Rejseplan
17. august - 29. august
Bremerhaven Tyskland
Bremerhaven er en by med en rig maritim historie og en moderne tilgang til at udnytte sin havneplacering. Den tilbyder en bred vifte af aktiviteter og attraktioner, der appellerer til både maritime entusiaster og besøgende, der ønsker at udforske byens kulturelle og rekreative muligheder. Bremerhavens "Havenwelten" er et moderne kompleks af rekreative områder, restauranter og attraktioner langs havnen. Byen har en lang historie inden for søfart og skibsbygning. Det er hjemsted for flere maritime museer, hvor besøgende kan udforske Tysklands maritime arv.
At Sea

Cherbourg Frankrig
Cherbourg er uløseligt knyttet til Anden Verdenskrig, idet det var her i Normandiet, de amerikanske styrker i sin tid gik i land og var stærkt medvirkende til de allieredes efterfølgende sejr. Tag med en tur tilbage i tiden - nærmere betegnet til D-dag den 6. juni 1944 - og besøg Omaha Beach, der var vidner til drabelige kampe. Her findes også et særligt D-dags museum, der forklarer de militære strategier bag operationen. Udflugten kommer også forbi den amerikanske kirkegård ved Colleville-sur-Mer, hvor 10.000 amerikanske soldater ligger begravet under det veltrimmede græs og de hvide kors - en følelsesmættet atmosfære hersker her. Et andet tilløbsstykke er Mont Saint-Michel - den velkendte lille ø beliggende 1 km fra kysten, hvor fastlandsforbindelsen forsvinder ved højvande. Alt efter årstid kan der her være op til 12 meters forskel på høj- og lavvande! Øen er fortrinsvis kendt for det imponerende kloster, der er overraskende intakt og velbevaret, og klosterets fantastiske arkitektur, der dateres tilbage til det romerske imperium, forbløffer de fleste. Godt hjulpet på vej af vand- og strømforholdene er øen aldrig blevet erobret af udefrakommende, og under den franske revolution blev det anvendt som fængsel.
At Sea

La Coruna Spanien
La Coruna ligger ud til Atlanterhavet i den nordspanske provins Galicien. Den er usædvanlig rig på arkitektur og kultur og kaldes også "glasbyen" grundet de mange glasindrammede balkoner, som ses overalt i byen. La Coruna har verdens ældste og stadig aktive fyrtårn, Torre de Hércules, der i sin tid blev bygget af romerne og i dag er at finde på UNESCO’s Verdensarvsliste. Omkring tårnet slår Atlanterhavets bølger ubarmhjertigt mod klipperne, mens vandet er mere roligt i byens smukke marina, der ligger tæt på centrum. Der er heller ikke langt herfra til Santiago de Compostela, hvor den verdensberømte pilgrimsrute, Caminoen, ender.

Porto Portugal
Portugals næststørste by, Porto, har været igennem en rivende udvikling, men har alligevel bevaret en gammeldags oldschool charme, som kan minde om Cubas hovedstad, Havana. Det er, som om tiden har stået stille, og den sydlandske charme blomstrer i fuldt flor. Historisk var Porto en driftig handelsby, hvor især handlen med portvin skabte velstand. Fortidens storhed ses i gadebilledet, hvor et stort antal bygninger i barok og art nouveau vidner om en mere pompøs fortid. Den gamle del af byen ligger smukt ved Douro-floden, hvor husene nærmest står stablet oveni hinanden i et virvar af smalle gyder, gange og trapper. Visse steder så tæt, at genboerne kan føre intime samtaler med hinanden over vasketøjet, mens kattene springer fra altan til altan. Området kaldes Ribeirinha og er på UNESCO's liste over bevaringsværdige områder. Nyd detaljerne og stemningen og lad smagsløgene komme på prøve – ikke mindst fra den søde smag af portvin direkte fra fad. En falmet gullig husfacade, duften af grillede fisk fra en åben dør, en gammel kirke beklædt med blåmønstrede klinker og lyden af en sporvogn, som skramler gennem byen…

Lissabon Portugal
Med sine syv fotogene høje byder Lissabon på et postkort-perfekt panorama af brostensbelagte gyder, gamle ruiner og katedraler med hvide kupler, der alt sammen vidner om en broget historie. Langs floden Tejo finder du tre af byens prominente monumenter. Det gælder Belem Tower, der blev bygget i 1520 for at forsvare byen, Opdagernes Monument, der hylder alle landets opdagelsesrejsende, og Cristo Rei – en Kristusstatue, der minder om Rio de Janeiros berømte vartegn. Jeronimus-klosteret og Triumfbuen er et par af de andre store seværdigheder, og selve atmosfæren i de gamle bydele som Alfama og Mouraria er i sig selv en stor oplevelse. Snyd heller ikke dig selv for en autentisk musikoplevelse på en af de små restauranter med live fado musik – den klassiske musikgenre, der er kendetegnet ved sine hjertevarmende og melankolske toner. Ikke langt udenfor Lissabon ligger den gamle kongeby Sintra med det farverige, eventyrlige slot og den mytiske, arkitektonisk særegne indvielsesbrønd, hvis spiraltrappe bringer dig næsten 30 m under jorden, hvor du kan udforske gamle tunneller og grotter.
At Sea

Bilbao Spanien
Baskerlandets hovedby Bilbao er beliggenhed langs bredden af Nervión-floden, der bidrager til Bilbaos maleriske tiltrækningskraft. En slentretur langs flodbreddens promenader byder på en fantastisk udsigt over byens broer og vandet. Den gamle bydels labyrint af stenbelagte stræder huser barer og restauranter og smukke gamle byhuse, men det er de mere moderne, futuristiske bygningsværker langs floden, der lokker flest turister til Bilbao. Det gælder i særdeleshed det titaniumbelagte Guggenheim museum, der fra den ene dag til den anden satte Bilbao på kunstkendernes verdenskort. Den enestående bygning er et mesterværk i sig selv, men den rummer en overflod af uvurderlige kunstværker, som tiltrækker et kæmpe publikum. Af andre arkitektoniske perler i Bilbao kan nævnes Zubizuri-broen, Arriaga-teateret og Euskalduna-paladset.
At Sea

Le Havre Frankrig
Le Havre er en moderne og livlig by i Normandiet, hvis bymidte blev genrejst efter Anden Verdenskrig og derfor fremviser en helt særlig moderne arkitektur. Udflugtsmulighederne fra Le Havre er mange og inkluderer typisk ture til den franske hovedstad, Paris, eller landingsstrandene, hvor de amerikanske styrker i sin tid gik i land og var stærkt medvirkende til de allieredes efterfølgende sejr. Normandiets ”historiske hovedstad”, Rouen, er også en mulighed. Den stemningsfyldte, gamle bydel har mere end 700 smukke bindingsværkshuse, et astronomisk ur fra 1500-tallet og den imponerende romersk-katolske katedral, der er Frankrigs højeste kirke. Det var også på byens gamle markedsplads, at Jean d’Arc i sin tid blev brændt på bålet.
At Sea

Bremerhaven Tyskland
Bremerhaven er en by med en rig maritim historie og en moderne tilgang til at udnytte sin havneplacering. Den tilbyder en bred vifte af aktiviteter og attraktioner, der appellerer til både maritime entusiaster og besøgende, der ønsker at udforske byens kulturelle og rekreative muligheder. Bremerhavens "Havenwelten" er et moderne kompleks af rekreative områder, restauranter og attraktioner langs havnen. Byen har en lang historie inden for søfart og skibsbygning. Det er hjemsted for flere maritime museer, hvor besøgende kan udforske Tysklands maritime arv.
Mein Schiff 2
TUI Cruises Mein SchiffOm skibet
Ombord på Mein Schiff 2 er der lagt vægt på både variation og valgfrihed, så du kan sammensætte din ferie, præcis som du ønsker den.
Uanset om du ønsker en gourmetmiddag, noget hurtigt og sundt, eller blot en kop kaffe med havudsigt, så finder du det her. Mein Schiff 2 har et bredt udvalg af restauranter, hvor de fleste er inkluderet i prisen – herunder buffet, à la carte og specialiteter som asiatiske retter, bageri og grill. Flere af restauranterne har udendørs servering, hvilket giver en skøn fornemmelse af ferie og frihed.
Wellness-delen er i topklasse, med det store SPA & Meer-område, der tilbyder alt fra saunaer og dampbade til massage og skønhedsbehandlinger. Der er dedikerede afslapningsområder – nogle med panoramaudsigt – og mulighed for stillezoner kun for voksne.
Mein Schiff 2 har et elegant teater med professionelle shows, live-musik, comedy og dans. Derudover kan du finde biografvisninger, kunstudstillinger og madlavningsworkshops. Hvis du vil være aktiv, er der både stort fitnesscenter, sportshal, yogatimer, samt en 438 meter lang løbebane rundt om skibet.
Udendørsområderne er rummelige og indbydende. Den store pool og jacuzzierne er perfekte til en dukkert, mens liggestole og daybeds indbyder til solbadning. Der findes også overdækkede områder, hvis du ønsker skygge eller hvis vejret ikke er med dig.
Der er masser at lave for børn og unge – fra børneklubber med aktiviteter og leg til teen-zoner og spilområder. Familien kan også nyde biograf, pool og fælles aktiviteter sammen.
Alt efter hvornår på året man er ombord på skibet, sejler det i henholdsvis Caribien og Nordeuropa.
Rekreative (6)
Afslapning (6)
Mad og drikke (6)
Øvrige (6)
