Rejseplan
09. december - 23. december
Hongkong Kina
Hongkong er først og fremmest kendt for sin ikoniske skyline, hvor futuristiske skyskrabere tårner sig op mod grønklædte bjergsider, og lysene fra Victoria Harbour glitrer som stjerner i vandet. Men bag facaden af glas og stål gemmer byen på en fascinerende blanding af britisk kolonihistorie, kinesisk tradition og pulserende storbyliv. En dag her kan føre dig med sporvogn til toppen af Victoria Peak for et betagende udsyn over havn, by og jungle, mens en sejltur med den klassiske Star Ferry lader dig opleve storbyen fra søsiden. I byens templer – som det røgelsesduftende Man Mo Temple – mærker du historiens nærvær, mens kvarterer som Mong Kok byder på markeder fulde af farverige lanterner, eksotiske krydderier og techgadgets side om side. Du kan smage dim sum i en summende te-salon, tage rulletrappen gennem Soho-kvarterets labyrint af caféer og gallerier eller besøge det storslåede Tian Tan Buddha på Lantau Island. Naturen er heller ikke langt væk – Hongkong har overraskende mange vandreruter, strande og grønne områder, som står i skarp kontrast til storbyens intensitet. Her mødes øst og vest, nyt og gammelt, natur og neon – og det hele føles alligevel fuldkommen naturligt.
At Sea
Coron Filippinerne
Sollyset rammer kalkstensklipperne, så de står som mørke silhuetter over et hav i farver fra smaragd til turkis. Mellem klipperne gemmer sig laguner og små bugter, hvor vandet er så klart, at selv skyggerne på sandbunden tegner sig skarpt. Velkommen til Coron, der er en del af Palawan-øgruppen og regnes blandt Filippinernes mest betagende naturområder. Bylivet i Coron Town er enkelt og uhøjtideligt. Små caféer og dykkerbutikker ligger side om side, mens lyden af scootere blander sig med duften af kokos og grill. Fra byens lille havn sejler både ud mellem klipperne til Kayangan Lake - en lagune med grønt, stille vand omgivet af lodrette klippevægge. Tæt ved ligger Twin Lagoon, hvor saltvand og ferskvand mødes og får vandoverfladen til at glimte i skiftende farver. Under vandet gemmer sig en anden verden. Flere japanske skibsvrag fra Anden Verdenskrig ligger på havets bund - dækket af koraller og svajende anemoner er de hjem for skildpadder og stimer af tropiske fisk - og gør Coron til et af Asiens mest berømte dykkersteder. Over havoverfladen kan du glide gennem de smalle passager i båd, mens klipperne lukker sig tæt omkring dig, og lyset brydes i vandet, så det gløder som flydende glas.
Boracay Filippinerne
Kridhvidt sand, der knirker under fødderne, turkisblåt hav så klart, at du kan se skyggen af småfisk danse hen over bunden, og palmer, der svajer sagte i vinden - Boracay er billedet på tropisk ferieidyl. Øen er kun syv kilometer lang, men rummer alt fra pulserende strandliv og vandsport til stille laguner og romantiske solnedgange. White Beach er det naturlige centrum med sin brede, bløde sandstrand, hyggelige barer og små butikker, men tager du et par skridt væk fra hovedstrømmen, venter mindre bugter som Diniwid og Puka Shell Beach med roligere atmosfære og mulighed for snorkling blandt farverige koraller. Når solen går ned, tændes lysene i bambusrestauranterne, og musikken blander sig med duften af grillet fisk og frisk lime. Har du lyst til at opleve mere end strand, kan du tage med på bådtur rundt om øen, besøge lokale markeder eller vandre til Bat Cave - en grotte beboet af tusindvis af flagermus og med udsigt over det åbne hav. Boracay er afslappet, men levende; lille af størrelse, men rig på oplevelser.
Puerto Princesa Filippinerne
Puerto Princesa på den filippinske ø, Palawan, anses af mange for at være den grønneste og reneste by i hele landet, og her bydes du velkommen af frodige palmer, krystalklart vand og en afslappet filippinsk charme. Byen er porten til nogle af Palawans mest spektakulære naturoplevelser som f.eks. den verdensberømte Underground River - en UNESCO-beskyttet 8 km lang underjordisk flod, hvor du sejler gennem dramatiske kalkstenshuler fyldt med drypstensformationer, mens flagermus svæver over jer. En fantastisk oplevelse, der forener mystik, eventyr og naturens uovertrufne skønhed. Tilbage i byen kan du slentre langs Baywalk, hvor farverige både vugger i havet, og små gadekøkkener serverer friskfanget seafood. For de eventyrlystne venter Honda Bay, hvor en ø-hop-tur kan bringe dig til flere små øer så som Starfish Island, kendt for sine mange søstjerner, og Luli Island, som kun dukker op ved lavvande. Et tropisk paradis af hvide sandstrande og turkise laguner, der er perfekte til snorkling blandt koralrev og farvestrålende fisk.
At Sea
Bandar Seri Begawan Brunei Darussalam
Sultanatet Brunei er beliggende på Borneo omgivet af frodige regnskove, og Bandar Seri Begawan er landets elegante hovedstad. Brunei regeres af en sultan, som er blandt verdens rigeste mænd, og Royal Regalia museet er dedikeret til ham, fortæller historien om hans liv og er fyldt med overdådige regalier såsom hans gyldne trone. Gylden er også kuplen på byens ikoniske moské, der spejler sig i en smaragdgrøn lagune og fremstår som et sandt eventyr i islamisk arkitektur. Byens livlige hjerte findes dog ved Kampong Ayer – verdens største vandlandsby, hvor farverige træhuse, der er bygget på pæle over vandet, huser omkring 13.000 mennesker. Her kan du sejle ad de smalle kanaler og få et glimt af det autentiske liv langs floden. Udover disse fascinerende boliger finder du også skoler, moskéer, markeder og endda en brandstation her – alt sammen bygget på pæle og forbundet af lange træbroer. Til trods for moderne faciliteter som aircondition og internet, har ”Østens Venedig”, som området ofte kaldes, bevaret sin traditionelle charme. I den nærliggende nationalpark svæver hængebroer over regnskovens tætte trækroner, mens vilde aber svinger sig gennem luften i Borneos vilde natur.
At Sea
Ho Chi Minh City Vietnam
Du anløber Phu My, der ligger i den sydlige del af landet og er et rigtig godt udgangspunkt for at udforske Ho Chi Minh City - det tidligere Saigon. Den er i dag en livlig storby, hvor du ser det moderne Vietnam med tydelige aftryk fra kolonitiden, hvor europæerne havde magten. Sæt dig til rette i en rickshaw og lad din chauffør fragte dig forbi pagoder, imponerende kolonibygninger og livlige markeder som f.eks. Ben Thanh markedet – et historisk symbol på Saigon, fyldt med souvenirs og fristende dufte fra gadekøkkenerne. Byens Chinatown var tidligere fyldt med glædespiger og opiumhuler, men i dag finder du her lokale restauranter og medicinforretninger side om side med jadebutikker og templer. Store oplevelser får du også i Cu Chi Tunnellerne – det 250 km lange tunnelsystem med skjulte indgange fra Vietnam-krigen – og det frodige Mekong Delta med de velplejede rismarker og plantager.
At Sea
Bangkok Thailand
Porten til Bangkok er havnebyen Laem Chabang - beliggende 120 km fra centrum. Bangkok kombinerer en rig kulturarv med moderne livsstil. Byens skyline prydes af tårnhøje skyskrabere, mens farverige templer og paladser fortæller om thailands buddhistiske religion. Chao Phraya-floden snor sig gennem byen, og traditionelle longtail både skaber en atmosfære af lokal charme. Gadebilledet er kaotisk med biler og tuk-tuks der snor sig rundt mellem hinanden. Bangkokg er fyldt med smagfulde kulinariske oplevelser, orangeklædte munke i gadebilledet og alverden indenfor shopping og underholdning. Byen er fyldt med imponerende buddhistiske templer, herunder Wat Pho (Templet for den liggende Buddha), Wat Phra Kaew (Smaragd Buddha-templet) og Wat Arun (Templet ved daggry). Disse templer afspejler Thailands rige kulturarv og er vigtige religiøse og kulturelle steder.
Bangkok Thailand
Porten til Bangkok er havnebyen Laem Chabang - beliggende 120 km fra centrum. Bangkok kombinerer en rig kulturarv med moderne livsstil. Byens skyline prydes af tårnhøje skyskrabere, mens farverige templer og paladser fortæller om thailands buddhistiske religion. Chao Phraya-floden snor sig gennem byen, og traditionelle longtail både skaber en atmosfære af lokal charme. Gadebilledet er kaotisk med biler og tuk-tuks der snor sig rundt mellem hinanden. Bangkokg er fyldt med smagfulde kulinariske oplevelser, orangeklædte munke i gadebilledet og alverden indenfor shopping og underholdning. Byen er fyldt med imponerende buddhistiske templer, herunder Wat Pho (Templet for den liggende Buddha), Wat Phra Kaew (Smaragd Buddha-templet) og Wat Arun (Templet ved daggry). Disse templer afspejler Thailands rige kulturarv og er vigtige religiøse og kulturelle steder.
Koh Samui Thailand
Koh Samui er især kendt for sine palmeklædte strande og turkise bugter, men øen rummer langt mere end blot sol og sand. I kontrast til det afslappede strandliv ligger grønklædte bjerge og vandfald inde i landet, og en dagsudflugt kan føre dig til kokosnødplantager, buddhistiske templer og små landsbyer, hvor livet leves i et roligt tempo. Du kan besøge den berømte Big Buddha, som med sine 12 meter vogter over øens nordlige kyst, og lade dig fascinere af det farverige Wat Plai Laem med dets mangehovedede gudestatuer omgivet af lotusdækkede damme. Inde i junglen kan du tage på jeepsafari eller følge smalle stier til skjulte udsigtspunkter og det brusende Namuang-vandfald. Lokale markeder byder på thailandske specialiteter, farverige krydderier og duften af nygrillet satay, mens små strandrestauranter serverer lækker friskfanget fisk. Du kan også tage med på snorkeltur til Ang Thong Marine Park – et øhav af frodige, ubeboede øer og hemmelige laguner. Koh Samui balancerer mellem det fredelige og det livlige, mellem kokosnøddeduft og tempelrøg, og byder på en stemningsfuld blanding af tropisk natur, buddhistisk spiritualitet og lokal gæstfrihed.
At Sea
Singapore Singapore
Singapore er en storby og et land i ét. Den hektiske men fantastiske metropol er en skøn blanding af gammelt og nyt. Flotte bygninger som det historiske parlament og nationalmuseet, orkidéhaven – der er den eneste tropiske have på UNESCO’s verdensarvsliste – smukke templer og kulturelt varierende bydele er noget af alt det, Singapore har at byde på. Fra taget af det ikoniske hotel, Marina Bay Sands, har du en eminent udsigt over store dele af byen, og i nærliggende Gardens by the Bay rejser de gigantiske fantasitræer sig som noget fra en anden verden, mens den kølige Cloud Forest-kuppel byder på et brusende indendørs vandfald. I hjertet af Singapore ligger Chinatown med røde lanterner og duften af street food, mens det charmerende arabiske kvarters gader er fyldt med små butikker og en kunstnerisk og hip stemning. Den imponerende Sultan Moské er bygget af både guld og sojaflasker! På det berømte Raffles Hotel blev Singapore Sling cocktailen opfundet, og den kan nydes i hotellets Long Bar sammen med de klassiske jordnødder, hvis skaller du – traditionen tro – bare smider på gulvet.
Norwegian Jade
Norwegian Cruise LineOm skibet
Norwegian Jade er et fortryllende krydstogtskib fra Norwegian Cruise Line, der inviterer passagererne til at opleve en eventyrlig rejse til søs. Med sin debut i 2006 kombinerer Norwegian Jade elegant design med moderne bekvemmeligheder, hvilket skaber en hyggelig atmosfære ombord. Skibet har mere end 1.000 velindrettede kahytter og suiter, herunder balkonkahytter, der giver passagererne en behagelig base under deres rejse.
Ombord på Norwegian Jade kan gæsterne forkæle deres smagsløg med et udvalg af kulinariske lækkerier fra gourmetrestauranter til mere afslappede spisesteder. Underholdningen spænder bredt og omfatter teaterforestillinger, musikalske optrædener og et livligt kasino for dem, der søger spænding.
Norwegian Jade imponerer med sine faciliteter, herunder poolområder, spa og fitnesscentre. Skibet har også specielle områder for børn og teenagere samt en række barer og lounges, der skaber en behagelig atmosfære for alle rejsende.
Med sin evne til at besøge destinationer som Middelhavet, Nordeuropa og Caribien åbner Norwegian Jade dørene for spændende rejseoplevelser. Uanset om det er afslapning ved poolen, kulturelle udflugter eller underholdning om aftenen, tilbyder Norwegian Jade en krydstogtoplevelse, der appellerer til en bred vifte af interesser.
Øvrige (6)
Rekreative (4)
Fitness (4)
Underholdning (13)
Afslapning (32)
Mad og drikke (21)
Teknologi (1)