1920X1080 Britiske Oer Speciel
Krydstogt fra Hamborg til De Britiske Øer

Afrejse 27. april 2025

Forårskrydstogt til De Britiske Øer

Oplev fantastisk natur og fascinerende historie på dette forårskrydstogt til Irland og Skotland. Glæd jer til en rejse, der blander vild natur, slotte, lodrette klipper og endeløse skove med All Inclusive på et 11-dages krydstogt. 

Fantastisk tur - Fantastisk pris

Dette skønne krydstogt bringer jer fra Hamborg til de britiske øer, hvor I besøger både England, Skotland, Irland og Nordirland. En rejse, der blander den vilde natur med slotte, lodrette klipper og endeløse skove med muligheden for at opleve den ægte irske pubkultur og prøvesmage whisky og gin i rå mængder.

Tag med og oplev naturens spektakulære kreation Giant’s Causeway og lær om konflikten i Nordirland samt historien om luksuslineren Titanic, alt imens I betages af den barske natur og de eminente bygningsværker både i byerne og på landet.

I skal sejle med MSC Preziosa, der byder på flotte og indbydende omgivelser ombord, ligesom dagene kan nydes på det dejlige soldæk, hvor der er pool, jacuzzier og bar. Skibet byder på høj service, god atmosfære og ikke at forglemme lækker gastronomi.

1920X1080 Dover Klippen
1920X1080 Isle Of Portland UK Pulpit Rock Shutterstock 2340948655
1929X1080 Glasgow University Solnedgang
1920 X 1080 Southampton Southampton's Ocean Village Marina

Highlights

  • 11 dages krydstogt med All Inclusive fra Hamborg - og inklusive bustransfer til Hamborg!
  • Besøg gamle historiske borge og slotte, og lad jer fascinere af de lodrette klipper og endeløse skove, og oplev storbyernes fantastiske leben med seks anløb i Irland og Skotland
  • Mulighed for at opleve den ægte irske pubkultur med Guinness, whisky og gin

Rejsen inkluderer:

  • Bus fra Danmark til Hamborg t/r
  • 20 kg bagage og håndbagage
  • 10 overnatninger ombord på MSC Preziosa i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant fra tidlig morgen til sen aften
  • Easy All Inclusive drikkepakke
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Kahytsservice og daglig rengøring 
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter


Rejsen inkluderer ikke: 
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk servicegebyr på 12 € pr. person pr. dag. Afregnes inden afrejse i forbindelse med bestilling
  • Eventuelle udflugter
  • Forsikringer


Priser - Afrejse den 27. april 2025:

  • Indvendig Kahyt Bella, IB, uspecificeret -  Special pris 9.990 kr. 
  • Indvendig Kahyt Fantastica, IR2, dæk 11-13 - Special pris 11.490 kr.
  • Udvendig Kahyt Fantastica, OL1, dæk 5 - Special pris 13.290 kr.
  • Balkonkahyt Bella, BB, uspecificeret - Special pris 13.990 kr.
  • Balkonkahyt Fantastica, BL2, dæk 10-11 - Special pris 14.990 kr. 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt. - Forbehold for udsolgte kahytstyper.

1920X1080 London Westminister
1920X1080 London Pub

Praktiske informationer

Kahytstyper Bella og Fantastica
I alle kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Bella-kahytterne er uspecificerede kahytter, så begrænset udsigt kan forekomme i udvendige kahytter og balkonkahytter i denne kategori. Køber I Fantastica, betyder det visse fordele, som er:

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Fantastica de største
  • Fri servering af morgenmad i kahytten
  • Ønske om tidlig eller sen spisetid kan fremsættes ved bestilling 

Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit inden for restaurantens åbningstid. Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker I at indtage jeres morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan I frit komme, som det passer jer bedst inden for åbningstiden.

Drikkepakker
Easy drikkepakken er inkluderet i rejsens pris.
Ønsker I en af de mere omfattende drikkepakker, kan I opgradere Easy pakken hos Øster Lindet ved indløsning af jeres værdibevis. Alle pakkerne kan benyttes i alle barer ombord, hovedrestauranterne og buffeten. De gælder ikke i brandede caféer, minibaren eller til room service.

  • Easy Pakken dækker et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et udvalg af husets vin pr. glas, fadøl (mærket kan variere fra skib til skib), et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og varme drikke. - Pakken er inkluderet i prisen.

  • Easy Plus Pakken dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 8 EUR eller 9 USD. Pakken inkluderer cocktails, frosne og klassiske, forskellige spiritusmærker, aperitifs og likører. Et stort udvalg af vine indgår pr. glas samt 10% rabat på vinflasker købt ombord. Stort udvalg af fad- og flaskeøl, alkoholfrie cocktails, sodavand, mineralvand og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter. - Opgrader til denne pakke for 1.100 kr. pr. person.

  • Premium Extra Pakken dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 13 EUR eller 15 USD. Pakken inkluderer en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25% rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele udvalget af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter. - Opgrader til denne pakke for 2.600 kr. pr. person.

  • Minors Pakken er til mindreårige (0-17 år) og gælder til et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et bredt udvalg af alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, varme drikke og softice.Pakken er inkluderet i prisen

Udflugter
Ved samtlige anløb tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter. Her er noget som passer til alle. Udflugterne er med engelsktalende guide, og priserne afhænger af indhold og varighed. Priserne ligger fra 350-2.000 kr. pr. udflugt. Det komplette udflugtsprogram for krydstogtet får man adgang via login til rederiet når man har bestilt sit krydstogt. Ønsker man at deltage på udflugter anbefaler vi at bestille disse så tidligt som muligt da de mest populære ture kan blive udsolgt.

Rejseplan MSC Preziosa

De Britiske Øer fra Hamborg

Dag 1 Bus til Hamborg. Afgang kl. 19.00
Bus til Hamborg. Afgang kl. 19.00

Bus til Hamborg. Afgang kl. 19.00

Denne fantastiske rejse begynder i Danmark, hvorfra I køres med bus til Hamborg, hvor MSC Preziosa ligger for anker og venter på jer. Om aftenen stævner skibet ud på sin færd og begiver sig mod Den Engelske Kanal.


Dag 2 En dag på havet
En dag på havet

En dag på havet

En dag på havet giver jer tid til at lære skibet at kende og nyde de mange muligheder, der er ombord. 


Dag 3 Fra 07.00 - 20.00. Southampton, England
Fra 07.00 - 20.00. Southampton, England

Fra 07.00 - 20.00. Southampton, England

Første stop på jeres cruise er Southampton, der altid har været en vigtig havneby i det sydlige England. Byen er omkranset af tykke bymure som et forsvar mod fortidens angribende folk. Southampton er også et godt udgangspunkt for udflugter.

London er f.eks. inden for rækkevidde, og i den engelske hovedstad venter et utal af seværdigheder såsom Tower of London, Big Ben og Buckingham Palace foruden masser af spændende butikker. Der er dog også masser at opleve i det øvrige Sydengland, hvor I kan besøge en eller flere af de historisk interessante byer som f.eks. elegante, romerske Bath, romantiske Winchester med den imponerende katedral og middelalderlige Salisbury med den berømte stensætning Stonehenge.


Dag 4 En dag på havet
En dag på havet

En dag på havet

Endnu en dag på havet, hvor der er tid til at nyde morgenkaffen i ro. Herefter er der tid til at gå på opdagelse og se flere af skibets faciliteter. Måske nyde en rolig stund med en bog, besøge spa-området eller finde en hyggelig lounge og få en drink. 


Dag 5 Fra 07.00 til 16.00 - Cork, Irland
Fra 07.00 til 16.00 - Cork, Irland

Fra 07.00 til 16.00 - Cork, Irland

Ankomst til Cork - Irlands andenstørste by. Området omkring Cork har en stærk søfarts- og handelstradition, hvilket især ses omkring floden Lee, der deler Cork i to. Her dominerer kajer i markante grå sten, gamle lagerbygninger og elegante og finurlige broer. De historiske gader er fyldt med små caféer, excentriske butikker og unikke museer som f.eks. smørmuseet, og på det engelske marked, der har eksisteret siden 1788, finder I lækre lokale delikatesser. Denne del af Irland er perfekt til at udforske kelternes historie og særlige kultur. Her er imponerende katedraler og små gamle fiskelandsbyer, og så er området også kendt for sin glasproduktion.


Dag 6 Fra 08.00 til 18.00 - Belfast, Nordirland
Fra 08.00 til 18.00 - Belfast, Nordirland

Fra 08.00 til 18.00 - Belfast, Nordirland

Turens tredje anløb er Belfast. Nordirlands hovedstad er en ung, pulserende by rig på kultur. Oceanlineren Titanic blev i sin tid bygget på byens værft, der i dag er omdannet til et stort rekreativt område, og fredsmurene i centrum vidner om tidligere tiders kampe mellem protestanter og katolikker, som byen desværre nok stadig er mest kendt for.

I dag er Belfast en moderne, udadvendt by, der samtidig har bevaret en gammeldags charme. Læg mærke til de røde murstensbygninger ved Queen's Universitet, det maleriske Ulster Museum, der huser interessante udstillinger, og den smukke botaniske have. Byens flotte rådhus minder mest om et elegant slot og giver en elitær følelse af storhed og overklasse, mens Crumlin Road-fængslet modsat fremkalder koldsved og en imaginær lugt af depression og fortvivlelse.

Der er også rig mulighed for shopping i Belfast – På St. Georges marked sælges der f.eks. alt fra fisk til flamencomusik – ligesom pubkulturen er fremtrædende og lokker med en kølig pint. Uden for Belfast kan I opleve den spændende natur og de eventyrlige landskaber med dramatiske klipper, middelalderlige slotte, græsklædte bjerge og flere filmlokationer fra kendte tv-serier og film, der foregår i Middelalderen eller i en fantasiverden.


Dag 7 Fra 07:00 til 18:00 - Greenock/Glasgow, Skotland
Fra 07:00 til 18:00 - Greenock/Glasgow, Skotland

Fra 07:00 til 18:00 - Greenock/Glasgow, Skotland

MSC Preziosa ankommer nu til Skotland - nærmere betegnet Greenock lige uden for Glasgow, der er Skotlands største by. Det er også landets kulturelle centrum med spændende museer, fantastisk arkitektur, skønne grønne parker og utallige seværdigheder.

Glasgows mest betydningsfulde historiske bygning er den nærmest stringente katedral fra 1100-tallet, der ligger lige ved siden af det interessante religionsmuseum, der huser egyptiske mumier, hindu-statuer og en buddhistisk zen-have. Sækkepibemuseet er et andet særpræget museum, ligesom Glasgow Museums Resource Center skal fremhæves. Det er et fascinerende sted, hvor mange af byens spændende museer opbevarer de dele af deres samlinger, som ikke udstilles. I finder således mere end 1,5 millioner genstande her fra malerier og skulpturer til våben og rustninger. Nyd de arkitektonisk flotte bygninger i Glasgows historiske centrum på en vandretur, og hold en pause på blomster-udsmykkede George Square, hvor I finder 12 statuer af berømtheder associeret med byen.

Læg også vejen forbi Necropolis – en kirkegård i haveform, der beskrives som ”De dødes by”. Tusindvis af smukke gravsten, skulpturer og keltiske kors blandes her med grædende engle i atmosfærefyldte omgivelser. Glasgow er også Skotlands shopping-mekka med store shoppingcentre og arkader, hvor der sælges både lokale og internationale mærker, mens de finurlige butikker med vintagetøj, antikke bøger og vinylplader findes i boheme-bydelen West End.


Dag 8 Fra 07:00 til 17:00 - Liverpool, England
Fra 07:00 til 17:00 - Liverpool, England

Fra 07:00 til 17:00 - Liverpool, England

Liverpool, der er næste anløb, er kendt for to ting: The Beatles og byens fodboldhold. Begge dele er værd at forfølge denne dag. Men her er også meget andet at opleve, og byen kan således prale af en af landets smukkeste katedraler og en ikonisk havnefront. 

Ønsker I at kunne prale af at have besøgt alle lande, der samlet udgør Storbritannien, på jeres krydstogt, kan I fra Liverpool smutte en tur til Wales for at få hele pladen fuld. Wales byder på majestætiske landskaber og en tidløs atmosfære, og intet andet sted i Europa ligger slottene så tæt. En udflugt kan bringe jer gennem autentiske landsbyer, til et af de flotte slotte og ombord på et ægte damptog.


Dag 9 Fra 11:00 til 18:00 - Falmouth, Cornwall, England
Fra 11:00 til 18:00 - Falmouth, Cornwall, England

Fra 11:00 til 18:00 - Falmouth, Cornwall, England

I det naturskønne Cornwall anløbes charmerende Falmouth, hvis maleriske havn er fyldt med farverige både og omgivet af hyggelige caféer og butikker i de smalle, brostensbelagte gader. Det storslåede Pendennis Castle blev opført af Henrik den 8. i 1500-tallet som et forsvarsværk, der skulle forhindre en invasion fra Frankrig. Det troner stadig over havet og tilbyder panoramaudsigt over den dramatiske kystlinje, som kendetegner denne del af England, hvor bølgerne brydes mod klipperne.

På en gåtur langs byens gyldne sandstrande kan I mærke den friske havbrise for derefter at slentre gennem tropiske drivhuse og opleve en oase af blomsterpragt og eksotiske planter i Gyllyngdune Gardens. Skyl strabadserne ned med en pint og smovs i fish and chips på en af de traditionelle engelske pubber på den livlige hovedgade, inden I atter går ombord på skibet.


Dag 10 En dag på havet
En dag på havet

En dag på havet

Efter nogle travle dage, hvor I er blevet bombarderet med store oplevelser i land, er det dejligt med en afslappende dag til søs, inden den fantastiske tur slutter. 


Dag 11 Turen slutter i Hamborg. Afstigning fra kl. 08.00
Turen slutter i Hamborg. Afstigning fra kl. 08.00

Turen slutter i Hamborg. Afstigning fra kl. 08.00

Det er blevet jeres sidste dag - dagen hvor I skal tage afsked med MSC Preziosa. Der er tid til en morgenmad i fred og ro, inden I forlader skibet og går ombord på bussen, som tager jer tilbage til Danmark. 

MSC Preziosa

MSC Cruises

Om skibet

MSC Preziosa er et skib, hvor fortid og fremtid mødes og skaber en helhed af fuldendt harmoni. Med MSC Preziosa går MSC Cruises igen foran, når det gælder miljøhensyn, indretning og service - på dette fantastiske skib kan du se frem til oplevelser ud over det sædvanlige.

Det er det fjerde skib i Fantasia-klassen. Banebrydende teknologi kombineret med bekvemmelighed har skabt en himmel, hvor drømme bliver til virkelighed. Skibet udstråler samme elegance og byder på eftertragtede faciliteter, som også findes på søsterskibene i Fantasia-klassen.

Du skal bare slappe af og lade dig forkæle. Det klassiske design og detaljeret håndværk på vores skibe inkluderer spektakulære funktioner såsom fejende Swarovski krystaltrapper og en magisk "infinity" pool. Favoritter som den prisvindende MSC Aurea Spa med skønheds- og wellness-behandlinger smelter spændingerne væk. Og den afskærmede luksus i MSC Yacht Club, et skib-inden-i-et-skib af eksklusive suiter, butlerservice, dedikerede faciliteter og private dæk. Alle gæster om bord har masser af aktiviteter at gå på opdagelse i, herunder et fuldt kasino og et teater som kunne høre hjemme på Broadway.

Opdag tjenester, der er eksklusive for MSC Preziosa, som den lækre Eataly slow food-gastronomi, solterrasse for voksne med spabehandlinger og Tiki-baren for børn og teenagere. Fra den sjove og sprøjtende Doremi Castle børnevandland til Vertigo, den længste single-rider vandrutschebane på havene, der blev tildelt "Best Innovation" af Cruise International i 2013, er der alle faciliteter for børn og teenagere.

Galaxy-restaurantens åbne køkken praler med lækre retter hele dagen og et panoramisk diskotek, der holder gang i festen indtil sent ud på aftenen.

Der er alt dette og mere til at opdage i dit eget tempo på MSC Preziosa, nyd hvert øjeblik, mens du sejler til de smukkeste steder på jorden over havene.


Mad og drikke (1)
Bar

Underholdning (3)
Disko Underholdnings team Teater
Sejl med fra

9.990 DKK

Special deals
Se alle

Special Deals

Brug for hjælp?

Lad os hjælpe dig med at finde eller booke din drømmerejse.

+45 70 10 63 43
Ansat
Afgange og priser
27
apr.
2025
Afrejsested
Bus til Hamborg
Destination
11 dages krydstogt til De Britiske Øer med MSC Preziosa. Bus fra Danmark
Pladser
18 tilbage
Fra pris 9.990 DKK
Bestil