1920X1080 Lissabon Deal
Positionskrydstogt fra Lissabon til København

Afrejse 21. juli 2025

Krydstogt fra Lissabon til København

Et skønt sommerkrydstogt med start i Portugal og afslutning i København. En unik tur hvor man udnytter den spændende rute, der opstår, når skibet flyttes fra Middelhavet til Nordsøen. Undervejs besøges 7 lande med muligheden for at opleve 4 hovedstæder. Inkl. fly til Lissabon, 2 nætter i Lissabon, transfers og 11-nætters krydstogt med helpension. 

Rejs i juli måned - midt i højsæsonen

Har I svært ved at vælge, hvor sommerferien skal gå hen? 
Er Spanien mere attraktiv end Portugal? Eller skal det være Frankrig, som i sig selv har rigeligt til mange ferier? Måske trækker de små spændende Benelux lande her midt i højsommeren... Slip for at vælge og oplev i stedet lidt af det hele på dette fantastiske krydstogt fra Lissabon til København - midt i den absolut dyreste højsæson!

På krydstogtet sejler I med Norwegian Sky, som vil imponere jer med masser af lækre spisesteder, både hyggelige og festlige barer og lounges, sit skønne spa-område og sprudlende kasino. Så kom ombord og nyd livet med fantastisk velsmagende mad, festlige cocktails og underholdning i verdensklasse. Samtidig er der også sjov i store mængder for passagerer i alle aldre. Norwegian Sky er en ekstra destination på jeres krydstogt!

Porto Aftenvue Floden
1920X1080 Dover Klippen
1920X1080 Bilbao Guggenheim2
1920X1080 Brugge Spiegelrei Canal

Highlights

  • 11 nætters krydstogt som går fra Lissabon til København - inklusive er fly fra København til Lissabon.
  • For at få fuld udbytte af Lissabon starter turen med 2 nætter på hotel i Lissabon før krydstogtet
  • Oplev masser af highlights som portvin i Porto - billedskønne Bilbao med Guggenheim museet - Kystbyen Le Verdon midt i Bordeaux området - Tilbury Fort og London... og meget mere...
  • Tilkøb ”Free at Sea” inkl. drikkepakke, specialmiddage, wi-fi m.m. for bare 1.875 kr.

Rejsen inkluderer: 

  • Fly København – Lissabon
  • 23 kg bagage og 8 kg håndbagage
  • Transfer lufthavn – hotel – skib i Lissabon
  • 2 nætter inkl. morgenmad på hotel centralt i Lissabon
  • 11-nætters krydstogt i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord
  • Drikkevarer til morgenmaden
  • Rengøring og håndklædeservice i kahyt og ved pool
  • Fri adgang til flere sportsfaciliteter, herunder fitness
  • Fri adgang til forskellig underholdning, herunder teater


Rejsen inkluderer ikke: 

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk servicegebyr, 20 USD pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra eller på skibet.
  • Turistskat, som betales direkte til hotellet
  • Eventuelle udflugter
  • Forsikringer


Priser - Afrejse den 21. juli 2025:

  • Indvendig kahyt, ID, ca. 13 m2, dæk 7-8: Særpris 17.990 kr.
  • Udvendig kahyt, OD, ca. 13 m2, dæk 4-6: Særpris 19.990 kr.
  • Balkonkahyt, BA, ca. 18 m2, dæk 9-11: Særpris 29.990 kr.

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt. - Forbehold for udsolgte kahytstyper.

1920X1080 Amsterdam Kanal Og Huse
1920X1080 London Westminister

Praktiske informationer

Flytider 
Flyet fra København til Lissabon ved turens start er inkluderet i rejsen.
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem til afrejse.

  • 21/7: Afgang fra København 12:45 – Ankomst i Lissabon 15:50 


Hotel i Lissabon  

Rejsen er inklusive 2 overnatninger i Lissabon før krydstogtet. I skal bo på 3* hotel med morgenmad. Som udgangspunkt er det 3* Borges Chiado Hotel i hjertet af byen, men hvis det er udsolgt, kan andet hotel komme på tale. Turistskat betales direkte til hotellet.


Helpension på krydstogt
Inklusive i prisen er helpension, så alle måltider kan indtages ombord. I har free dining og bestemmer dermed selv jeres spisetid, og hver dag har I flere forskellige buffet- og a la carte restauranter at vælge imellem. Maden er udsøgt og smukt serveret, og I kan spise 24 timer i døgnet. 

På skibet findes desuden flere specialrestauranter såsom et steakhouse, en fransk bistro og en brasiliansk restaurant, hvor der kan bestilles bord efter ønske, og her betaler I ekstra for maden.


Free at Sea
For bare 1.875 kr. kan I opgradere jeres krydstogt med disse fire formidable fordele.

  • Premium drikkepakke. Et bredt udvalg af soft drinks, juice, fad- og flaskeøl, vin pr. glas, likører, spiritus, drinks og cocktails i samtlige restauranter, barer og lounges ombord. Gælder døgnet rundt.
  • Middage i specialrestauranter. Få 1-2 middage i specialrestauranterne uden at skulle betale ekstra. Antallet afhænger af kahytsvalg: Indvendig og udvendig kahyt giver 2 middage, mens balkonkahyt giver 3 middage. 
  • Internetpakke. 300 minutters forbrug af wi-fi pr. person. Gælder ikke for streaming
  • Udflugtspakke. Ved køb af udflugter ombord, får I 50$ rabat pr. kahyt pr. anløb

Udflugter
Ved alle anløb findes et flot udvalg af udflugter, som kan tilkøbes direkte hos rederiet hjemmefra eller ombord. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst. I kan se en foreløbig liste over udflugter ved de forskellige anløb her. Der tages forbehold for, at programmet kan ændre sig, og at ikke alle nævnte udflugter vil være tilgængelige

1920X1080 Paris Triumf
1920X1080 Bordeaux Vinslot

Rejseplan Norwegian Sky

Fra Lissabon til København

Dag 1 Fly fra København. Ankomst Lissabon kl. 15:50
Fly fra København. Ankomst Lissabon kl. 15:50

Fly fra København. Ankomst Lissabon kl. 15:50

I flyver fra København direkte til Portugals charmerende hovedstad Lissabon. Her tilbringer I to nætter centralt i byen, så I kan snuse den skønne atmosfære til jer, inden krydstogtet påbegyndes. Aftenen er fri til en hyggelig aften.


Dag 2 En dag i Lissabon
En dag i Lissabon

En dag i Lissabon

Der er morgenmad på hotellet i Lissabon. Herefter er dagen fri til at opleve den charmerende portugisiske hovedstad. 

Med sine syv fotogene høje byder Lissabon på et postkort-perfekt panorama af brostensbelagte gyder, gamle ruiner og katedraler med hvide kupler, der alt sammen vidner om en broget historie. Langs floden Tejo finder I tre af byens prominente monumenter. Det gælder Belem Tower, der blev bygget i 1520 for at forsvare byen, Opdagernes Monument, der hylder alle landets opdagelsesrejsende, og Cristo Rei – en Kristusstatue, der minder om Rio de Janeiros berømte vartegn. Jeronimus-klosteret og Triumfbuen er et par af de andre store seværdigheder, og lidt udenfor byen finder I desuden den royale sommerresidens, der er omgivet af nogle af verdens smukkeste haver. Udover de nævnte seværdigheder er atmosfæren i de gamle bydele som Alfama og Mouraria i sig selv en stor oplevelse. Snyd heller ikke jer selv for en autentisk musikoplevelse på en af de små restauranter med live fado musik – den klassiske musikgenre, der er kendetegnet ved sine hjertevarmende og melankolske toner.


Dag 3 Afgang fra Lissabon kl. 19:00
Afgang fra Lissabon kl. 19:00

Afgang fra Lissabon kl. 19:00

Morgenmad på hotellet. Formiddagen er fri til at opleve det sidste af Lissabon, inden I om eftermiddagen køres til krydstogtshavnen, hvor Norwegian Sky ligger og venter på jer. Seneste check-in er 2 timer før afgang.

Vel ombord er der tid til at undersøge skibet og pakke ud. Dette er jeres nye flydende hotel, indtil I er tilbage i København om 11 dage. Omkring spisetid påbegyndes sejladsen ud i Atlanterhavet..... 


Dag 4 Fra 07:30 til 17:00 - Porto, Portugal
Fra 07:30 til 17:00  - Porto, Portugal

Fra 07:30 til 17:00 - Porto, Portugal

Portugals næststørste by har været igennem en rivende udvikling, men har alligevel bevaret en nostalgisk oldschool charme. Det er, som om tiden har stået stille, og den sydlandske stemning udfolder sig i fuldt flor. Historisk var Porto en driftig handelsby, hvor især handlen med portvin skabte velstand. Fortidens storhed ses i gadebilledet, hvor et stort antal bygninger i barok og art nouveau vidner om en mere pompøs fortid.

Den gamle bydel ligger betagende langs Douro-floden, hvor husene står som tætte, farvede kasser, stablet op ad hinanden i et labyrintisk netværk af smalle gyder, snoede gange og stejle trapper. Visse steder så tæt, at genboerne kan føre intime samtaler med hinanden over vasketøjet, mens kattene springer fra altan til altan. Området kaldes Ribeirinha og er på UNESCO's liste over bevaringsværdige områder.

Smag på Porto – en sød slurk portvin direkte fra fad, den rustikke duft af grillede fisk, der siver ud fra en åben dør, en gammel kirke, der er udsmykket med blåmønstret keramik, og lyden af sporvogne, der langsomt skramler hen ad de brostensbelagte gader. Det er et sted, hvor fortid og nutid mødes, og hvor enhver detalje bærer på sin egen, tidløse historie. 


Dag 5 Fra 07:00 til 16:00 - La Coruna, Spanien
Fra 07:00 til 16:00 - La Coruna, Spanien

Fra 07:00 til 16:00 - La Coruna, Spanien

Sig "¡Hola!" til Spanien... La Coruna, som ligger ud til Atlanterhavet i det nordlige Galicien, er en sand skattekiste af arkitektur og kultur. Byen har fået kælenavnet "glasbyen" på grund af de mange charmerende glasindrammede balkoner, der pryder bygningerne overalt. Her finder man også verdens ældste og stadig aktive fyrtårn, Torre de Hércules, som blev opført af romerne og nu pryder UNESCO's Verdensarvsliste. Rundt om tårnet kæmper Atlanterhavets bølger vildt mod klipperne, mens byens marina byder på mere fredelige vande – og den ligger heldigvis kun en spadseretur fra centrum. Og hvis du føler dig eventyrlysten, er der heller ikke langt til Santiago de Compostela, hvor den legendariske pilgrimsrute, Caminoen, slutter.


Dag 6 Fra 07:00 til 16:00 - Bilbao, Spanien
Fra 07:00 til 16:00 - Bilbao, Spanien

Fra 07:00 til 16:00 - Bilbao, Spanien

Bilbao er hovedbyen i Baskerlandet med en skøn beliggenhed langs bredden af Nervión-floden. Den gamle flod bidrager til Bilbaos maleriske tiltrækningskraft. En slentretur langs flodbreddens promenader byder på en stemningsfuld udsigt over byens broer og vandet. Den gamle bydels labyrint af stenbelagte stræder huser barer, restauranter og smukke gamle byhuse, men det er de mere moderne, futuristiske bygningsværker langs floden, der lokker flest turister til Bilbao.

Det gælder i særdeleshed det titaniumbelagte Guggenheim museum, der fra den ene dag til den anden satte Bilbao på kunstkendernes verdenskort. Den enestående bygning er et mesterværk i sig selv, men den rummer en overflod af uvurderlige kunstværker, som tiltrækker et kæmpe publikum.

Af andre arkitektoniske perler i Bilbao kan nævnes Zubizuri-broen, Arriaga-teateret og Euskalduna-paladset. 


Dag 7 Fra 07:00 til 20:00 - Le Verdon/Bordeaux, Frankrig
Fra 07:00 til 20:00 - Le Verdon/Bordeaux, Frankrig

Fra 07:00 til 20:00 - Le Verdon/Bordeaux, Frankrig

Velkommen til Frankrig på jeres "Tour de Vesteuropa"! I dag anløber I den idylliske kystby Le Verdon-sur-Mer, der ligger ved Gironde-flodens munding. Byen er omkranset af frodige fyrreskove og brede, indbydende sandstrande - perfekt til en afslappende dag ved havet eller en cykeltur gennem de maleriske landskaber.

En tur til det imponerende Phare de Cordouan, et af verdens ældste fyrtårne, er et must. Dette fyr, som majestætisk troner midt i havet, byder på en betagende udsigt over kysten og giver samtidig et fascinerende kig ind i områdets maritime historie.

For dem, der ønsker at opleve storbyens charme, er Bordeaux kun en kort tur væk. Kendt som "vinens hovedstad" frister byen med sine stilfulde boulevarder, den ikoniske Place de la Bourse og elegante kalkstensbygninger. Bordeaux’ UNESCO-beskyttede centrum er en fryd for sanserne, hvor kunst, historie og verdensklassevine går op i en højere enhed.


Dag 8 En dag på havet
En dag på havet

En dag på havet

En lille uge er gået - og med fuld fart. Oplevelserne har nærmest stået i kø. I dag kan I tage den med ro, sove længe og virkelig have tid til at nyde morgenmaden. I det hele taget bliver det en stille dag på havet - og den er nok tiltrængt.

I dag bliver der tid til at fordøje alt det, I har set. I får tid til at slappe af og nyde skibets mange faciliteter. Hyg jer i baren eller få lidt sol på kroppen ved poolen. Lad op og gør klar til de næste dage med nye spændende oplevelser. 


Dag 9 Fra 06:00 til 20:00 - Le Havre, Frankrig
Fra 06:00 til  20:00 - Le Havre, Frankrig

Fra 06:00 til 20:00 - Le Havre, Frankrig

Næste stop på rejsen er Le Havre, en moderne og energisk by i Normandiet, der er kendt for sin unikke arkitektur. Byens centrum blev genopbygget efter Anden Verdenskrig og fremstår som et enestående eksempel på moderne byplanlægning.

Fra Le Havre er der et væld af udflugtsmuligheder. Mange vælger at tage en tur til Paris, Frankrigs charmerende hovedstad, eller besøge de historiske landingsstrande, hvor de amerikanske styrker under Anden Verdenskrig spillede en afgørende rolle i de allieredes sejr.

En anden spændende mulighed er Rouen, Normandiets ”historiske hovedstad”. Her kan I gå på opdagelse i den maleriske gamle bydel, som byder på over 700 bindingsværkshuse, et fascinerende astronomisk ur fra 1500-tallet og den imponerende katedral, der med sin højde troner som Frankrigs største kirke. Rouen bærer også et dramatisk historisk aftryk, da det var på byens gamle markedsplads, at Jeanne d’Arc blev brændt på bålet.


Dag 10 Fra 11:00 til 22:00 - Tilbury/London, England
Fra 11:00 til 22:00 - Tilbury/London, England

Fra 11:00 til 22:00 - Tilbury/London, England

Ved bredden af Themsen finder I Tilbury, hvor det historiske Tilbury Fort står som en stolt vogter. Fortet, bygget i det 16. århundrede, blev opført for at beskytte London mod fjender og vidner om områdets spændende fortid. Men det er uden tvivl London, der stjæler opmærksomheden her. På under en time kan I stå midt i metropolens summende gader og dykke ned i en dag fuld af oplevelser.

Start med at krydse den ikoniske Tower Bridge og udforsk det historiske Tower of London, hvor de funklende kronjuveler opbevares. Tag et kig på Big Ben og Houses of Parliament, og nyd majestætiske Buckingham Palace. Fra London Eye kan I beundre byens panoramaudsigt, mens kulturelskere kan gå på opdagelse i British Museum eller National Gallery. De shoppeglade kan slå sig løs i Covent Garden eller langs den travle Oxford Street.

Hvis I allerede har set Londons klassikere, er der også masser af anderledes oplevelser. Besøg God’s Own Junkyard, et eksplosivt neonunivers med farverig kunst og vintage skilte, eller gå gennem den graffiti-dækkede tunnel under Waterloo Station, der konstant fornyes med kreativ gadekunst. På The Viktor Wynd Museum venter en samling af det bizarre og mystiske, herunder kranier, mumificerede dyr og surrealistiske skatte.

Uanset hvad I vælger, byder London på uforglemmelige oplevelser – en by, der har noget for enhver smag!


Dag 11 Fra 11:00 til 20:00 - Zeebrugge, Belgien
Fra 11:00 til 20:00 - Zeebrugge, Belgien

Fra 11:00 til 20:00 - Zeebrugge, Belgien

Zeebrugge, Belgiens største havn og en port til en række spændende destinationer. Herfra kan I nemt nå Bruxelles, hvor hovedstadens kontraster imponerer. Den gamle bydel er fyldt med smuk barokarkitektur, mens den moderne del summer af politisk aktivitet som hjemsted for Den Europæiske Union. Et besøg i Bruxelles er ikke fuldendt uden at hilse på den verdensberømte Manneken-Pis og nyde nogle af Belgiens stoltheder: øl, chokolade og vafler.

Kun 20 kilometer fra havnen venter den eventyrlige by Brugge, ofte kaldet Tornerosebyen. Denne betagende middelalderby ligner noget, der er trukket direkte ud af fortiden, med sine velbevarede bygninger, brostensbelagte gader og idylliske kanaler. Byens charme er uforlignelig – her kan I slentre blandt de smukke huse med trappegavle og tage en bådtur på de stille vandveje.

På markedspladsen syder det af liv, hvor boderne tilbyder alt fra lokale delikatesser til håndværk. På de to centrale pladser, Markt og Burg, kan I beundre det overdådige rådhus og det ikoniske klokketårn. De modige kan tage de 366 trappetrin op i tårnet og blive belønnet med en spektakulær udsigt over hele byen.

Zeebrugge byder på det bedste fra både historie og nutid, og både Bruxelles og Brugge sikrer jer en dag fyldt med kulturelle skatte og smagsoplevelser!


Dag 12 Fra 08:00 til 18:00 - Amsterdam, Holland
Fra 08:00 til 18:00 - Amsterdam, Holland

Fra 08:00 til 18:00 - Amsterdam, Holland

Hollands charmerende hovedstad, Amsterdam, er en by fuld af oplevelser og atmosfære. Langs de 160 idylliske kanaler snor sig smalle brostensgader, hvor historiske bygninger og skæve byhuse skaber en uforglemmelig kulisse. På det verdensberømte Rijksmuseum kan I fordybe jer i den hollandske guldalder og opleve mesterværker af blandt andre Rembrandt. Blot en kort gåtur derfra venter Van Gogh-museet, hvor kunstnerens strålende farver og intense penselstrøg fascinerer besøgende fra hele verden.

Anne Franks Hus er et bevægende stop på turen, der giver et dybtgående indblik i en mørk tid og inviterer til refleksion over historien. For en mere afslappet oplevelse kan I hoppe på en lejet cykel og udforske Amsterdams grønne parker, hyggelige gader og livlige markeder.

Byen har også meget andet at byde på: det royale palads, de karakteristiske gamle møller og de traditionelle "brune caféer", hvor man kan nyde en afslappet pause med lokal atmosfære. Amsterdam er ganske enkelt en perle, hvor historie, kunst og moderne livsstil går op i en højere enhed.


Dag 13 En dag på havet
En dag på havet

En dag på havet

I nærmer jer København men har endnu en afslappende dag på havet, inden I er fremme. Nyd den med afslapning og forkælelse ombord. Til aften skal I fejre jeres sidste aften ombord på skibet - få en ekstra sjus eller et ekstra glas vin, mens I kan tænke tilbage på 13 spændende dage.


Dag 14 Ankomst til København. Skibet kan forlades fra kl. 07:00
Ankomst til København. Skibet kan forlades  fra kl. 07:00

Ankomst til København. Skibet kan forlades fra kl. 07:00

Om morgenen den 3. august ankommer I til København, hvor I forlader skibet efter morgenmaden. End of tour :-)

Norwegian Sky

Norwegian Cruise Line

Om skibet

Norwegian Sky er et fantastisk krydstogtskib fra Norwegian Cruise Line, der lover passagererne en uforglemmelig oplevelse til søs. Med sin debut i 1999 har Norwegian Sky et tidløst design kombineret med moderne bekvemmeligheder, der skaber en atmosfære af luksus og afslappet elegance.

Skibet byder på mere end 1.000 velindrettede kahytter og suiter, herunder balkonmuligheder, der giver passagererne en komfortabel base under hele deres rejse.

Ombord på Norwegian Sky kan gæsterne glæde sig til en kulinarisk rejse med et væld af spisemuligheder, der spænder fra gourmetretter til mere afslappet spisning. Underholdningen er varieret og inkluderer teaterforestillinger, musikalske optrædener og et livligt kasino for dem, der ønsker lidt ekstra spænding.

Norwegian Sky imponerer med sine faciliteter, herunder pulserende poolområder, spa og fitnesscenter, der giver passagererne mulighed for at slappe af og forkæle sig selv. Skibet tilbyder også dedikerede områder for børn og teenagere, hvilket gør det velegnet til familier.

Med destinationer som Bahamas og Cuba åbner Norwegian Sky dørene for spændende rejseoplevelser. Uanset om det er afslapning ved poolen, kulturelle udflugter eller livlige aftener, leverer Norwegian Sky en krydstogtoplevelse, der tilfredsstiller forskellige interesser og smagspræferencer.


Øvrige (5)
Konferencerum Entourage Mark Twain bibliotek Sky Club Casino Svømmeskole

Rekreative (2)
Basketball/Volleyball/Tennis bane Konferencerum

Fitness (3)
Badekar Løbebane Pulse Fitness Center

Underholdning (7)
Bliss Ultra Lounge Golf Driving Net Mandara Spa & Salon Rock You Tonight Showdown Stardust Theatre Video Arcade

Afslapning (23)
Aroma Spa Tang Massage Aroma Sten Terapi Bambus massage Kropsanalyse Par dybt vævs muskelmassage Couture Touch Face and Body Treatment Dybtvævs muskelmassage ELEMIS Dybderensende grooming behandling med barbe ELEMIS Dynamisk vibrerende præcisions peel ELEMIS Pro-Collagen aldersforyngende ansigtsbehand ELEMIS Pro-Collagen Grooming behandling med barber Hurtig barbering Fire & Ice Manicure Fire & Ice Pedicure GO SMILE tandblegningsbehandling Individuel personlig træning Intens rensende slat scrub Intens rensende salt scrup - 50 minutter Ionithermie cellulite formindskelses behandling Diætist Svensk massage Swimming Pool Thai Herbal Poultice Massage

Mad og drikke (18)
Atrium Café & Bar Cagney's Steak House Cagney's Steakhouse Cagney's Steakhouse Champs Bar Crossings Main Dining Garden Cafe Great Outdoors Bar La Cucina Italian Restaurant Le Bistro Palace Restauant Pinnacle Lounge and Sushi Bar Værelses service Starbucks The Atrium The Local Bar & Grill The Local Bar & Grill Topsiders Bar & Grill

Teknologi (1)
Internet Cafe
Sejl med fra

17.990 DKK

Special Offer
Se alle

Special Deals

Brug for hjælp?

Lad os hjælpe dig med at finde eller booke din drømmerejse.

+45 70 10 63 43
Ansat
Afgange og priser
21
jul.
2025
Afrejsested
Fly fra København
Destination
14 dages krydstogtsrejse fra Lissabon til København med Norwegian Sky. Fly fra København
Pladser
30 tilbage
Fra pris 17.990 DKK
Bestil