1920X1080 Island Speciel2
Krydstogt til Nordkap, Svalbard & Island

Afrejse 8. juni 2025

Krydstogt til Nordkap, Svalbard og Island

Et drømmekrydstogt til natur i verdensklasse. Oplev magiske Island, arktiske Svalbard og den ikoniske klippe på Nordkap med midnatssol på et og samme spændende krydstogt. Krydstogtet starter i København og slutter i Reykjavik og er inkl. en ekstra nat på hotel i Reykjavik samt fly tilbage til København.

Med naturen i højsædet

Her er en enestående chance for at opleve tre af de mest spektakulære destinationer i det nordlige Europa på én og samme rejse. Ombord på det elegante og klassiske krydstogtskib Norwegian Star fra Norwegian Cruise Line venter uforglemmelige eventyr. Tag en dukkert i Den Blå Lagune i Reykjavik, besøg verdens nordligste by, og hold øje med isbjørne på Svalbard. Ved Nordkap kan I stå på de imponerende 300 meter høje klipper og nyde den uendelige udsigt over horisonten

I skal sejle med Norwegian Star, der i sandhed lever op til sit navn: Hun er en stjerne! Dette skib vil imponere jer med masser af lækre spisesteder, både hyggelige og festlige barer og lounges, sit skønne spa-område og sprudlende kasino. Så kom ombord og nyd livet med fantastisk velsmagende mad, festlige cocktails og underholdning i verdensklasse. Samtidig er der også sjov i store mængder for børn i alle aldre. Norwegian Star er en ekstra destination på jeres krydstogt!

Akureyri Godafoss Sunset
Reykjavik Halgrimskirke Nordlys
Svalbard Isbjørne
Aalesund Luftfoto

Highlights

  • 12 dages krydstogt med afrejse fra København og inklusive fly retur til København
  • Oplev Nordkap med midnatssolen, arktiske scener på Svalbard og prægtige Island med 3 forskellige stop
  • Turen slutter med en ekstra nat på hotel i Reykjavik
  • Tilkøb ”Free at Sea” inkl. drikkepakke, specialmiddage, wi-fi m.m. for bare 2.250 kr.

Rejsen inkluderer: 

  • 12-nætters krydstogt i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord
  • Drikkevarer til morgenmaden
  • Rengøring og håndklædeservice i kahyt og ved pool
  • Fri adgang til flere sportsfaciliteter, herunder fitness
  • Fri adgang til forskellig underholdning, herunder teater.
  • 1 nat på hotel i Reykjavik inkl. morgenmad
  • Transfer hotel - lufthavn
  • Fly Reykjavik – København 
  • 23 kg bagage og 8 kg håndbagage


Rejsen inkluderer ikke: 

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk servicegebyr, 20 USD pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra eller på skibet.
  • Turistskat, som betales direkte til hotellet
  • Eventuelle udflugter
  • Forsikringer


Priser - Afrejse den 8. juni 2025:

  • Indvendig kahyt, IB, ca. 13 m2, dæk 8-9: Særpris 14.990 kr.
  • Udvendig kahyt, OA, ca. 15 m2, dæk 5-6: Særpris 18.990 kr.
  • Balkonkahyt, BA, ca. 16 m2, dæk 9-11: Særpris 22.990 kr.

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt. - Forbehold for udsolgte kahytstyper.

Nordkap Nordligste Punkt
Svabard Bre

Praktiske informationer

Flytider 
Fly retur til København efter afsluttet krydstogt er inkluderet i rejsen.
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem til afrejse.

  • 21/6: Afgang fra Reykjavik 17:10 – Ankomst København 22:15 


Hotel i Reykjavik  

Rejsen er inklusive 1 overnatning i Reykjavik efter krydstogtet. I skal bo på 3* hotel med morgenmad. Som udgangspunkt er det 3* Hotel Frón i hjertet af Reykjavik. men hvis det er udsolgt kan andet hotel komme på tale. Turistskat betales direkte til hotellet


Helpension
Inklusive i prisen er helpension, så alle måltider kan indtages ombord. I har free dining og bestemmer dermed selv jeres spisetid, og hver dag har I flere forskellige buffet- og a la carte restauranter at vælge imellem. Maden er udsøgt og smukt serveret, og I kan spise 24 timer i døgnet. 

På skibet findes desuden flere specialrestauranter såsom et steakhouse, en fransk bistro og en brasiliansk restaurant, hvor der kan bestilles bord efter ønske, og her betaler I ekstra for maden.


Free at Sea
For bare 2.250 kr. kan I opgradere jeres krydstogt med disse fire formidable fordele.

  • Premium drikkepakke. Et bredt udvalg af soft drinks, juice, fad- og flaskeøl, vin pr. glas, likører, spiritus, drinks og cocktails i samtlige restauranter, barer og lounges ombord. Gælder døgnet rundt.
  • Middage i specialrestauranter. Få 2-3 middage i specialrestauranterne uden at skulle betale ekstra. Antallet afhænger af kahytsvalg: Indvendig og udvendig kahyt giver 2 middage, mens balkonkahyt giver 3 middage. 
  • Internetpakke. 300 minutters forbrug af wi-fi pr. person. Gælder ikke for streaming
  • Udflugtspakke. Ved køb af udflugter ombord, får I 50$ rabat pr. kahyt pr. anløb

Udflugter
Ved alle anløb findes et flot udvalg af udflugter, som kan tilkøbes direkte hos rederiet hjemmefra eller ombord. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst. I kan se en foreløbig liste over udflugter ved de forskellige anløb her. Der tages forbehold for, at programmet kan ændre sig, og at ikke alle nævnte udflugter vil være tilgængelige

Isafjordur Westfjord Stjernehimmel

Rejseplan Norwegian Star

Nordkap, Svalbard & Island fra København

Dag 1 Påstigning i København. Afgang kl. 18.00
Påstigning i København. Afgang kl. 18.00

Påstigning i København. Afgang kl. 18.00

Denne fantastiske rejse begynder i Danmark, hvor I går ombord på skibet i Københavns Nordhavn i løbet af eftermiddagen, og lidt før spisetid lægger Norwegian Star fra land og sætter kursen mod nord.


Dag 2 Fra 09.00 til 16.00 - Kristiansand, Norge
Fra 09.00 til 16.00 - Kristiansand, Norge

Fra 09.00 til 16.00 - Kristiansand, Norge

Næste morgen er I i Norge og anløber ”Den Smilende Hovedstad”, Kristiansand. Hovedbyen i den norske region, Sørlandet blev grundlagt i 1641 af Kong Christian IV - deraf navnet. I dag er byen berømt for sin katedral og den zoologiske have. Gå en tur gennem de hyggelige handelsgader, hvor I også oplever imponerende gadekunst, og besøg det lokale fiskemarked og Posebyen, som er den længste sammenhængende række af lave træhuse i Nordeuropa. I kan også tage en tur tilbage i tiden med veterantoget på Setesdal-jernbanen eller besøge kanonmuseet på Møvik Fort.


Dag 3 Fra 11:00 til 20:00 - Måløy, Norge
Fra 11:00 til 20:00  - Måløy, Norge

Fra 11:00 til 20:00 - Måløy, Norge

På den maleriske ø Vågsøy ligger Måløy. Her danner bølgende bjerge baggrund for de mange charmerende huse, en nygotisk kirke og en havn fyldt med fiskerbåde. Det interaktive museum, Raid Center, fortæller dele af byens dramatiske historie inklusive Operation Archery angrebet under Anden Verdenskrig, mens I på den atmosfærefyldte Nave Hjortefarm kan klappe pelsede dyr og teste jeres vildtlivsfærdigheder såsom at kaste med økse og skyde med bue og pil.


Dag 4 Fra 11:00 til 20:30 - Ålesund, Norge
Fra 11:00 til 20:30 - Ålesund, Norge

Fra 11:00 til 20:30 - Ålesund, Norge

Krydstogtet fortsætter langs den norske kyst, hvor der nu lægges til i Ålesund, der er det perfekte udgangspunkt for natur- og kulturoplevelser. Byen er placeret i et utroligt smukt naturområde lige ved indgangen til Geirangerfjorden. Der er 418 trin op til Fjellstua udsigtspunktet, men så belønnes I også med et eminent blik ud over byen og de syv øer, den spreder sig over. Ålesund fremstår farverig og smuk med spir og ornamenter i den karakteristiske Art Nouveau-stil, og på byens akvarium charmeres de besøgende af de legesyge pingviner og mange andre havdyr. 


Dag 5 En dag på havet
En dag på havet

En dag på havet

Efter nogle travle dage, hvor I er blevet bombarderet med store oplevelser i land, er det dejligt med en afslappende dag til søs. Der er tid til at sove lidt længere, nyde skibets faciliteter og slappe af med en bog.


Dag 6 Fra 12:30 til 02:00 - Honningsvåg/Nordkap, Norge
Fra 12:30 til 02:00 - Honningsvåg/Nordkap, Norge

Fra 12:30 til 02:00 - Honningsvåg/Nordkap, Norge

Spændingen ved at nå Nordkap - den nordligste jordstrækning på det europæiske fastland – er enorm for de fleste, der når så langt. Når skibet ankrer i Honningsvåg, er himlen dekoreret med permanent iriserende skyer – tynde skypartier med et perlemorslignende farvespil - og oplyst af sollyset, der skinner 24 timer i døgnet fra midten af maj til juli - et utroligt skuespil på himlen! 

Når I står på de 300 meter høje klipper, vil I blive betaget af naturens skønhed og de mange fugle og græssende rensdyr. Dette særlige landskab af tundraer, dværgtræer og små moser var engang offerplads for nomadiske samere. I dag er det et eftertragtet turistmål, der er markeret med den ikoniske globusskulptur. Det er en helt speciel følelse at vide, at man befinder sig på den sidste del af det kontinentale land inden verdens ende! Også selvom man er på vej endnu længere mod nord.


Dag 7 En dag på havet
En dag på havet

En dag på havet

En lille uge er gået, men oplevelserne står fortsat i kø. I har netop oplevet Nordkap med midnatssolen. I morgen venter endnu et highlight med naturfænomenet Svalbard. Brug en afslappende dag ombord til at fordøje oplevelserne og lade op til nye. Nyd et glas vin i baren, brug dagen i spaområdet (mod tillæg) eller læs en god bog. 


Dag 8 Fra 09:30 til 01:00 - Longyearbyen/Svalbard, Norge
Fra 09:30 til  01:00 - Longyearbyen/Svalbard, Norge

Fra 09:30 til 01:00 - Longyearbyen/Svalbard, Norge

Besøg verdens nordligste by, Longyearbyen! Den ligger på Spitsbergen - den største ø i Svalbard øgruppen og hjemsted for et af de mest eksotiske landskaber på jorden. Disse øer er polare ørkener - vindblæste, træløse og bjergrige. Spitsbergen er generelt isfri i den lange polare vinter, men isbjerge og pakis lurer offshore. Bortset fra mennesket er de eneste pattedyr, der befinder sig på øen året rundt, polarræve, rensdyr og isbjørne. I sommermånederne strømmer trækfugle til øen, der da er dækket af et frodigt tæppe af vilde blomster. Longyearbyen har ca. 2.100 indbyggere, blev grundlagt i 1906, er opkaldt efter en amerikansk minedriftstekniker og er øernes administrative hovedstad. Her lokkes med fordybende og spændende aktiviteter fra hundeslædekørsel, vandreture og bryggeribesøg til fjordsafarier og minedriftsekspeditioner.

På Svalbard Museum kan I dykke dybere ned i den karakteristiske 400-årige historie på øen. Få information om øens udvikling, de vilde dyr, den fremherskende kulminedrift, forholdet til havet, den videnskabelige udvikling med mere og oplev, hvordan Svalbards tætte afhængighed af land og hav har påvirket kulturen på øerne. Helt frem til 2014 var alkohol forbudt på Svalbard, men i dag kan I besøge det lokale bryggeri, der anvender smeltevand fra en gletsjer til at kreere de unikke dråber


Dag 9 En dag på havet
En dag på havet

En dag på havet

Svalbard er for mange en kæmpe oplevelse - I dag står programmet på ren sejlads. Faktisk er der hele 2 havdage, inden der igen er land i sigte. Nyd dagen på havet. 


Dag 10 En dag på havet
En dag på havet

En dag på havet

I nærmer jer Island men har endnu en afslappende dag på havet. 


Dag 11 Fra 07:00 til 17:00 - Akureyri, Island
Fra 07:00 til 17:00 - Akureyri, Island

Fra 07:00 til 17:00 - Akureyri, Island

Første stop på Island bliver i Akureyri, der er porten til det berømte "Land of Fire and Ice" - Islands dramatiske landskab med vulkanske kratere, uddøde lavasøer og majestætiske vandfald. Et landskab med en forbløffende variation i farver fra de lysegrønne enge til de røde mineraler, der bryder op fra øens dyb. Men også områder med lavaørkner og det fineste sand, der minder om et sandt månelandskab, og faktisk var det her omkring Askja krateret, at astronauterne fra Apollo 11 trænede inden månelandingen.

Det kan være svært at forstå, at byen ligger lige under polarcirklen, for klimaet her er tempereret. Således fylder blomsterkasser husenes vinduer, mens de velplejede veje kantes af træer. Takket være det milde klima giver Akureyris botaniske have et hjem til over 2.000 plantearter fra hele verden, og alle overlever de uden drivhuse. Det er derfor ikke underligt, at islændinge omtaler Akureyri som den mest behagelige by på hele øen. Med udgangspunkt i Akureyri kan I se det brusende Godafoss vandfald og den geologisk interessante Myvatn sø. Eller hvorfor ikke udnytte muligheden for at tage på hvalsafari? 


Dag 12 Fra 07:00 til 15:00 - Isafjordur, Island
Fra 07:00 til 15:00 - Isafjordur, Island

Fra 07:00 til 15:00 - Isafjordur, Island

Velkommen til Isafjordur - den største by i Islands fjerne og mere øde nordvestlige del, der kaldes Vestfjordene. Byen er et perfekt udgangspunkt for oplevelser og aktiviteter i naturen, der er helt uspoleret og ganske dramatisk på disse kanter. Vestfjordene byder på kontraster i overflod med smukke fjorde og floder op imod de dramatiske bjerge og grønne dale. Det er et ægte islandsk vildnis med et imponerende liv med ynglende havfugle på de barske klipper, polarræve i deres huler og små fiskerbygder, der er klynget op mod de stejle fjelde. Her er det naturens kræfter, der hersker, mens mennesket til tider kan ligne statister. Alligevel ånder her en særlig fred og ro, så man føler sig velkommen. I finder også landets ældste hus i Isafjordur, og der er rig mulighed for at lære mere om ”gamle dage” og Islands mange sagn og sagaer, for i denne afsidesliggende region spiller tradition og arv også en stor rolle i den lokale kultur, og området var i gammel tid kendt for sine troldmænd. Den islandske folklore kan I lære mere om på museer, der har trolddom og hekseri, monstre og søuhyrer som temaer.


Dag 13 Ankomst til Reykjavik. Skibet kan forlades fra kl. 09.00
Ankomst til Reykjavik. Skibet kan forlades  fra kl. 09.00

Ankomst til Reykjavik. Skibet kan forlades fra kl. 09.00

Om morgenen den 20. juni ankommer I til Reykjavik, hvor I forlader skibet efter morgenmaden. I har en overnatning på hotel centralt i byen, så I nemt kan udforske den islandske hovedstad, inden I skal flyve hjem.

Reykjavik blev grundlagt i år 874, da vikingen Ingolfur Arnarson kastede træpæle i vandet fra sit skib og svor at ville slå sig ned, hvor pælene flød i land. I dag er Reykjavik en ultramoderne by, der dog stadig holder fast i landets stolte vikingehistorie. Af en hovedstad at være er Reykjavik ganske lille med kun 215.000 indbyggere, men selvom byen i den målestok kan være stille, er den også lunefuld, historisk og kunstnerisk – et mekka med fantastisk arkitektur og kulturelle elementer. Langs havnefronten ligger farverige bygninger i form af gamle fiskeskure, der er renoveret og i dag huser butikker, caféer, barer og spillesteder. I den gamle bydel kan I stadig se rester af primitive islandske boliger, mens de vigtigste arkitektoniske monumenter er den ikoniske Hallgrímskirke i hjertet af byen og Harpa Koncertsal ved havnen. Koncertsalen er kunstnerisk unik og har vundet flere arkitekturpriser. Reykjavik har hele 17 termiske pools, hvor I kan slappe af og nyde livet, hvis benene bliver lidt tunge af at vandre rundt.


Dag 14 Reykjavik - Fly til København hvor turen slutter
Reykjavik - Fly til København hvor turen slutter

Reykjavik - Fly til København hvor turen slutter

Der er morgenmad på hotellet i Reykjavik. Herefter er dagen fri til at opleve mere af den islandske hovedstad frem til busafgang mod lufthavnen. Herefter med fly hjem til København efter en oplevelsesrig rejse til flere af Nordeuropas mest eftertragtede destinationer. 

Norwegian Star

Norwegian Cruise Line

Om skibet

Norwegian Star er et imponerende krydstogtskib fra Norwegian Cruise Line, der indvarsler en oplevelse af luksus og eventyr til søs. Med moderne design og omfattende faciliteter har skibet tiltrukket rejsende fra hele verden.

Norwegian Star tilbyder en bred vifte af komfortable kahytter og suiter, herunder balkonmuligheder, der giver passagererne en smuk udsigt og en hjemlig base under deres rejse.

Ombord på Norwegian Star kan gæsterne nyde kulinariske lækkerier fra gourmetrestauranter til mere afslappede spisesteder. Underholdningen spænder fra teaterforestillinger og musikalske optrædener til et livligt kasino, der tilfredsstiller enhver smag.

Skibet imponerer yderligere med faciliteter som poolområder, spa, fitnesscenter og dedikerede områder for børn og teenagere. Norwegian Star sejler til forskellige destinationer og åbner dørene for spændende rejseoplevelser.

Uanset om det er afslapning ved poolen, kulturelle udflugter eller livlige aftener, leverer Norwegian Star en krydstogtoplevelse, der appellerer til forskellige interesser og smag.


Afslapning (32)
'Just to Try' Akupunktur Aroma Spa Tang Massage Aroma Sten Terapi Bambus massage BOTOX Kosmetisk rynkebehandling - kragetæer BOTOX Kosmetisk rynkebehandling - pandelinjer BOTOX Kosmetisk rynkebehandling - panderynker Par dybt vævs muskelmassage Couture Touch Face and Body Treatment Couture touch ansigt- og kropsbehandling Dybtvævs muskelmassage ELEMIS Dybderensende grooming behandling med barbe ELEMIS Dynamisk vibrerende præcisions peel ELEMIS Pro-Collagen aldersforyngende ansigtsbehand ELEMIS Pro-Collagen Grooming behandling med barber Hurtig barbering Fire & Ice Manicure Fire & Ice Pedicure GO SMILE tandblegningsbehandling Individuel personlig træning Intens rensende slat scrub Intens rensende salt scrup - 50 minutter Ionithermie cellulite formindskelses behandling Diætist Restylane læbelinje behandling Restylane marionetlinje behandling Restylane smilelinje behandling Spa Thermal Suite Svensk massage Thai Herbal Poultice Massage The Tides Tradewinds

Mad og drikke (21)
Aqua Atrium Café & Bar Atrium Café & Bar med bager lækkerier Cagney's Steakhouse Cagney's Steakhouse Garden Cafe Gatsby's Champagne Bar La Cucina Italian Restaurant Le Bistro Moderno Churrascaria O'Sheehan's Bar & Grill Proof Whiskey Bar Værelses service Sky High Bar Spice H20 Sugarcane Mojito Bar Sushi Teppanyaki Topsiders Bar & Grill Versailles Dining Room Wine Cellar

Teknologi (1)
Internet Cafe

Fitness (4)
Kropssammensætning Badekar Løbebane Oasis Pool (kun for voksne)

Øvrige (6)
Konference område og møderum Effy Restylane® læbeforstærkende behandling Svømmeskole Teen Club Videorum

Underholdning (13)
Atrium Café Band on the Run Basketball/Volleyball bane Bliss Ultra Lounge Golf Driving Net Bibliotek Mandara Spa & Salon Paradis Star Club Star Club (Games of chance) Stardust Theatre Vegas! The Show Hvad verden har brug for nu
Sejl med fra

14.990 DKK

Special deals
Se alle

Special Deals

Brug for hjælp?

Lad os hjælpe dig med at finde eller booke din drømmerejse.

+45 70 10 63 43
Ansat
Afgange og priser
08
jun.
2025
Afrejsested
NCL Star fra København
Destination
13 dages krydstogt til Nordkap og Svalbard. NCL Star fra og fly til København
Pladser
130 tilbage
Fra pris 14.990 DKK
Bestil