2013
Søsat135
Meter52
Besætning183
PassagererA-ROSA Flora
Donau flodenOm skibet
A-Rosa Flora sejler på forskellige ruter langs floder som Rhinen, Main, Mosel og Donau og besøger byer som Amsterdam, Wien, Budapest og Strasbourg.
Undervejs kan du nyde udsigten over landskabet og opleve kultur og historie i de forskellige byer, der besøges. Ombord er der lidt under 200 passagerer, hvilket gør et flodkrydstogt intimt og en fredfyldt oplevelse.
Skibet har 4 passagerdæk, som etagemæssigt ligger let forskudt. I forreste ende er der i princippet kun 3 etager, mens skibets bagerste del har 4 etager. Der er ikke elevator ombord. På dæk 1 er der primært kahytter men også et dejligt spa- og saunaområde. På dæk 2 findes der kahytter, ligesom det også er her skibets hoveddæk med indgangsområde til receptionen og lobby er beliggende.
Her finder I også skibets hovedrestaurant og morgenmadsområde med buffet. I bagerste del på dæk 3 er der kahytter. På dæk 4 ligger skibets soldæk og kaptajnens styrhus. Især på soldækket bemærker man de forskudte etager. Bagerste ende er indrettet med liggestole omkring den opvarmede pool.
Flere steder er der enten parasoller eller solsejl, så der er mulighed for skygge. Forreste del er let nedsænket og rigtig hyggeligt opbygget. Et dejligt overdækket område med stole og borde, man kan sidde ved og nyde udsigten, mens man får et glas vin fra baren eller en snack fra grillen. Til ekstra underholdning er der puttinggreen, shuffleboard og kæmpe skak.
Påklædning ombord er generelt afslappet og som det passer en selv. Dog ikke badetøj/badeshorts indendørs.