Krydstogt til majestætiske Nordkap
Tag med på dette vidunderlige krydstogt, der byder på forkælelse af sjælen og er en fryd for øjnene. På turen opleves ikke kun selveste Nordkap, men også flere af Norges charmerende kystbyer og de storslåede fjorde med majestætiske bjerge. Et 12-dages krydstogt med All Inclusive fra 10.990 kr.
Europas nordligste punkt
Nu har I chancen for at rejse til det nordligste Norge og opleve den storslåede natur og midnatssolen. Nyd den smukke udsigt fra Europas nordligste punkt, mens I hygger i det lille fiskerleje Honningsvåg. Der er også mulighed for at fange verdens største krabber, som kun lever i havene nær Nordpolen.
I skal sejle med MSC Preziosa, der byder på flotte og indbydende omgivelser ombord, ligesom dagene kan nydes på det dejlige soldæk, hvor der er pool, jacuzzier og bar. Skibet byder på høj service, god atmosfære og ikke at forglemme lækker gastronomi. Dette eksklusive krydstogt sejles kun få gange om året og byder på naturoplevelser ud over det sædvanlige.
Highlights
- 12 dages krydstogt med All Inclusive fra Hamborg - og inklusive bustransfer til Hamborg!
- Oplev Nordkap med midnatssolen og Europas nordligste punkt ved den stejle klippe med udsigt over havet
- En tur med unik natur og skønne fjordbyer på MSC Preziosa
Rejsen inkluderer:
- Bus fra Danmark til Hamborg t/r
- 20 kg bagage og håndbagage
- 11 overnatninger ombord på MSC Preziosa i den valgte kahytskategori
- Helpension ombord med menuvalg morgen, middag og aften
- Fri adgang til skibets buffetrestaurant fra tidlig morgen til sen aften
- Easy All Inclusive drikkepakke
- Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
- Kahytsservice og daglig rengøring
- Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
Rejsen inkluderer ikke:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:
- Obligatorisk servicegebyr på 12 € pr. person pr. dag. Afregnes inden afrejse i forbindelse med bestilling
- Eventuelle udflugter
- Forsikringer
Priser - Afrejse den 7. maj 2025:
- Indvendig Kahyt Bella, IB, uspecificeret - Special pris 10.990 kr.
- Indvendig Kahyt Fantastica, IR2, dæk 11-13 - Special pris 11.990 kr.
- Udvendig Kahyt Fantastica, OL1, dæk 5 - Special pris 13.990 kr.
- Balkonkahyt Bella, BB, uspecificeret - Special pris 14.990 kr.
- Balkonkahyt Fantastica, BL2, dæk 10-11 - Special pris 15.990 kr.
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt. - Forbehold for udsolgte kahytstyper.
Praktiske informationer
Bustransport
Rejsen inkluderer bustransport til og fra skibet i Hamborg. Der er på- og afstigning i København, Slagelse, Odense, Kolding og Padborg.
Kahytstyper Bella og Fantastica
I alle kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Bella-kahytterne er uspecificerede kahytter, så begrænset udsigt kan forekomme i udvendige kahytter og balkonkahytter i denne kategori. Køber I Fantastica, betyder det visse fordele, som er:
- De bedst beliggende kahytter på skibet
- Hvor der er størrelsesforskel, er Fantastica de største
- Fri servering af morgenmad i kahytten
- Ønske om tidlig eller sen spisetid kan fremsættes ved bestilling
Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit inden for restaurantens åbningstid. Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker I at indtage jeres morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan I frit komme, som det passer jer bedst inden for åbningstiden.
Drikkepakker
Easy drikkepakken er inkluderet i rejsens pris.
Ønsker I en af de mere omfattende drikkepakker, kan I opgradere Easy pakken hos Øster Lindet ved indløsning af jeres værdibevis. Alle pakkerne kan benyttes i alle barer ombord, hovedrestauranterne og buffeten. De gælder ikke i brandede caféer, minibaren eller til room service.
- Easy Pakken dækker et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et udvalg af husets vin pr. glas, fadøl (mærket kan variere fra skib til skib), et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og varme drikke. - Pakken er inkluderet i prisen.
- Easy Plus Pakken dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 8 EUR eller 9 USD. Pakken inkluderer cocktails, frosne og klassiske, forskellige spiritusmærker, aperitifs og likører. Et stort udvalg af vine indgår pr. glas samt 10% rabat på vinflasker købt ombord. Stort udvalg af fad- og flaskeøl, alkoholfrie cocktails, sodavand, mineralvand og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter. - Opgrader til denne pakke for 1.210 kr. pr. person.
- Premium Extra Pakken dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 13 EUR eller 15 USD. Pakken inkluderer en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25% rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele udvalget af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter. - Opgrader til denne pakke for 2.860 kr. pr. person.
- Minors Pakken er til mindreårige (0-17 år) og gælder til et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et bredt udvalg af alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, varme drikke og softice.Pakken er inkluderet i prisen
Udflugter
Ved samtlige anløb tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter. Her er noget som passer til alle. Udflugterne er med engelsktalende guide, og priserne afhænger af indhold og varighed. Priserne ligger fra 350-2.000 kr. pr. udflugt. Det komplette udflugtsprogram for krydstogtet får man adgang via login til rederiet når man har bestilt sit krydstogt. Ønsker man at deltage på udflugter anbefaler vi at bestille disse så tidligt som muligt da de mest populære ture kan blive udsolgt.