rejse tilbage i tiden. Blandt de gamle seværdigheder er Alexander Nevsky-katedralen med de smukke løgkupler, Toompea slottet, der i dag huser landets parlament samt apoteket fra 1400-tallet. Har du fået nok historie, byder det hippe Kalamaja-kvarter på street art, trendy caféer og moderne kultur.

Helsinki Finland
Helsinki er også er kendt som ”Den hvide by i Norden” og er en blanding af nordisk elegance og moderne design. Ved Senatstorvet rejser den ikoniske domkirke med den hvide marmorfacade og de grønne kupler sig mod himlen som et majestætisk vartegn, mens den arkitekturmæssigt meget anderledes kirke på Tempelpladsen er hugget direkte ind i klippen og fyldt med en særlig ro og et naturligt lys. En kort færgetur bringer dig til Suomenlinna, der blev grundlagt som en fæstning i 1748, da Finland var en del af det svenske rige. Fæstningen skulle da beskytte hovedstaden, Stockholm, mod potentielle angreb fra øst. I dag kan du gå på opdagelse her blandt gamle stenmure, skjulte tunneller og grønne bakker med udsigt over det åbne hav. Kunst- og designelskere bør udforske Design Districts charmerende butikker og gallerier, hvor finsk minimalisme og kreativitet skinner igennem, mens de summende markedsboder på Salutorvet lokker med friskrøget laks og nybagte kanelboller. Middelalderbyen Porvoo udenfor Helsinki er bestemt også et besøg værd, mens et besøg i en ægte, finsk sauna er ren selvforkælelse.
At Sea

København Danmark
København, Danmarks charmerende hovedstad, er en skatkiste af kultur, historie og livlig atmosfære. Med sine ikoniske vartegn som Den Lille Havfrue, Tivoli og det imponerende Amalienborg Slot byder byen på en smuk blanding af gammelt og nyt. Udforsk de brostensbelagte gader, nyd kulinariske oplevelser på Michelin-restauranter og dyk ned i en verden af hygge og dansk livsstil.
At Sea

Amsterdam Holland
Hollands charmerende hovedstad, Amsterdam, byder på et væld af seværdigheder. Her finder du masser af historiske bygninger og skæve byhuse i de smalle brostensbelagte gader langs byens 160 kanaler, og på det berømte Rijksmuseum kan du beundre mesterværker af Rembrandt og dykke ned i den hollandske guldalders kunst. En kort gåtur herfra ligger Van Gogh-museet, hvor du kan betages af kunstnerens lysende farver og dramatiske penselstrøg. Et besøg i Anne Franks Hus er et bevægende indblik i historien, hvor du kan gå i hendes fodspor og reflektere over fortiden. Der kan også lejes en cykel for en hyggelig tur rundt til Amsterdams grønne parker og måske forbi de livlige markeder. Og så har vi ikke engang nævnt det royale palads, de karakteristiske møller eller de ”brune caféer”…

Southampton England
Southampton har altid været en vigtig havneby i det sydlige England, hvorfor den har været omkranset af tykke bymure som et forsvar mod angribende folk. I dag ses flere velbevarede strækninger af denne mur stadig rundt om det gamle centrum, ligesom flere imponerende porte stadig står. Southampton har også flere gamle bygninger, men ellers er det primært en by for shopping. Smut også forbi den hyggelig pub, Duke of Wellington, der ligger tæt på havnen. En klassisk pub i gammel stil med bindingsværk, blyindfattede ruder, gamle fotografier og en pejs, der tændes på køligere dage. Et perfekt sted at nyde en lager eller et glas ægte cider. Southampton er også et godt udgangspunkt for udflugter. London er f.eks. indenfor rækkevidde, og i den engelske hovedstad venter et utal af seværdigheder så som Tower of London, Big Ben og Buckingham Palace. Der er dog også masser at opleve i det øvrige Sydengland, hvor du kan besøge en eller flere af de historisk interessante byer som f.eks. elegante, romerske Bath, romantiske Winchester med den imponerende katedral og middelalderlige Salisbury med den berømte stensætning Stonehenge.
Norwegian Star
Norwegian Cruise LineOm skibet
Norwegian Star er et imponerende krydstogtskib fra Norwegian Cruise Line, der indvarsler en oplevelse af luksus og eventyr til søs. Med moderne design og omfattende faciliteter har skibet tiltrukket rejsende fra hele verden.
Norwegian Star tilbyder en bred vifte af komfortable kahytter og suiter, herunder balkonmuligheder, der giver passagererne en smuk udsigt og en hjemlig base under deres rejse.
Ombord på Norwegian Star kan gæsterne nyde kulinariske lækkerier fra gourmetrestauranter til mere afslappede spisesteder. Underholdningen spænder fra teaterforestillinger og musikalske optrædener til et livligt kasino, der tilfredsstiller enhver smag.
Skibet imponerer yderligere med faciliteter som poolområder, spa, fitnesscenter og dedikerede områder for børn og teenagere. Norwegian Star sejler til forskellige destinationer og åbner dørene for spændende rejseoplevelser.
Uanset om det er afslapning ved poolen, kulturelle udflugter eller livlige aftener, leverer Norwegian Star en krydstogtoplevelse, der appellerer til forskellige interesser og smag.
Afslapning (32)
Mad og drikke (21)
Teknologi (1)
Fitness (4)
Øvrige (6)
Underholdning (13)
