Rejseplan
23. december - 03. januar
Singapore Singapore
Singapore er en storby og et land i ét. Den hektiske men fantastiske metropol er en skøn blanding af gammelt og nyt. Flotte bygninger som det historiske parlament og nationalmuseet, orkidéhaven – der er den eneste tropiske have på UNESCO’s verdensarvsliste – smukke templer og kulturelt varierende bydele er noget af alt det, Singapore har at byde på. Fra taget af det ikoniske hotel, Marina Bay Sands, har du en eminent udsigt over store dele af byen, og i nærliggende Gardens by the Bay rejser de gigantiske fantasitræer sig som noget fra en anden verden, mens den kølige Cloud Forest-kuppel byder på et brusende indendørs vandfald. I hjertet af Singapore ligger Chinatown med røde lanterner og duften af street food, mens det charmerende arabiske kvarters gader er fyldt med små butikker og en kunstnerisk og hip stemning. Den imponerende Sultan Moské er bygget af både guld og sojaflasker! På det berømte Raffles Hotel blev Singapore Sling cocktailen opfundet, og den kan nydes i hotellets Long Bar sammen med de klassiske jordnødder, hvis skaller du – traditionen tro – bare smider på gulvet.
At Sea
Koh Samui Thailand
Koh Samui er især kendt for sine palmeklædte strande og turkise bugter, men øen rummer langt mere end blot sol og sand. I kontrast til det afslappede strandliv ligger grønklædte bjerge og vandfald inde i landet, og en dagsudflugt kan føre dig til kokosnødplantager, buddhistiske templer og små landsbyer, hvor livet leves i et roligt tempo. Du kan besøge den berømte Big Buddha, som med sine 12 meter vogter over øens nordlige kyst, og lade dig fascinere af det farverige Wat Plai Laem med dets mangehovedede gudestatuer omgivet af lotusdækkede damme. Inde i junglen kan du tage på jeepsafari eller følge smalle stier til skjulte udsigtspunkter og det brusende Namuang-vandfald. Lokale markeder byder på thailandske specialiteter, farverige krydderier og duften af nygrillet satay, mens små strandrestauranter serverer lækker friskfanget fisk. Du kan også tage med på snorkeltur til Ang Thong Marine Park – et øhav af frodige, ubeboede øer og hemmelige laguner. Koh Samui balancerer mellem det fredelige og det livlige, mellem kokosnøddeduft og tempelrøg, og byder på en stemningsfuld blanding af tropisk natur, buddhistisk spiritualitet og lokal gæstfrihed.
Bangkok Thailand
Porten til Bangkok er havnebyen Laem Chabang - beliggende 120 km fra centrum. Bangkok kombinerer en rig kulturarv med moderne livsstil. Byens skyline prydes af tårnhøje skyskrabere, mens farverige templer og paladser fortæller om thailands buddhistiske religion. Chao Phraya-floden snor sig gennem byen, og traditionelle longtail både skaber en atmosfære af lokal charme. Gadebilledet er kaotisk med biler og tuk-tuks der snor sig rundt mellem hinanden. Bangkokg er fyldt med smagfulde kulinariske oplevelser, orangeklædte munke i gadebilledet og alverden indenfor shopping og underholdning. Byen er fyldt med imponerende buddhistiske templer, herunder Wat Pho (Templet for den liggende Buddha), Wat Phra Kaew (Smaragd Buddha-templet) og Wat Arun (Templet ved daggry). Disse templer afspejler Thailands rige kulturarv og er vigtige religiøse og kulturelle steder.
At Sea
Ho Chi Minh City Vietnam
Du anløber Phu My, der ligger i den sydlige del af landet og er et rigtig godt udgangspunkt for at udforske Ho Chi Minh City - det tidligere Saigon. Den er i dag en livlig storby, hvor du ser det moderne Vietnam med tydelige aftryk fra kolonitiden, hvor europæerne havde magten. Sæt dig til rette i en rickshaw og lad din chauffør fragte dig forbi pagoder, imponerende kolonibygninger og livlige markeder som f.eks. Ben Thanh markedet – et historisk symbol på Saigon, fyldt med souvenirs og fristende dufte fra gadekøkkenerne. Byens Chinatown var tidligere fyldt med glædespiger og opiumhuler, men i dag finder du her lokale restauranter og medicinforretninger side om side med jadebutikker og templer. Store oplevelser får du også i Cu Chi Tunnellerne – det 250 km lange tunnelsystem med skjulte indgange fra Vietnam-krigen – og det frodige Mekong Delta med de velplejede rismarker og plantager.
At Sea
Chan May
The Cham Museum is filled with a rich collection of artifacts of the Cham culture. Da Nang is also a place known for authentic local cuisines. Vendors can be found in the market and along the Han river offering fresh seafood and Quang noodle dishes. Browse the shops for locally woven cotton cloth, lacquerware and charming silk paintings on note cards.
Halong Bay Vietnam
Naturen tager over fra alt andet i Halong Bay. Hundreder af kalkstensøer skyder næsten lodret op af vandet i grønne og grå nuancer, dækket af tæt vegetation og formet gennem millioner af års erosion. Mellem øerne glider både gennem smalle passager, hvor vandet skifter farve efter lyset, og små strande dukker op ved lavvande som lyse buer mellem klippevæggene. På flere af øerne ligger grotter med høje kamre og formationer, der ligner alt fra søjlegange til store stenfigurer. Sung Sot-grotten er den mest kendte, med sale så store, at de føles som naturlige katedraler, mens mindre øer gemmer skjulte laguner, som kun kan nås gennem lave åbninger i klippen. Kajakker giver mulighed for at komme tættere på de stille områder, hvor motorlyden forsvinder, og kun årerne rammer vandet. Længere ude i bugten ligger fiskerlandsbyerne - bygget på flydende platforme bundet sammen med reb og små broer. Her ligger farverige træhuse i rækker, fiskegarn hænger til tørre langs kanten, og børn leger på planker og både i stedet for fortove. På Cat Ba-øens østside ligger Hospital Cave, der er en treetagers bunker skjult inde i klippen. Under Vietnamkrigen fungerede den som hemmeligt hospital med operationsstue, sovesale og kommandorum, og rummene står stadig bevaret bag den smalle indgang i bjergvæggen.
At Sea
Hongkong Kina
Hongkong er først og fremmest kendt for sin ikoniske skyline, hvor futuristiske skyskrabere tårner sig op mod grønklædte bjergsider, og lysene fra Victoria Harbour glitrer som stjerner i vandet. Men bag facaden af glas og stål gemmer byen på en fascinerende blanding af britisk kolonihistorie, kinesisk tradition og pulserende storbyliv. En dag her kan føre dig med sporvogn til toppen af Victoria Peak for et betagende udsyn over havn, by og jungle, mens en sejltur med den klassiske Star Ferry lader dig opleve storbyen fra søsiden. I byens templer – som det røgelsesduftende Man Mo Temple – mærker du historiens nærvær, mens kvarterer som Mong Kok byder på markeder fulde af farverige lanterner, eksotiske krydderier og techgadgets side om side. Du kan smage dim sum i en summende te-salon, tage rulletrappen gennem Soho-kvarterets labyrint af caféer og gallerier eller besøge det storslåede Tian Tan Buddha på Lantau Island. Naturen er heller ikke langt væk – Hongkong har overraskende mange vandreruter, strande og grønne områder, som står i skarp kontrast til storbyens intensitet. Her mødes øst og vest, nyt og gammelt, natur og neon – og det hele føles alligevel fuldkommen naturligt.
Hongkong Kina
Hongkong er først og fremmest kendt for sin ikoniske skyline, hvor futuristiske skyskrabere tårner sig op mod grønklædte bjergsider, og lysene fra Victoria Harbour glitrer som stjerner i vandet. Men bag facaden af glas og stål gemmer byen på en fascinerende blanding af britisk kolonihistorie, kinesisk tradition og pulserende storbyliv. En dag her kan føre dig med sporvogn til toppen af Victoria Peak for et betagende udsyn over havn, by og jungle, mens en sejltur med den klassiske Star Ferry lader dig opleve storbyen fra søsiden. I byens templer – som det røgelsesduftende Man Mo Temple – mærker du historiens nærvær, mens kvarterer som Mong Kok byder på markeder fulde af farverige lanterner, eksotiske krydderier og techgadgets side om side. Du kan smage dim sum i en summende te-salon, tage rulletrappen gennem Soho-kvarterets labyrint af caféer og gallerier eller besøge det storslåede Tian Tan Buddha på Lantau Island. Naturen er heller ikke langt væk – Hongkong har overraskende mange vandreruter, strande og grønne områder, som står i skarp kontrast til storbyens intensitet. Her mødes øst og vest, nyt og gammelt, natur og neon – og det hele føles alligevel fuldkommen naturligt.
Norwegian Jade
Norwegian Cruise LineOm skibet
Norwegian Jade er et fortryllende krydstogtskib fra Norwegian Cruise Line, der inviterer passagererne til at opleve en eventyrlig rejse til søs. Med sin debut i 2006 kombinerer Norwegian Jade elegant design med moderne bekvemmeligheder, hvilket skaber en hyggelig atmosfære ombord. Skibet har mere end 1.000 velindrettede kahytter og suiter, herunder balkonkahytter, der giver passagererne en behagelig base under deres rejse.
Ombord på Norwegian Jade kan gæsterne forkæle deres smagsløg med et udvalg af kulinariske lækkerier fra gourmetrestauranter til mere afslappede spisesteder. Underholdningen spænder bredt og omfatter teaterforestillinger, musikalske optrædener og et livligt kasino for dem, der søger spænding.
Norwegian Jade imponerer med sine faciliteter, herunder poolområder, spa og fitnesscentre. Skibet har også specielle områder for børn og teenagere samt en række barer og lounges, der skaber en behagelig atmosfære for alle rejsende.
Med sin evne til at besøge destinationer som Middelhavet, Nordeuropa og Caribien åbner Norwegian Jade dørene for spændende rejseoplevelser. Uanset om det er afslapning ved poolen, kulturelle udflugter eller underholdning om aftenen, tilbyder Norwegian Jade en krydstogtoplevelse, der appellerer til en bred vifte af interesser.
Øvrige (6)
Rekreative (4)
Fitness (4)
Underholdning (13)
Afslapning (32)
Mad og drikke (21)
Teknologi (1)