Rejseplan
04. oktober - 26. oktober
Rotterdam Holland
Rotterdam er en by, der rejser sig af sin egen historie - bogstaveligt talt. Efter de voldsomme bombardementer under Anden Verdenskrig blev centrum nærmest genopbygget fra bunden, og i dag står byen som et levende udstillingsvindue for moderne arkitektur og urban kreativitet. De kantede Kubus-huse, den buede Markthal og den elegante Erasmusbro er blot nogle af de bygningsværker, der gør en spadseretur gennem centrum til en visuel opdagelsesrejse. I kontrast hertil ligger Delfshaven, et lille hjørne af byen, der overlevede krigen, og stadig emmer af hollandsk guldalder med brostensgader, gavlhuse og kanaler. Rotterdam er også hjemsted for Europas største havn - en enorm og fascinerende maskine, som du kan opleve tæt på med en havnerundfart blandt containerskibe, kraner og skorstene. Museer som Boijmans Van Beuningen og Kunsthal rummer værker af både hollandske mestre og nutidige navne, og den gamle Van Nelle-fabrik - et banebrydende industrikompleks fra 1930’erne - er optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Byens energi er international og nytænkende, men med rødder i det stedbundne og det praktiske. Og netop i mødet mellem det rå og det visionære, det historiske og det hypermoderne, opstår en by, der overrasker, inspirerer og inviterer dig til at se storbyen med nye øjne.
At Sea

Haugesund Norge
Haugesund ligger ud til Norges vestkyst, hvor fjorde møder hav, og grønklædte øer strækker sig mod horisonten som et levende søkort. Området omkring byen er tæt forbundet med de gamle norske konger, og netop her ved Avaldsnes ligger det, der regnes for Norges ældste kongesæde. I dag kan du besøge Nordvegen Historiecenter og få et indblik i, hvordan vikingerne herskede over havene og grundlagde det Norge, vi kender. Bare få kilometer fra byen ligger også Haraldshaugen -et nationalmonument rejst til minde om Harald Hårfager, der ifølge sagatraditionen samlede Norge til ét rige. Men Haugesund er mere end historie. Langs havnefronten summer det af liv med små fiskerestauranter og caféer, og hvert år fyldes byen med stemning under internationale festivaler for film og jazz. Lidt længere ude venter naturen i storladent format: Du kan tage på bådtur gennem de smalle fjorde, vandre i lyngklædt kystterræn eller køre mod Langfoss, der er et af Norges højeste og mest dramatiske vandfald, hvor vandet styrter direkte ned i Åkrafjorden. Selvom vejret kan skifte på et øjeblik, er der noget særligt klart og friskt over luften her. Haugesund forener stolt historie og rå naturoplevelser med en lun kystbyatmosfære - og formår at være både ydmyg og storslået på én gang.

Eidfjord Norge
Dybt inde i Hardangerfjorden ligger Eidfjord omgivet af stejle fjeldsider, brusende vandfald og grønne dale, hvor små gårde klamrer sig til bjergsiderne. Det er en af Norges mest spektakulære fjorddestinationer, og allerede indsejlingen føles som en rejse ind i et levende postkort. Fra Eidfjord er der kort vej til Vøringsfossen, der er et af landets mest berømte vandfald, hvor vandet styrter næsten 200 meter ned i den dramatiske Måbødalen. Her er nye udsigtspunkter og gangbroer bygget ind i klippevæggene, så du kan mærke vandets kraft tættere end nogensinde. En anden mulighed er en tur op på Hardangervidda - Nordeuropas største højfjeldsplateau - hvor landskabet åbner sig i endeløse vidder med søer, vandløb og flokke af vilde rensdyr. Selve Eidfjord byder på små butikker, caféer og en rolig havnepromenade, hvor du kan nyde udsigten til fjorden. Vil du dykke ned i områdets kultur, giver Hardangervidda Natursenter en levende introduktion til både fjeldnaturen og livet i fjordbygderne gennem film, interaktive udstillinger og akvarier. Eidfjord er på én gang dramatisk og fredfyldt - et sted, hvor du på få timer kan opleve både de brusende kræfter i naturen og stilheden på fjeldet højt over fjorden.
Scenic cruising Hardangerfjord

Bergen Norge
Bergen har spillet en afgørende rolle i norsk historie og kultur, siden Olav den Gode grundlagde byen i 1070. Byen ligger smukt mellem havet og syv bjerge, og dens placering gjorde den til udgangspunkt for vikingernes rejser og til Norges vigtigste handelsby i middelalderen. Som hansestad blev Bergen et knudepunkt i det nordeuropæiske netværk, og den status mærkes stadig i de farverige træhuse på Bryggen, der i dag er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Senere blev Bergen hjemsted for nogle af landets største kulturpersonligheder, ikke mindst komponisten Edvard Grieg, hvis hus Troldhaugen nu er museum og koncertsted. Byen rummer også et bredt kulturliv med festivaler, teatre og museer, og Fisketorget på havnen er stadig et levende mødested, hvor lokale samles om dagens fangst. Gaderne i centrum er præget af smalle stræder, gamle træhuse og et livligt studiemiljø, der giver byen en ungdommelig energi. Samtidig er naturen altid tæt på: en tur med Fløibanen fører dig hurtigt op på fjeldet, hvor udsigten over byen, fjorden og øerne udenfor er blandt Norges mest berømte.

Kirkwall - Orkneyøerne Skotland
De afsidesliggende Orkneyøer består af 67 øer, hvoraf kun de 18 er beboede, mens mange af de andre tjener som yngleplads for havfugle, vandrefalke, spurvehøge og kongeørne. Øernes dramatiske landskaber, der spænder fra barske klinter, der rejser sig 300 meter over bølgerne, til hvide sandstrande, gør dem populære blandt vandrere, naturelskere, fuglekiggere og lystfiskere. Kirkwall ligger som en fredelig havneby midt i det vindblæste landskab, hvor havets rytme og øernes gamle historier stadig præger hverdagen. Byens centrum er præget af smalle brostensbelagte gader, traditionelle stenhuse og små specialbutikker, hvor der sælges alt fra uldvarer til lokal whisky. Mest markant rejser den imponerende St. Magnus-katedral sig midt i byen - et mesterværk i rød og gul sandsten bygget af vikingerne i 1100-tallet og i dag et symbol på Orkneyøernes særlige blanding af nordisk og skotsk kulturarv. En kort gåtur bringer dig til ruinerne af Jarlens og Biskoppens Paladser, hvor man fornemmer både magt og storhed fra en svunden tid. Ikke langt fra Kirkwall ligger et af Europas mest fascinerende oldtidsfund: Skara Brae, en næsten 5.000 år gammel stenalderboplads, som først kom frem i lyset efter en voldsom storm. Her kan du kigge direkte ned i de forhistoriske boliger med deres indbyggede senge og opbevaringssteder - et sjældent vindue til livet, længe før pyramiderne blev bygget. I nærheden finder du også Highland Park-distilleriet, et af verdens nordligst beliggende whiskydestillerier, hvor du kan få et indblik i den gamle kunst at forvandle byg, røg og tid til gyldne dråber. Kirkwall er ikke stor, men den har en sjælden ro og dybde – som et sted, hvor historien aldrig helt har sluppet sit tag.
At Sea

Rotterdam Holland
Rotterdam er en by, der rejser sig af sin egen historie - bogstaveligt talt. Efter de voldsomme bombardementer under Anden Verdenskrig blev centrum nærmest genopbygget fra bunden, og i dag står byen som et levende udstillingsvindue for moderne arkitektur og urban kreativitet. De kantede Kubus-huse, den buede Markthal og den elegante Erasmusbro er blot nogle af de bygningsværker, der gør en spadseretur gennem centrum til en visuel opdagelsesrejse. I kontrast hertil ligger Delfshaven, et lille hjørne af byen, der overlevede krigen, og stadig emmer af hollandsk guldalder med brostensgader, gavlhuse og kanaler. Rotterdam er også hjemsted for Europas største havn - en enorm og fascinerende maskine, som du kan opleve tæt på med en havnerundfart blandt containerskibe, kraner og skorstene. Museer som Boijmans Van Beuningen og Kunsthal rummer værker af både hollandske mestre og nutidige navne, og den gamle Van Nelle-fabrik - et banebrydende industrikompleks fra 1930’erne - er optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Byens energi er international og nytænkende, men med rødder i det stedbundne og det praktiske. Og netop i mødet mellem det rå og det visionære, det historiske og det hypermoderne, opstår en by, der overrasker, inspirerer og inviterer dig til at se storbyen med nye øjne.

Bruxelles Belgien
Bruxelles, Belgien's charmerende hovedstad, byder på en enestående kombination af historiske perler, europæisk politisk magt og pulserende kultur. Grand Place imponerer med barokarkitektur, Atomium står som et ikon fra verdensudstillingen, og den lille Manneken Pis er et elsket symbol. Som hjemsted for EU's vigtigste institutioner er byen et politisk centrum. Kunst og gastronomi trives med museer som Magritte Museum og fristende belgiske specialiteter som chokolade og vafler.

Le Havre Frankrig
Le Havre er en moderne og livlig by i Normandiet, hvis bymidte blev genrejst efter Anden Verdenskrig og derfor fremviser en helt særlig moderne arkitektur. Udflugtsmulighederne fra Le Havre er mange og inkluderer typisk ture til den franske hovedstad, Paris, eller landingsstrandene, hvor de amerikanske styrker i sin tid gik i land og var stærkt medvirkende til de allieredes efterfølgende sejr. Normandiets ”historiske hovedstad”, Rouen, er også en mulighed. Den stemningsfyldte, gamle bydel har mere end 700 smukke bindingsværkshuse, et astronomisk ur fra 1500-tallet og den imponerende romersk-katolske katedral, der er Frankrigs højeste kirke. Det var også på byens gamle markedsplads, at Jean d’Arc i sin tid blev brændt på bålet.

Isle of Portland England
Portland er en charmerende ø ved Englands sydkyst, der er kendt for sin enestående naturskønhed og rige maritime historie. Øen er forbundet til fastlandet ved en smal landtange og har betagende klippekyster, maleriske bugter og storslåede udsigter over Engelske Kanal. Portland har en lang historie som en vigtig havn og stenbrudskilde, og dens karakteristiske sten har prydet adskillige bygninger verden over. Besøgende kan udforske øens historie, smukke vandrestier og nyde friskfanget fisk og skaldyr i hyggelige landsbyer. Portland er et unikt sted, der kombinerer naturskønhed og kultur i en charmerende blanding.

Falmouth - UK England
I det naturskønne Cornwall finder du charmerende Falmouth, hvis maleriske havn er fyldt med farverige både og omgivet af hyggelige caféer og butikker i de smalle, brostensbelagte gader. Det storslåede Pendennis Castle blev opført af Henrik 8. i 1500-tallet som et forsvarsværk, der skulle forhindre en invasion fra Frankrig. Det troner stadig over havet og tilbyder panoramaudsigt over den dramatiske kystlinje, som kendetegner denne del af England, hvor bølgerne brydes mod klipperne. På en gåtur langs byens gyldne sandstrande kan du mærke den friske havbrise for derefter at slentre gennem tropiske drivhuse og opleve en oase af blomsterpragt og eksotiske planter i Gyllyngdune Gardens. Skyl strabadserne ned med en pint og smovs i fish and chips på en af de traditionelle engelske pubber på den livlige hovedgade og gå en tur op til det lille maritime museum, hvor Falmouths lange historie som søfartsby folder sig ud i alt fra gamle kort til eventyr om opdagelsesrejser.
At Sea
At Sea
At Sea
At Sea
At Sea
At Sea
At Sea
King's Wharf Bermuda
Kings Wharf, en imponerende havn ved Bermuda, indhyller besøgende i sin unikke maritime atmosfære og naturskønhed. Havnen er kendt for sine udsigter over det krystalklare turkisblå hav og smukke solnedgange.
Udforsk de maritime seværdigheder som Royal Naval Dockyard og besøg historiske steder som Bermuda Maritime Museum. Kings Wharf byder også på kulinariske oplevelser med lokale retter og delikatesser. Havnen er en harmonisk blanding af havliv og naturskønhed, hvilket gør den til en ideel destination for dem, der ønsker at udforske Bermudas unikke maritime historie.
At Sea
At Sea

Fort Lauderdale USA
Fort Lauderdale er især kendt for sine lange, palmefyldte strande og det netværk af kanaler, der har givet byen tilnavnet "Amerikas Venedig". Men bag strandstolene og de luksuriøse yachter gemmer der sig en by med mange ansigter. Du kan tage på kanalrundfart med vandtaxa og opleve de eksklusive kvarterer fra vandsiden, hvor elegante villaer og grønne haver spejler sig i det rolige vand. I centrum frister Las Olas Boulevard med sin afslappede stemning, kunstgallerier, caféer og butikker i alle afskygninger, og du kan nemt bruge timer på at udforske gaden til fods. Vil du dykke dybere ned i kulturen, er det værd at besøge det historiske Bonnet House med tropisk have og et glimt af Floridas kunstnerliv i begyndelsen af 1900-tallet. For naturelskere er Everglades kun en kort køretur væk – her kan du suse gennem sumpen i airboat og spotte alligatorer og farvestrålende fugle i det vidtstrakte vådland.
Rotterdam
Holland America LineOm skibet
Holland America Lines skib Rotterdam er et elegant og moderne krydstogtskib, som det tredje skib i rederiets Pinnacle-klasse. Med plads til cirka 2.668 passagerer kombinerer Rotterdam luksus, innovation og en rig maritim arv.
Skibets interiør er inspireret af musik, hvilket ses i det stilfulde design, de bløde kurver og de kunstneriske detaljer i fællesområderne. Ombord kan gæster opleve en udsøgt gastronomi med en bred vifte af restauranter, herunder Pinnacle Grill, der serverer førsteklasses bøffer og skaldyr, den asiatiske Tamarind, den italienske Canaletto og den elegante hovedrestaurant The Dining Room. For en mere afslappet atmosfære tilbyder Lido Market et varieret udvalg af retter, mens Grand Dutch Café specialiserer sig i hollandske delikatesser.
Underholdningen på Rotterdam er i særklasse, især med Music Walk, hvor gæster kan nyde liveoptrædener på forskellige scener, herunder B.B. King’s Blues Club, Lincoln Center Stage og Billboard Onboard. Skibets World Stage-teater imponerer med spektakulære shows, takket være en 270-graders LED-skærm, der giver en helt unik oplevelse.
For dem, der ønsker afslapning, tilbyder Rotterdam det eksklusive Greenhouse Spa & Salon, hvor gæster kan nyde luksuriøse wellness-behandlinger. Skibet har også et moderne fitnesscenter, swimmingpools, private cabanas og store soldæk med fantastisk havudsigt.
Rotterdam sejler på en række ikoniske ruter verden over, herunder Caribien, Middelhavet og de transatlantiske sejladser, der hylder Holland Americas historiske forbindelser til den maritime verden. Med sin kombination af moderne teknologi, klassisk elegance og enestående service tilbyder Rotterdam en uforglemmelig krydstogtoplevelse.
Rekreative (4)
Afslapning (8)
Fitness (5)
Mad og drikke (13)
Øvrige (11)
Underholdning (6)
