Majestic Princess
Princess Cruises- Søsat
- 2017
- Længde
- 1083 m
- Rating
- 4 stjerner
- Passagerer
- 3.560
- Besætning
- 1.346
Om skibet
Majestic Princess er et af de mest imponerende skibe fra Princess Cruises. Med en kapacitet på op til 3560 passagerer, er der masser af faciliteter og aktiviteter ombord på skibet for at underholde og imødekomme enhver rejsendes ønsker og behov.
Skibet blev lanceret i 2017 og har siden da sejlet på en række forskellige ruter. Det har en moderne og elegant indretning med masser af luksuriøse faciliteter og bekvemmeligheder.
Majestic Princess har 19 dæk, som tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter og underholdning. Fra det storslåede The Piazza på Plaza Deck til de smukke promenadedæk og de fine restauranter, er der noget for enhver smag ombord på skibet. Gæsterne kan nyde en bred vifte af spisemuligheder, herunder en international buffet, en italiensk pizzeria, en sushi-restaurant og en steakhouse.
Der er også en række barer og lounges, hvor man kan nyde en cocktail eller et glas vin mens man nyder udsigten over havet. Majestic Princess har også et stort antal aktiviteter og underholdning, såsom biograf, kasino, teater og live musik. Der er masser af muligheder for at slappe af, inklusive spa, fitnesscenter og poolområder. Skibet har også en række suiter og kahytter, der kan imødekomme forskellige behov og budgetter. Fra luksussuiter med private balkoner til mere overkommelige indvendige kahytter, kan gæsterne vælge den indkvartering, der passer bedst til deres rejsebehov.
Alt i alt er Majestic Princess et fantastisk skib, der har masser af faciliteter og aktiviteter at tilbyde. Det er den perfekte måde at udforske verden på, mens man nyder al den luksus og bekvemmeligheder, som skibet har at tilbyde.
Rejseplan
31. marts - 07. aprilSouthampton
England
Southampton har altid været en vigtig havneby i det sydlige England, hvorfor den har været omkranset af tykke bymure som et forsvar mod angribende folk. I dag ses flere velbevarede strækninger af denne mur stadig rundt om det gamle centrum, ligesom flere imponerende porte stadig står. Southampton har også flere gamle bygninger, men ellers er det primært en by for shopping. Smut også forbi den hyggelig pub, Duke of Wellington, der ligger tæt på havnen. En klassisk pub i gammel stil med bindingsværk, blyindfattede ruder, gamle fotografier og en pejs, der tændes på køligere dage. Et perfekt sted at nyde en lager eller et glas ægte cider. Southampton er også et godt udgangspunkt for udflugter. London er f.eks. indenfor rækkevidde, og i den engelske hovedstad venter et utal af seværdigheder så som Tower of London, Big Ben og Buckingham Palace. Der er dog også masser at opleve i det øvrige Sydengland, hvor du kan besøge en eller flere af de historisk interessante byer som f.eks. elegante, romerske Bath, romantiske Winchester med den imponerende katedral og middelalderlige Salisbury med den berømte stensætning Stonehenge.
Falmouth - UK
England
I det naturskønne Cornwall finder du charmerende Falmouth, hvis maleriske havn er fyldt med farverige både og omgivet af hyggelige caféer og butikker i de smalle, brostensbelagte gader. Det storslåede Pendennis Castle blev opført af Henrik 8. i 1500-tallet som et forsvarsværk, der skulle forhindre en invasion fra Frankrig. Det troner stadig over havet og tilbyder panoramaudsigt over den dramatiske kystlinje, som kendetegner denne del af England, hvor bølgerne brydes mod klipperne. På en gåtur langs byens gyldne sandstrande kan du mærke den friske havbrise for derefter at slentre gennem tropiske drivhuse og opleve en oase af blomsterpragt og eksotiske planter i Gyllyngdune Gardens. Skyl strabadserne ned med en pint og smovs i fish and chips på en af de traditionelle engelske pubber på den livlige hovedgade og gå en tur op til det lille maritime museum, hvor Falmouths lange historie som søfartsby folder sig ud i alt fra gamle kort til eventyr om opdagelsesrejser.
Cork
Irland
Byen breder sig langs floden Lee, hvor små kanaler, broer og stejle gader giver den et særligt præg. Cork har ry for at være Irlands mest livlige by, drevet af studerende, musik og markeder, men stadig med en overskuelig størrelse, hvor det meste kan nås til fods. På English Market ligger boderne tæt med ost, fisk og kød - et madmarked der har eksisteret i over 200 år og i dag er byens mødested. Gaderne omkring er fyldt med pubber og små butikker, hvor lyden af musik ofte flyder ud på fortovet. Vil du se byen fra oven, kan du gå op til St. Anne’s Church i Shandon og ringe med kirkens klokker, før du fortsætter op i tårnet med udsigt over hustagene. Ved foden af kirken finder du The Butter Museum, der fortæller historien om, hvordan Cork blev centrum for irsk smøreksport i 1700- og 1800-tallet. Det er et lille museum, men et billede på byens evne til at gøre selv hverdagsvarer til kulturarv. En anden vinkel på historien får du i Cork City Gaol, et tidligere fængsel, hvor de gamle celler giver et mere råt indblik i byens fortid. Cork er også udgangspunkt for udflugter til stemningsfyldte slotte, smukke kystlandskaber og Jameson-destilleriet. Cork byder dog på nok i sig selv og er fuld af kontraster og små overraskelser - fra et smørmuseum til klokkerne i Shandon - og netop det gør byen til noget særligt.
Dublin
Irland
Liffey-floden deler Dublin i to - mod syd finder du de historiske monumenter og kulturelle seværdigheder, mens nordbyen rummer det moderne Dublin. De georgianske kvarterer med røde murstenshuse og farverige døre giver byen sit særpræg, og de mere end tusind pubber er små kulturinstitutioner i sig selv. Et godt sted at begynde er Brazen Head, byens ældste pub fra 1688, hvor stemningen er lige så vigtig som øllet. Herfra er der ikke langt til Guinness Storehouse, hvor du følger brygningens historie og afslutter med udsigten over byen fra øl-museets bar. Dublins historie udfolder sig også i arkitekturen. Dublin Castle, St. Patrick’s Cathedral og parlamentet fortæller hver sin del af byens udvikling, og på Trinity College står et af verdens smukkeste biblioteker. Her opbevares Book of Kells, et illumineret manuskript fra middelalderen, der er blandt Irlands største kulturskatte. Men Dublin er ikke kun mursten og monumenter. Byen har fostret litterære ikoner som James Joyce og Samuel Beckett, og i dag kan du på The Irish Emigration Museum få indblik i den store udvandring, der formede både Irland og USA. På Grafton Street summer det af liv, og gademusik fylder luften - fra sange med akustisk guitar til folkemusik på violin og klassiske kvartetter. Dublin er på én gang historisk, litterær og musikalsk - en by, hvor hver gade rummer sin egen fortælling.
Belfast
Nordirland
Nordirlands hovedstad er en ung, pulserende by rig på kultur. Oceanlineren Titanic blev i sin tid bygget på byens værft, der i dag er omdannet til et stort rekreativt område, og fredsmurene i centrum vidner om tidligere tiders kampe mellem protestanter og katolikker, som byen desværre nok stadig er mest kendt for. I dag er Belfast dog en moderne, udadvendt by, der samtidig har bevaret en gammeldags charme. Læg mærke til de røde murstensbygninger ved Queen's Universitet, det maleriske Ulster Museum, der huser interessante udstillinger, og den smukke botaniske have. Byens flotte rådhus minder mest om et elegant slot og giver en elitær følelse af storhed og overklasse, mens Crumlin Road fængslet modsat fremkalder koldsved og en imaginær lugt af depression og fortvivlelse. Der er også rig mulighed for shopping i Belfast - På St. Georges marked sælges der f.eks. alt fra fisk til flamencomusik - ligesom pubkulturen er fremtrædende og lokker med en kølig pint. Udenfor Belfast kan du opleve den spændende natur og de eventyrlige landskaber med dramatiske klipper, middelalderlige slotte, græsklædte bjerge og flere filmlokationer fra kendte tv-serier og film, der foregår i Middelalderen eller i en fantasiverden.
Liverpool
England
Lyden af rockmusik fra pubberne, råbende fodboldfans i rødt og blåt og udsigten til de gamle pakhuse ved Mersey - Liverpool møder dig med en energi, der er svær at tage fejl af. Albert Dock er fyldt med liv, hvor de røde murstensbygninger rummer Tate Liverpool og Maritime Museum, der fortæller om byens tid som global havn. Gaderne omkring Mathew Street summer stadig af musik, og på Cavern Club er stemningen tæt knyttet til The Beatles, hvis historie udfoldes på museet The Beatles Story. Byens fodboldkultur er lige så intens med Anfield og Goodison Park som hellige steder for hver deres lejr af fans. I centrum rejser de to katedraler sig - den gotiske Liverpool Cathedral er blandt de største i verden, og den moderne Metropolitan Cathedral har et markant, futuristisk design - og nede ved vandet står The Three Graces - de tre ikoniske bygninger Liver Building, Cunard Building og Port of Liverpool Building - som monumenter over den tid, hvor byen var port til verden. Netop dette møde mellem havnefrontens monumentale stenbygninger og lyden af musik fra pubberne viser, hvorfor Liverpool stadig er en by med en særlig sjæl.
Southampton
England
Southampton har altid været en vigtig havneby i det sydlige England, hvorfor den har været omkranset af tykke bymure som et forsvar mod angribende folk. I dag ses flere velbevarede strækninger af denne mur stadig rundt om det gamle centrum, ligesom flere imponerende porte stadig står. Southampton har også flere gamle bygninger, men ellers er det primært en by for shopping. Smut også forbi den hyggelig pub, Duke of Wellington, der ligger tæt på havnen. En klassisk pub i gammel stil med bindingsværk, blyindfattede ruder, gamle fotografier og en pejs, der tændes på køligere dage. Et perfekt sted at nyde en lager eller et glas ægte cider. Southampton er også et godt udgangspunkt for udflugter. London er f.eks. indenfor rækkevidde, og i den engelske hovedstad venter et utal af seværdigheder så som Tower of London, Big Ben og Buckingham Palace. Der er dog også masser at opleve i det øvrige Sydengland, hvor du kan besøge en eller flere af de historisk interessante byer som f.eks. elegante, romerske Bath, romantiske Winchester med den imponerende katedral og middelalderlige Salisbury med den berømte stensætning Stonehenge.