
Spar på drikkepakken
Costa Cruise tilbyder en rabatteret pris på deres MY CRUISE ALL INCLUSIVE drikkepakke, såfremt man er klar til at bestille den sammen med købet af krydstogtet. Bestilles den senere frafalder rabatten.
Vær opmærksom på at rabatten ikke er den samme hele tiden. Rabatten er dynamisk, men en ting er sikkert. Det vil altid bedst kunne betale sig at bestille den straks såfremt man ønsker den.
Tilbuddet gælder på alle ture.
VILKÅR
Kampagnen gælder for køb af drikkepakke samtidig med køb af krydstogt. Tilkøbes MY CRUISE ALL INCLUSIVE senere betales normalpris for drikkepakken.
Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud eller special offers.
Forbehold for ændringer og trykfejl.
Rejseplan
19. september - 01. oktober
Athen Grækenland
Krydstogtshavnen hedder Piraeus. Herfra er der ca. 12 km til centrum af Athen. I den græske hovedstad kan du gå på opdagelse i Demokratiets vugge, der gemmer på 5.000 års fortællinger om krige, menneskelig udvikling og velstand. Athen er en skøn blanding af gammelt og nyt, og således ligger gamle ruiner og moderne luksushoteller side om side og skaber en komprimeret diversitet, som ikke opleves mange andre steder i verden. Akropolis er selve symbolet på Athen og troner over byen, hvorfra det har overlevet mange forskellige civilisationer, hvis stemmer man næsten kan høre mellem de imponerende doriske søjler. Lige nedenfor Akropolis ligger det charmerende Plaka-distrikt, hvis smalle stenbelagte stræder gemmer på hyggelige restauranter og beværtninger samt finurlige butikker med spændende brugskunst. Athen er også fødestedet for de moderne olympiske lege, som har været afholdt stort set hvert 4. år siden 1896. Det oprindelige atletikstadion står stadig, så du kan løbe en runde eller forsøge med et længdespring eller blot sætte dig på tribunen og overvære andres anstrengelser.
At Sea

Istanbul Tyrkiet
Istanbul ligger, hvor to kontinenter mødes, og bærer sin historie som et lagdelt tæppe af kejserriger, tro og kultur. Her smelter Øst og Vest sammen i en by, der på én gang føles tidløs og fuld af liv. Minareter og kirketårne rager op over tagene, og både færger og moderne sporvogne krydser Bosporusstrædet, hvor Europa og Asien kun adskilles af få minutters sejlads. Et besøg i Hagia Sophia, der først var en kirke, siden blev til en moské, så et museum og nu atter en moské, giver et glimt af byens komplekse sjæl. Indenfor mødes kristne mosaikker og islamisk kalligrafi i et rum, hvor lyset filtreres blødt gennem kupler og hvælvinger. Ikke langt derfra rejser Den Blå Moské sig med sine seks slanke minareter og blågrønne fliseværk. Du kan gå på opdagelse i den overdækkede basar med labyrintiske gange af tæpper, smykker og håndmalet keramik eller søge ro i det smukke Topkapi-palads, hvor sultanerne i århundreder regerede over et imperium. I det moderne Istanbul leves livet langs promenader og tagterrasser, hvor byens konturer spejler sig i Marmarahavet. Og selv i denne storby, der aldrig står stille, kan du finde stille lommer, hvor teen serveres i buede glas, og tiden synes at bøje sig i respekt for alt det, der kom før.

Mykonos Grækenland
Mykonos indbyder til en gåtur gennem hovedbyens labyrintiske gyder. Her møder du masser af fotoværdige motiver i form af malede døre, små kapeller og balkoner fyldt med farverige blomster foruden de berømte vindmøller, der er øens vartegn og står som tavse vogtere over byen. De stammer fra det 16. århundrede, hvor Mykonos var et handelscentrum på ruten mellem Venedig og Asien. I det billedskønne ”Lille Venedig” står de farverige huse på pæle i vandet, mens bølgerne slår op mod terrasserne – et yderst fotogent og romantisk område med trendy barer og gallerier. Du kan også besøge det Antikke Grækenland ved at sejle til den lille naboø, Delos, der siges at være fødestedet for den græske gud Apollo og derfor var den helligste ø i Grækenland. I dag er øen et åbent museum med mange interessante arkæologiske fund.

Heraklion - Kreta Grækenland
Bag Heraklions moderne facade gemmer sig årtusinders historie og et livligt byliv med dybe rødder i både venetiansk, ottomansk og græsk kultur. Det mægtige venetianske fæstningsværk Koules vogter stadig havneindløbet, hvor små fiskerbåde og færger vugger side om side, og ikke langt derfra åbner det arkæologiske museum dørene til en af Europas fineste samlinger af minoisk kunst og kultur. Det er her, du får forhistorien med, før du besøger ruinerne af Knossos-paladset lidt uden for byen - en labyrintisk rest af Europas ældste civilisation med søjlegange, tronsal og freskoer, som har inspireret myten om Minotauren. Inde i bymidten møder du Heraklions levende puls med torve med frugt og krydderurter, kirker med byzantinske træk, og små gader, hvor caféer og ouzerier breder sig ud under skyggende træer. Langs den gamle bymur kan du gå i stilhed forbi grave, bastioner og udsigtspunkter med blik mod Det Kretensiske Hav. Heraklion åbenbarer sig som en gammel bog med slidte sider og gyldne kapitler - ikke altid prangende, men rig på fortællinger for dem, der bliver og lytter.

Rhodos Grækenland
Rhodos er en ø, hvor myter, middelalder og Middelhav mødes i en solvarm symfoni af lys og sten. Den gamle bydel i Rhodos by er som et levende museum - en labyrint af smalle gyder, brolagte pladser og massive bymure, der blev opført af johanniterridderne i 1300-tallet. Her går du under hvælvede porte og forbi palæer og moskéer, mens lyset reflekteres i kalksten og marmor. Riddergaden fører dig op til Stormesterens Palads, hvor udstillingsrum og mosaikgulve fortæller om en tid, hvor øen var en korsfarerborg i Middelhavets hjerte. Ikke langt derfra ligger den antikke by Kamiros stille og åben mod havet, hvor søjler og cisterner stadig vidner om det klassiske Grækenland. Længere mod syd rejser Lindos sig som en hvidkalket klynge under sin akropolis - en hellig høj med udsigt over bugten og de blågrønne laguner. Rhodos er rig på naturoplevelser: I sommermånederne kan du vandre i Sommerfugledalen, hvor tusindvis af farvede sommerfugle samler sig i skyggen, eller finde ro ved en af øens mange små klippebugter med krystalklart vand. Øens lange historie mærkes ikke kun i ruinerne, men også i dagligdagen - specielt i de små bjergbyer, hvor kaffe serveres i metalskåle, og ældre mænd samles under platantræer for at dele historier fra et liv, der synes langsommere end resten af verden.

Santorini Grækenland
Santorini er en af Middelhavets mest ikoniske øer og for mange billedet på hele Grækenland. Det er de klassiske hvide huse med blå kupler, der balancerer dramatisk på kanten af en vulkansk caldera, som er afbilledet på utallige billedskønne postkort. Øens særlige lys og farver – fra det kridhvide puds til den sorte lavasten og det dybblå hav – skaber et landskab, der næsten virker overjordisk. I de snoede gader i Oia og Fira finder du små tavernaer, kunstgallerier og udsigtspunkter, hvor solnedgangen er et dagligt tilløbsstykke. En dag på Santorini kan føre dig til de røde og sorte strande, hvor lavaklipper danner dramatiske rammer om det klare vand, eller til det arkæologiske område Akrotiri, hvor en minoisk by fra bronzealderen er bevaret under aske. Du kan også smage lokale vine dyrket i den mineralske jord, hvor vinstokkene vokser som krøllede kurve helt tæt på jorden for at modstå vinden. En sejltur i calderaen bringer dig tæt på aktive varme kilder og den rygende Nea Kameni-vulkan, som du kan bestige til fods. Santorini er både skønhed og dramatik, stille stunder og intens sanselighed – en ø, der føles som skabt til at forføre dine øjne, dine smagsløg og din længsel efter det ekstraordinære.

Athen Grækenland
Krydstogtshavnen hedder Piraeus. Herfra er der ca. 12 km til centrum af Athen. I den græske hovedstad kan du gå på opdagelse i Demokratiets vugge, der gemmer på 5.000 års fortællinger om krige, menneskelig udvikling og velstand. Athen er en skøn blanding af gammelt og nyt, og således ligger gamle ruiner og moderne luksushoteller side om side og skaber en komprimeret diversitet, som ikke opleves mange andre steder i verden. Akropolis er selve symbolet på Athen og troner over byen, hvorfra det har overlevet mange forskellige civilisationer, hvis stemmer man næsten kan høre mellem de imponerende doriske søjler. Lige nedenfor Akropolis ligger det charmerende Plaka-distrikt, hvis smalle stenbelagte stræder gemmer på hyggelige restauranter og beværtninger samt finurlige butikker med spændende brugskunst. Athen er også fødestedet for de moderne olympiske lege, som har været afholdt stort set hvert 4. år siden 1896. Det oprindelige atletikstadion står stadig, så du kan løbe en runde eller forsøge med et længdespring eller blot sætte dig på tribunen og overvære andres anstrengelser.
At Sea
At Sea

Valletta Malta
Malta er en lille øgruppe bestående af 7 øer, hvoraf de 3 – hovedøen Malta samt Gozo og Comino – er beboet. Med sin strategiske beliggenhed mellem Nordafrika og Italien har Malta igennem århundreder været eftertragtet jord, og herredømmet over øerne har skiftet hænder flere gange igennem historien, hvilket har sat sit præg på både sproget, gastronomien og arkitekturen. Maltesisk er således afledt af arabisk blandet med italiensk, mens middelhavskøkkenet blandes med det nordafrikanske. Malteserne er også meget stolte af de legendariske riddere, der forsvarede øen mod tyrkerne og lancerede korstogene. Disse riddere går under mange navne, hvoraf Johanniterordenen og Malteserordenen er de mest kendte. Det var en af ordenens stormestre, der grundlagde Valletta og gjorde byen til hovedstad i midten af 1500-tallet, og mange af byens for øvrigt meget smukke barokke bygninger stammer fra denne tid. På trods af sin beskedne størrelse er Valletta spækket med historisk interessante seværdigheder, hvoraf den imponerende katedral og Stormesterens Palads skal fremhæves sammen med et par museer, der fortæller den spændende historie om ridderne og deres bedrifter. Valletta, der er Europas sydligste og EU’s mindste hovedstad, er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste, og den er en yderst betagende by at vandre rundt i, da den emmer af historie og romantik.

Palermo - Sicilien Italien
Sicilien har altid haft en strategisk vigtig beliggenhed midt i Middelhavet. Gennem årtusinder har forskellige civilisationer således passeret forbi her på kanten af Europa. I Palermo vil du derfor opleve et krydret mix af flere kulturer, hvilket kommer til udtryk i den finurlige blanding af bygningsværker i mange stilarter, der strækker sig fra arabisk arkitektur til det mere pompøse barokke look – nogle gange med flere stilarter i samme monument. Således ligger souk-agtige markeder side om side med katolske barokkirker og gotiske paladser indrammet af daddelpalmer. Palermo er en fantastisk by bare at slentre omkring i på må og få, for rundt om hvert gadehjørne gemmer den på nye betagende syn. Udover den iøjnefaldende katedral har Palermo også Italiens største operahus, og så venter der en både bizar og lidt makaber oplevelse i kapucinernes katakomber.

Civitavecchia - Rom Italien
I sig selv er Civitavecchia en ganske hyggelig by at tilbringe en dag i. Fort Michelangelo er byens symbol og bestemt et besøg værd sammen med de interessante romerske ruiner af Tauriner-badene. Eller bare fortab dig selv i den atmosfærefyldte gamle bydel med godt tiltrådte brosten, grønne vejrbidte skodder og fyldte tørresnore. Ønsker du den helt store sightseeing-dag, skal du begive dig til Rom, der ligger ca. 70 km fra Civitavecchia. Rom er fyldt med ikoner fra Antikken og den kristne tro – seværdigheder der er så ”store”, at de er obligatoriske for enhver med bare en lillebitte globetrotter i maven. Rend op og ned ad Den Spanske Trappe og kast en mønt i Trevi-fontænen, så du – i hvert fald ifølge sagnet – er sikker på at vende tilbage til Den Evige Stad. Besøg det bedst bevarede monument fra Romertiden, Pantheon, som vil betage dig med sin enorme kuppel, der lader til at svæve hen over bygningen uden synlige støttepiller, og nyd en italiensk gelato, mens du kigger på menneskemylderet og de fabelagtige springvand på Piazza Navona, hvis ovale form skyldes, at pladsen engang var et stadion. Og sådan kunne vi blive ved og ved…

Savona Italien
Den norditalienske havneby Savona bliver tit overset til fordel for nærliggende og mere velklingende byer som Genova og Albenga. Men Savona, der engang var Christopher Columbus’ hjem, har masser af interessante attraktioner at fremvise. Slentr en tur på havnen, hvor bådene spænder bredt fra dyre yachts, hvor der sippes champagne, til gammeldags fiskerbåde, hvor besætningen reparerer deres net. Fra havnen kan du også se flere af byens seværdigheder på afstand. Den gamle bydel fra Middelalderen er hyggelig og rummer udover caféer og små butikker også flere flotte paladser, kirker og vagttårne fra den gamle bymur. Er du Apple fan, må du ikke misse All About Apple museet, der har samlet eksemplarer af stort set samtlige Apple produkter, der er produceret siden starten i 1976.
Costa Fortuna
Costa CruisesOm skibet
Costa Fortuna er et stort krydstogtskib, der tilbyder en unik og uforglemmelig krydstogtoplevelse til sine passagerer. Skibet er en del af Costa Cruises flåde og er kendt for sin imponerende indretning, der er inspireret af Italiens maritime historie.
Med plads til mere end 3.800 passagerer og mere end 1.000 besætningsmedlemmer, er Costa Fortuna et af de største skibe i Costa Cruises flåde. Passagererne kan vælge mellem forskellige kahytter og suiter, som alle er komfortabelt indrettet med moderne faciliteter, såsom aircondition, fladskærms-tv og minibar.
På Costa Fortuna er der masser af underholdning og aktiviteter til både voksne og børn. Skibet har flere restauranter, barer og cafeer, hvor passagererne kan nyde lækre måltider og drikkevarer. Der er også et stort udvalg af butikker, et kasino, teater og diskotek.
For dem der ønsker at slappe af og nyde skibets faciliteter, er der et stort spa og fitnesscenter, som tilbyder forskellige behandlinger og aktiviteter såsom yoga og pilates. Der er også flere swimmingpools og jacuzzier på skibet, hvor passagererne kan nyde solen og den fantastiske udsigt over havet.
Costa Fortuna sejler til forskellige destinationer rundt om i verden, herunder Middelhavet og Asien. Uanset hvor skibet sejler hen, vil passagererne opleve en unik og uforglemmelig krydstogtoplevelse ombord på Costa Fortuna. Med dens imponerende indretning, høje standard for service og kvalitet og fokus på Italiens maritime historie, er dette krydstogtskib et drømmerejsevalg for enhver, der ønsker at opleve det bedste af, hvad krydstogter har at tilbyde.
Afslapning (8)
Mad og drikke (11)
Teknologi (2)
Øvrige (9)
Underholdning (4)
Fitness (3)
Rekreative (6)
