
Save & Sail - Spar op til 2.700 kr. pr. Pers + rabat på drikkepakke.
Sommerkampagne - Bestil dit krydstogt med MSC Cruises og spar op til 2.700,- pr. person. Derudover kan drikkepakken tilkøbes til nedsat pris, såfremt den købes sammen med rejsen. Tilbudet gælder så længe der er pladser til nedsat pris på ruter i Caribien, Middelhavet, Nordeuropa, Emiraterne og de Kanariske Øer.
VILKÅR
Kampagnen gælder for nye bestillinger af krydstogter. Rabatten er fratrukket priserne på hjemmesiden og gælder udvalgte afgange. Gælder indtil 30. juni 2025
Kampagner gælder ikke på Speciel Offers. Forbehold for ændringer og trykfejl.
Rejseplan
30. august - 06. september
Miami USA
Miami forbindes ofte med strandfester, pastelfarvede art deco-hoteller og musikken fra Ocean Drive, hvor lyden af latinrytmer og motorbrøl smelter sammen i en cocktail af energi og attitude. Og det billede passer – i hvert fald delvist. For bag det glamourøse ydre gemmer sig en by med mange lag, hvor forskellige kulturer, især den cubanske, har sat dybe spor i alt fra maden til sproget. I det livlige Little Havana dufter der af cigarer og frisklavet cafecito, mens Calle Ocho byder på farverige vægmalerier og spontane domino-turneringer i parken. Langs Biscayne Bay glitrer skyskraberne, og i det trendy Wynwood-kvarter er væggene dækket af street art i verdensklasse. Miami er også porten til det vilde Florida: Du kan tage på airboat-safari blandt alligatorer i Everglades, eller krydse broerne til Florida Keys, hvor vejen nærmest svæver over det turkise hav. Og selv midt i storbyen er der lommer af ro, som i Fairchild Tropical Botanic Garden eller blandt flamingoerne i Zoo Miami. Med sin eksotiske blanding af storby, strand og subtropisk natur er Miami en oplevelse med mange facetter.
At Sea

Puerto Plata Den Dominikanske Republik
Farverige huse med udskårne verandaer og balkoner blander sig med palmer og brostensbelagte gader, mens bjergene danner en smuk baggrund for Puerto Plata. Byen er kendt for sin victorianske arkitektur og sin livlige strandpromenade, Malecón, hvor det blå hav bruser ind mod kysten. Du kan tage svævebanen op til toppen af Pico Isabel de Torres og få en enestående udsigt over byen og bugten- Heroppe venter også en botanisk have med tropiske planter og en statue af Kristus, der minder om den i Rio de Janeiro. I den historiske bymidte ligger San Felipe-fortet fra 1500-tallet - et af de ældste koloniale fæstningsværker i Amerika - bygget for at beskytte byen mod pirater. Puerto Plata byder også på spændende udflugter uden for centrum: Du kan besøge de brusende Damajagua-vandfald, hvor vandet har skåret sig gennem klippen og skabt naturlige bassiner, eller tage til en nærliggende romfabrik og lære mere om den stolte lokale produktion. Puerto Plata er et møde med Caribiens farver, historie og naturrigdom samlet i én levende by.

San Juan Puerto Rico
Farverige huse med smedejernsbalkoner, brostensbelagte gader og bymure dækket af klatreplanter - San Juans gamle bydel emmer af kolonitid og caribisk charme. Her kan du gå en tur langs Paseo del Morro og se ud over Atlanterhavet, mens du nærmer dig det mægtige fæstningsværk Castillo San Felipe del Morro, der blev bygget af spanierne i 1500-tallet for at beskytte øen mod pirater. Bag de tykke mure gemmer sig kanoner, udkigstårne og en svimlende udsigt over kysten. Inde i byen lokker små gallerier, caféer og livlige pladser med gadekunst og musik, og i baggrunden står den gamle San Juan-katedral, hvor den spanske opdagelsesrejsende Juan Ponce de León ligger begravet. Vil du lidt uden for byens mure, kan du tage på en kort køretur til regnskoven El Yunque, hvor smalle stier fører dig gennem tågeskov, forbi vandfald og lianer, mens papegøjer og små frøer spiller op fra trækronerne. Eller du kan kaste dig i bølgerne ved Condado-stranden og mærke den varme brise, som kun Puerto Rico kan levere.
At Sea
At Sea

Ocean Cay Bahamas
Øens fulde navn er Ocean Cay MSC Marine Reserve, og den ligger i det smukke øhav i Bahamas. Den er MSC´s egen private ø og en tropisk oase med hvide sandstrande og krystalklart turkisblåt vand skabt som et fredeligt fristed for både gæster og natur. Her er tempoet roligt, og fokus er på afslapning og oplevelser i vandkanten. Du kan snorkle blandt farverige fisk og koraller i det beskyttede havområde eller tage en kajak langs kysten og nyde udsigten til den flade ø med laguner og små bugter. Stranden inviterer til en dukkert eller en stille stund under en parasol, og ønsker du at udforske mere, kan du gå en tur til fyret på spidsen af øen, hvor udsigten over Atlanterhavet åbner sig i alle retninger. Ocean Cay er skabt med tanke på bæredygtighed og bevaring, og det betyder, at du oplever en ø, hvor den oprindelige vegetation er genskabt, og havets liv har fået plads til at blomstre. Det er et sted, der forener naturskønhed med ro - et lille tropisk pusterum midt i det åbne hav.

Miami USA
Miami forbindes ofte med strandfester, pastelfarvede art deco-hoteller og musikken fra Ocean Drive, hvor lyden af latinrytmer og motorbrøl smelter sammen i en cocktail af energi og attitude. Og det billede passer – i hvert fald delvist. For bag det glamourøse ydre gemmer sig en by med mange lag, hvor forskellige kulturer, især den cubanske, har sat dybe spor i alt fra maden til sproget. I det livlige Little Havana dufter der af cigarer og frisklavet cafecito, mens Calle Ocho byder på farverige vægmalerier og spontane domino-turneringer i parken. Langs Biscayne Bay glitrer skyskraberne, og i det trendy Wynwood-kvarter er væggene dækket af street art i verdensklasse. Miami er også porten til det vilde Florida: Du kan tage på airboat-safari blandt alligatorer i Everglades, eller krydse broerne til Florida Keys, hvor vejen nærmest svæver over det turkise hav. Og selv midt i storbyen er der lommer af ro, som i Fairchild Tropical Botanic Garden eller blandt flamingoerne i Zoo Miami. Med sin eksotiske blanding af storby, strand og subtropisk natur er Miami en oplevelse med mange facetter.
MSC World America
MSC CruisesOm skibet
Oplev en ny verden af cruising En verden af bæredygtig sejlads på et skib designet til fordybende og berigende oplevelser på havet. En verden, hvor elegant europæisk design møder amerikansk komfort; hvor kulturer forenes på et skib designet til den verdslige nysgerrige rejsende.
Rejs på et skib med karakteristisk international stil, fuld af sofistikering og drevet af renere brændstof. MSC World America begynder at sejle fra Miami til Caribien i foråret 2025. Vær en af de første til at opdage A New World of Cruising på MSC World America, nu åben for reservation.
