Rejseplan
01. maj - 06. maj
Palma de Mallorca Spanien
På Mallorca lægges der typisk til i gåafstand til hovedbyen, Palma. Her tårner den imponerende La Seu-katedral sig op og byder dig velkommen. Bag denne begynder den gamle bydel – Palmas hjerte – hvor du finder museer, paladser og smukke patioer i de snævre, atmosfærefyldte gader, der også gemmer på små markeder, sjove og finurlige butikker samt fristende tapasbarer. Langs havnefronten, hvor fiskere stadig reparerer deres net i hånden, mens de solbeskinnede både vugger blidt i marinaen, finder du det majestætiske Almudaina-palads, der oprindeligt var et maurisk fort. Løvefontænen fra det 11. århundrede er et af de få arabiske levn i komplekset ud over søjler og buegange, men det er stadig et fascinerende bygningsværk. Også med udsigt over havnen ligger Bellver Castle fra 1300-tallet med det eneste runde tårn i Spanien. Slottet blev bygget som kongelig residens og blev senere konverteret til et militærfængsel, der bl.a. blev brugt under Napoleonskrigene og Den Spanske Borgerkrig. I dag kan du stadig se fangernes ”graffiti” på murene. På begge sider af Palma strækker de lækre sandstrande sig og indbyder til nogle afslappende timer med havudsigt.
At Sea
Marseille Frankrig
Marseille er den største havn i Middelhavet og Frankrigs andenstørste by. Den er en sand smeltedigel af forskellige folk og kulturer og anses for at være en bro mellem Europa og Nordafrika. Det er en by, der er perfekt til bare at vandre omkring og indsnuse atmosfæren, mens man beundrer de arkitektoniske perler. I den maleriske gamle havn ligger yachts- og fiskerbåde side om side, og lige nord herfor finder du den historiske del af byen, Le Panier, hvis virvar af snørklede og stejle gader gemmer på små, skjulte pladser og gamle, høje huse med terrasser, hvor vasketøjet hænger til tørre. Ud for kysten domineres vyet af det berygtede Chateau d’If – fængslet på en lille klippeø, hvorfra Greven af Monte Cristo flygtede i Alexandre Dumas’ berømte roman. Fra Marseille kan du også udforske smukke og historisk interessante Arles og pavernes gamle by Avignon.
Barcelona Spanien
Den catalanske storby Barcelona er Spaniens andenstørste og behøver næppe nogen præsentation. Barcelona har alt, hvad en moderne storby skal have, og mere til. Den er berømt for Gaudis fantasifulde arkitektur, og her vrimler det med seværdigheder som hans finurlige Sagrada Familia og det imponerende fodboldstadion, Camp Nou foruden utallige interessante museer som f.eks. Picassomuseet. Fra Montjuic-bjerget har du en formidabel udsigt over byen, og stemningen på det berømte hovedstrøg, Ramblaen, er i sig selv en oplevelse. Her kan du sagtens få timer til at gå med at betragte menneskemylderet, mens du nyder lækre tapas og boblende cava.
Valencia Spanien
Valencia er Spaniens tredjestørste by og beskrives af de lokale som ”et stykke af himlen på jorden”. Byen ligger ved solrige Costa Blanca og er kendt for sine lange sandstrande, de palmeomkransede torve fulde af liv og kirkernes farverige kupler. Valencia var engang et selvstændigt kongedømme, og byen er i dag rig på kulturhistorie med storslåede historiske monumenter som Silkebørsen fra 1400-tallet og Markisens Palads fra det 18. århundrede, og fortidens handelsmænd og aristokraters velstand ses tydeligt på museet for fin kunst. Det 21. århundrede har dog også gjort sit indtog i Valencia, og ”Byen for Kunst og Videnskab” er et nærmest futuristisk anlæg med særegne og fantasifulde bygninger, der rummer flere museer, planetarium, akvarium, koncertsale og videnskabelige udstillinger. Mange har udråbt et af den prægtige katedrals bægre til at være den faktiske Hellige Gral, hvilket dog ikke er bevist. Til gengæld er det ganske vist, at katedralens kuppel belagt med blålige fliser og det tilhørende klokketårn pryder Valencias skyline. Du finder katedralen og mange andre seværdige bygningsværker i den gamle bydel, der oser af spansk charme, og hvis gader lokker med spændende butikker og appetitvækkende tapasbarer som f.eks. ved det unikke,cirkelrunde torv Placa Redona. Snyd heller ikke dig selv for et besøg i de ikoniske Serranos-tårne, der er en del af én af de gamle byporte fra tiden, hvor byen var omgivet af forsvarsmure. Fra tårnenes top har du en flot udsigt over Valencia.
Palma de Mallorca Spanien
På Mallorca lægges der typisk til i gåafstand til hovedbyen, Palma. Her tårner den imponerende La Seu-katedral sig op og byder dig velkommen. Bag denne begynder den gamle bydel – Palmas hjerte – hvor du finder museer, paladser og smukke patioer i de snævre, atmosfærefyldte gader, der også gemmer på små markeder, sjove og finurlige butikker samt fristende tapasbarer. Langs havnefronten, hvor fiskere stadig reparerer deres net i hånden, mens de solbeskinnede både vugger blidt i marinaen, finder du det majestætiske Almudaina-palads, der oprindeligt var et maurisk fort. Løvefontænen fra det 11. århundrede er et af de få arabiske levn i komplekset ud over søjler og buegange, men det er stadig et fascinerende bygningsværk. Også med udsigt over havnen ligger Bellver Castle fra 1300-tallet med det eneste runde tårn i Spanien. Slottet blev bygget som kongelig residens og blev senere konverteret til et militærfængsel, der bl.a. blev brugt under Napoleonskrigene og Den Spanske Borgerkrig. I dag kan du stadig se fangernes ”graffiti” på murene. På begge sider af Palma strækker de lækre sandstrande sig og indbyder til nogle afslappende timer med havudsigt.
Mein Schiff 4
TUI Cruises Mein SchiffOm skibet
Mein Schiff 4 byder på en bred vifte af oplevelser og faciliteter, der gør rejsen både afslappende og indholdsrig.
Som på resten af Mein Schiff-flåden er mange restauranter inkluderet i prisen. Du finder alt fra internationale buffeter til temarestauranter, f.eks. “Surf & Turf” for steakelskere og “GOSCH Sylt” for fans af frisk fisk og skaldyr. Der er desuden barer og caféer spredt over hele skibet, både indendørs og udendørs.
Wellness-området er generøst og veludstyret, med alt fra saunaer og dampbade til afslapningsrum og massagebehandlinger. Du kan nyde en spa-dag med havudsigt, deltage i yogatimer eller blot læne dig tilbage i en liggestol på et stille dæk.
Mein Schiff 4 har et elegant teater med daglige shows, koncerter og underholdning for alle aldre. Der er også galleri, fotoworkshops, madlavningskurser og foredrag. Ønsker du at holde dig i gang, er der et stort fitnesscenter, boldbane, løbebane og forskellige sports- og dansetilbud.
Den 25 meter lange indendørs pool er perfekt til svømning uanset vejr, og der er jacuzzier og liggestole både i sol og skygge. Områderne er designet til at give følelsen af et roligt resort – bare til søs.
Mein Schiff 4 er familievenligt og har gode børne- og teenklubber, børnevenlige menuer og fællesaktiviteter som skattejagter og kreative workshops.
Alt efter hvornår på året man er ombord på skibet, sejler det i henholdsvis Nordeuropa, Baltikum, Middelhavet, Madeira, Kanaireøerne og Island.
Underholdning (5)
Afslapning (7)
Rekreative (4)
Mad og drikke (10)
Teknologi (1)
Fitness (3)
Øvrige (12)