1920X1080 Dubrovnik Kabelbanen Vue
Yacht Cruise

Dubrovnik til Split - MS Mama Marija I

1920X1080 Split Promenad Sunset
Yacht Cruise

Dubrovnik til Split - MS Mama Marija I

1920X1080 Hvar Vue Pakleni
Yacht Cruise

Dubrovnik til Split - MS Mama Marija I

1920X1080 Brac Bol Havnemiljo
Yacht Cruise

Dubrovnik til Split - MS Mama Marija I

1920X1080 Korcula Alle Old Town
Yacht Cruise

Dubrovnik til Split - MS Mama Marija I

7 nætter Se rejseplan
M/S Mama Marija Læs om skibet
Book online

Rejseplan

Dubrovnik til Split med MS Mama Marija I

Dag 1 Påstigning i Dubrovnik
Påstigning i Dubrovnik

Påstigning i Dubrovnik

M/S Mama Marija II ligger klar i Dubrovnik Gruz havn, hvor du kan gå ombord hele dagen. Passagerer, der ankommer tidligt, kan efterlade bagage ombord og gå på udkig i byen. Kahytter er klar fra kl. 14:00. Ankommer du sent til split, så venter kaptajnen oppe, og sørger for du kommer godt ombord.

Benyt ankomstdagen i Dubrovnik til at opleve den eventyrlige gamle by. 

Der er velkomstmøde på skibet kl. 19:00, hvor du vil blive introduceret for kaptajnen, besætningen og dine medpassagerer for den kommende uge. Velkomstmiddag serveres kl. 19.30.


Dag 2 Dubrovnik - Slano
Dubrovnik - Slano

Dubrovnik - Slano

Efter morgenmaden henter jeres engelsktalende guide jer i bus ved båden og kører jer til byens historiske centrum - Old Town.. Den berømte by er optaget på UNESCO's verdensarvsliste og byder på en uforglemmelig formiddag. Guiden viser jer de mest interessante steder og seværdigheder i Dubrovnik og fortæller om byens spændende historie. Efter byturen overlades I på egen hånd, hvor der er god tid til at udforske byen yderligere. Slentre en tur på hovedgaden Stradun og indsnus atmosfæren. Prøv også at bevæge jer ind i de stejle sidegader og forvild jer ind i en labyrint af små gader, Det kan også anbefales at tage en gåtur på selve bymuren  - en tur rundt tager 1-2 timer. Alternativt nyd en tur med svævebanen til toppen af ​​Mount Srđ eller gå på udkig efter de mange tv-locations fra "Game of Thrones".

Der er arrangeret transfer tilbage til båden ca. kl. 12.30 - 13.00. Frokosten indtages ombord på skibet, hvorefter kursen sættes mod Slano, der ligger på fastlandet ikke langt derfra. Undervejs stopper vi for en tur i det krystalklare vand. Vel fremme i Slano er der tid til afslapning i den lille by. Her er små bugte med strande, tæt nåleskov og smukke olivenlunde. Området er kendt for deres kultur traditioner og mange historiske monumenter. Nyd middagen på en af de lokale restauranter


Dag 3 Slano - Mljet Island - Korcula
Slano - Mljet Island - Korcula

Slano - Mljet Island - Korcula

Mens i nyder morgenmaden sejler I videre mod øen Mljet og National Parken af samme navn. Ved ankomst fører turlederen jer ind i parken og for de som har lyst er der en sejltur på den lille sø i National Parken - inklusiv et besøg på øen St. Mary med benediktinerklosteret fra det 12. århundrede. På vej tilbage til båden er der stop så man kan  tage en svømmetur i hjertet af nationalparken. Vil man hellere leje en cykel eller en kajak og selv tage på opdagelse, så er det også en mulighed. Tilabage i havnen er en hyggelig lille promenade med et par barer og en Beach Club. Entre til Mljet Nationalpark er inkluderet.

Mens i sejler videre serveres frokost ombord, sejler I til øen Korčula hvor i  ankommer midt på eftermiddagen. Byen Korčula er øens vigtigste bosættelse og er kendt som fødested for Marco Polo, en af ​​verdens mest berømte opdagelsesrejsende. Jeres engelsktalende guide tager jer med på en tur rundt i Korčulas gamle bydel, gennem dens smalle og brostensbelagte gader, og fortæller om byens rige historie. I får resten af aftenen fri til at opleve byen og spise på en af ​​de lokale restauranter efter eget valg. Langs vandet med en flot udsigt ligger en masser små barer og restauranter


Dag 4 Korcula - Vis
Korcula - Vis

Korcula - Vis

Efter morgenmaden sejler I mod Vis. I løbet af formiddagen vi der være et svømmestop i en lille rolig lagune. Tid til afslapning ombord. Omkring middagstid serveres en skøn frokost.

Om eftermiddagen når I frem til Vis. Sammenlignet med andre Adriaterhavsøer er Vis temmelig unik. Vis var en vigtig strategisk militær fæstning i mange år og blev dermed skånet for den overdrevne turistudvikling, som mange naboøer har oplevet. Således har Vis bevaret sine uspolerede strande, det økologiske landbrug og den traditionelle arkitektu, ligesom der er rester af gamle militæranlæg og en ubådsdock. Vis har 2 hyggelige små byer - Vis og Komiza. Hvilken af de 2 der overnattes i afgøews af kaptajnen undervejs. Men begge byer er små, charmerende og oser af stemning. Nyd eftermiddagen med at udforske den lille lokale by med små maleriske stengader, uberørte strande og fine taverner. 


Dag 5 Vis - Bisevo Island - Hvar
Vis - Bisevo Island - Hvar

Vis - Bisevo Island - Hvar

Mens I spiser morgenmad ombord går det videre til øen Biševo Island og den Blå Grotte - en af de mest berømte naturlige attraktioner i hele Adriaterhavet. Blue Cave er en grotte, der kun kan nås med båd. Hulens naturlige undervandsindgang skaber et magisk dybt blåt lys, der oplyser det indre. Solstrålerne, der trænger gennem grottens åbning, reflekteres fra den hvide bund, hvilket skaber en forbløffende effekt som skinnende sølvlys. Oplevelsen er magisk. Entre til grotten er inklusiv i turen.

Tilbage på yachten er der tid til et svømmestop hvorefter frokosten serveres mens i sejle mod øgruppens mest solrige ø - nemlig den omsværmede ø Hvar. Hvar er sin helt egen perle og oser af ægte middelalderlig charme. Langs de mange bugter findes små badesteder og caféer. Hvar er en af ​​de mest elskede steder i Kroatien og et mødested for det internationale jetset. En sublim ø der overrasker på alle måder.

Ankomst til Hvar sidst på dagen, hvor en lokal engelsktalende guide viser jer gennem byen. I hører om øens historie, den unikke kultur og livsstilen på en ægte turistø. Specielt for Hvar er bl.a. de mange lavendelmarker, der også fortælles om. Øverst ver byen ses det gamle fort hvorfra udsigten til byen er overvældende. Herefter er aftenen fri. Oplev Hvar på egen hånd - Find et hyggeligt spisested og nyd evt. et par drinks på én af byens mange barer eller caféer. Her er virkelig smækfyldt med god stemning.

Bemærk: Besøg i Blue Cave er afhængig af vejrforholdene, da højvande og høje bølger kan forhindre besøget. Din kaptajn informerer om tilgængeligheden om morgenen for det planlagte besøg.


Dag 6 Hvar - Bol - Trogir
Hvar - Bol - Trogir

Hvar - Bol - Trogir

Under morgenmaden sejler I mod Bol. Først lægger I til i den lille by Bol, som i virkeligheden er bedst kendt for den attraktive og ejendommelige strand Zlatni Rat (Golden Cape) og de smarte beach barer. Stranden topper jævnligt listen over Europas smukkeste strande og er uden tvivl i hvert fald Kroatiens flotteste strand (med rullesten). En sjov trekantet tange med badevand på begge sider. Der er ca. 2 km til centrum af Bol, hvor båden lægger til. En hyggelig gåtur ad en en skøn promenade med caféer og små markedsboder. Udover stranden er der tid til at nyde den lille dalmatiske by på en gåtur eller til at tage en kop kaffe og en svømmetur.

Ved middagstid serveres frokost ombord. Efter frokost fortsætter I til hyggelige Trogir, hvor der er ankomst om eftermiddagen. Trogir er i bogstaveligste forstand som et museum - fyldt med paladser, kirker, klostre og tårne: H ovedattraktionen er St. Lawrence-katedralen midt i den gamle bymidte omkranset af et hyggeligt torv.. Sandsynligvis det fineste eksempel på sakral arkitektur i Kroatien. Jeres engelsktalende guide tager jer med på en bytur i Trogir. Herefter vil der være tid til at udforske byen på egen hånd, inden I vender tilbage til skibet og gør klar til Kaptajnens middag.


Dag 7 Trogir - Split
Trogir - Split

Trogir - Split

Efter morgenmaden sejler I til Split - jeres sidste stop og endestation på denne tur. Men inden i kommer så langt finder kaptajnen det perfekte sted til et sidste svømmestop på jeres tur. 

Efter frokost og ankomst til Split skal I på en guidet sightseeingtur i kulturbyen, hvor I bl.a. går gennem det verdensberømte Diocletian's Palace - her hvor flere scener fra "Game of Thrones" er indspillet. Den mere end 1.700 år gamle by bugner af historiske vingesus og middelalderlige seværdigheder. Mange af disse er beliggende indenfor Splits historiske bykerne, der er skrevet på UNESCO's verdensarvsliste. Nyd også en afslappet gåtur langs havnepromenaden Riva med et stort udvalg af restauranter og caféer, og hvor I kan nyde en farvelmiddag. Oplev den smukke Republikplads ved aftentide. Her er altid en god og hyggelig stemning.


Dag 8 Afstigning i Split
Afstigning i Split

Afstigning i Split

Morgenmad og afstigning....En uge er gået og tiden er inde til at tage afsked med nye bekendtskaber og checke ud fra båden. Værelserne skal forlades senest kl. 09.00. og sidste måltid er morgenmaden. Bagagen kan opbevares, hvis du har et sent fly, og ellers er du klar til at fortsætte ferien på en af øerne eller i Split.

BEMÆRK

  • Der tages forbehold for at ruten ændres. Den justeres løbende af kaptajnen og tilpasses så det passer med høj- og lavvande etc. 
  • Turen sejles også i omvendt rækkefølge, hvor man starter i Dubrovnik og slutter i Split. Her besøger man de samme øer og områder og har de samme oplevelser inkluderet i rejsen. Under bestilling kan man se, om ruten starter i Split eller Dubrovnik. 

M/S Mama Marija

Yacht Cruises

Om skibet

Velkommen ombord på M/S Mama Marija

Oplev et fantastisk Yacht Cruise rundt blandt de skønne Kroatiske øer. Ombord nyder du livet i luksus, og når i kommer i havn, ligger den ene mere charmerende by efter den anden. Får du lyst til en dukkert, findes vandet ikke smukkere nogen steder. Havets beroligende vuggen og bølgernes lette skvulp er både søvndyssende og afslappende. Hvad mere kan man drømme om? M/S Mama Marija er som et flydende luksushotel bygget i henhold til de nyeste EU standarder. Et elegant skib med al den nyeste teknologi - en ægte perle. Der er plads til 36 passagerer, hvilket skaber en god og intim afmosfære. På få dage har man styr på hvilke gæster, man klikker med. Der er 4 passagerdæk på skibet, hvor de 2 nederste er med kahytter, og de 2 øverste er velindrettede fællesområder.

Øverst oppe ligger soldækket på 390 m2 - her fås en ægte wow oplevelse! På dækket er der en dejlig udendørs jacuzzi samt en masse liggestole. Et behageligt sted at nyde solen, mens man sejler og kan mærke en let brise. Soldækket har endvidere et antal parasoller. På det øvre dæk ligger skibets airconditionerede salon-restaurant med store panoramavinduer. Her finder man også baren og loungeområde med LCD TV samt buffetområde. Lige ved siden af ligger en overdækket terrasse med en vidunderlig udsigt. Her kan pressenningvægge sættes på og tages af afhængig af vejret. Terrassen er indrettet med liggestole, stole og borde. I tilfælde af meget vind kan området dækkes til. Når der bliver tid til en dukkert, er skibet bagpå udstyret med en lille svømmeplatform med 2 stiger, udendørs bruser og toiletter. Der kan lejes strandhåndklæder ombord.

Kahytter
På nederste dæk er der 8 kahytter på 14-16 m2. De er indrettet med enten en dobbeltseng (200x160 cm) eller 2 enkeltsenge (200x90 cm) samt 2 stk koøjer. På hoveddækket er der 9 kahytter på 13-15 m2. De er ligeledes indrettet med en dobbeltseng (200x160 cm) eller 2 enkeltsenge (200x90 cm) samt et større vindue og et koøje i badeværelset. Alle kahytter har endvidere eget badeværelse med bruser og hårtørrer. På forespørgsel kan enkelte af kahytterne tage 3 personer. Der er desuden aircondition, sat TV, 220 volt, radio samt fri wi-fi ombord.

Tekniske specifikationer
Skibet sejler under kroatisk flag. Den har 2 motorer og sejler med en gennemsnitsfart på 9 knob (ca. 16,5 km/t). Tophastigheden er på 12 knob (ca 22 km/t).
Skibet tilhører LUXURY klassen.

Antal passagerer: Max 36 passagerer

Antal knytter: 18 kahytter

Besætning: 7 besætningsmedlemmer

Skibets længde: 47,00 meter

Skibets bredde: 8,70 meter

Skibet blev søsat i 2018

Dubrovnik til Split med MS Mama Marija I

M/S Mama Marija

Priserne er inklusive
  • Engelsktalende cruise manager ombord
  • 7 nætter i valgte kahytskategori
  • Velkomstmiddag + kaptajnens middag
  • Morgenbuffet hver dag samt 6 x frokostmenu
  • Frisk frugt serveret i hovedloungen
  • Eftermiddagste med kage/kiks
  • Byrundture i Split, Trogir, Hvar, Korčula og Dubrovnik med engelsktalende guide
  • Entre til Blue Cave + Mljet National Park
  • Gratis Wi-Fi ombord - dækning varierer
  • Strandhåndklæde
  • Daglig rengøring af kahyt samt linnedskift 1 gang
  • Fri adgang til frisk drikkevand
  • CCTV sikkerhedskameraer ombord
  • Det er muligt at betale med betalingskort

Priserne er eksklusive
  • Drikkevarer ombord
  • Ikke nævnte aftensmåltider
  • Fly og transfer til Split / Dubrovnik (arrangeres efter ønske)
  • Indkvartering før / efter cruise (organiseres efter ønske)
  • Skatter og afgifter -  50 euro pr. pers. - betales kontant ombord
  • Drikkepenge til personalet - vi anbefaler ca. 85 euro pr. pers.
  • Evt. valgfrie udflugter 

Værd at vide
  • Besætningen er kroatisk og skibssproget er engelsk.
  • Båden er licensregistreret som restaurant. Derfor kan der ikke medbringes egen alkohol ombord.
  • Båden kan ikke altid lægge til direkte ved kajen. Både kan fortøjres sidelæns til andre både, således man nogle gange skal over andre både.
  • Der er ca. 50-300 meters gang til båden, fra hvor transferbussen standser. Bagagen bæres selv.
  • Krydstogtet er ikke velegnet for børn under 12 år.
Yacht Cruises
Hør mere om

Yacht Cruising

Brug for hjælp?

Lad os hjælpe dig med at finde eller booke din drømmerejse.

+45 70 10 63 43
Ansat
Afgange og priser
10
maj
2025
Afrejsested
Destination
8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Mama Marija fra Dubrovnik
Pladser
8 tilbage
Fra pris 12.990 DKK
Bestil
24
maj
2025
Afrejsested
Destination
8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Mama Marija fra Dubrovnik
Pladser
8 tilbage
Fra pris 16.490 DKK
Bestil
21
jun.
2025
Afrejsested
Destination
8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Mama Marija fra Dubrovnik
Pladser
8 tilbage
Fra pris 19.290 DKK
Bestil
19
jul.
2025
Afrejsested
Destination
8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Mama Marija fra Dubrovnik
Pladser
8 tilbage
Fra pris 18.290 DKK
Bestil
30
aug.
2025
Afrejsested
Destination
8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Mama Marija fra Dubrovnik
Pladser
8 tilbage
Fra pris 19.290 DKK
Bestil
13
sep.
2025
Afrejsested
Destination
8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Mama Marija fra Dubrovnik
Pladser
8 tilbage
Fra pris 19.290 DKK
Bestil
27
sep.
2025
Afrejsested
Destination
8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Mama Marija fra Dubrovnik
Pladser
8 tilbage
Fra pris 19.290 DKK
Bestil
11
okt.
2025
Afrejsested
Destination
8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Mama Marija fra Dubrovnik
Pladser
8 tilbage
Fra pris 13.290 DKK
Bestil
25
okt.
2025
Afrejsested
Destination
8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Mama Marija fra Dubrovnik
Pladser
8 tilbage
Fra pris 12.290 DKK
Bestil