1920X1080 Marseille Special1
Krydstogt i Middelhavet inkl fly - MSC Fantasia

Rejs 1 uge d. 1. marts eller 29. marts 2025

All Inclusive krydstogt i Middelhavet inkl. fly fra Billund

Oplev et fantastisk krydstogt til Frankrig, Italien, Spanien og Tunesien med spændende udflugter til byer som Napoli, Marseille og Tunis. Tag afsted i marts 2025 på et 7-nætters All Inclusive-krydstogt, inklusive fly og to hotelovernatninger i Barcelona. Alt dette fra kun 8.990 kr. Det er altså billigt!

Forkæl jer selv med et herligt All Inclusive-krydstogt i Middelhavet til marts. Foråret melder ofte sin ankomst tidligt i denne region, så der er gode chancer for varme solstråler og blomstrende landskaber, når I udforsker de charmerende sydeuropæiske byer. Oplev de fascinerende ruiner i Pompeji, de eksotiske dufte i medinaen i Tunis, adelige paladser i Genova og meget mere ved hvert stop. Om bord kan I nyde lækre måltider og farverige cocktails, mens I slapper af på skibet.

1920X1080 Taormina San Giuseppe Church
Barcelona Placa Espana Afternoon
1920X1080 Napoli Med Vesuv
1920X1080 Calanques D'en Vau Bay, Calanques National Park Nær Cassis

Highlights

  • SPECIEL - Direkte fly fra Billund
  • ALL INCLUSIVE hvor All Inclusive Easy drikkepakke er inkluderet, mens I er på jeres krydstogtskib
  • Inklusive 2 nætter efter krydstogtet i Barcelona, verdenskendt for den finurlige arkitektur og velsmagende tapas

Rejsen inkluderer:

  • Fly Billund - Barcelona t/r
  • 20 kg bagage og en lille taske til under flysædet
  • 2 overnatninger i Barcelona inkl. morgenmad efter krydstogtet
  • 7 nætters krydstogt i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiderne
  • All Inclusive Easy drikkepakke
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og til jacuzzi
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter


Rejsen inkluderer ikke: 
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk servicegebyr, kr. 630 pr. person. (Børn under 12 år 315 kr.) Afregnes på forhånd hjemmefra
  • Transfers mellem lufthavn, hotel og skib i Barcelona
  • Eventuelle udflugter
  • Personlige forsikringer
Barcelona Rambalen
1920X1080 Genova Il Roseto

Praktiske informationer

Flytider fra Billund til Barcelona
Rejsen inkluderer fly Billund - Barcelona t/r

  • 01/3: 05:50 – 08:40 Billund – Barcelona 
  • 10/3: 09:25 – 12:20 Barcelona – Billund  

  • 29/3: 05:50 – 08:40 Billund – Barcelona 
  • 07/4: 18:35 – 21:30 Barcelona – Billund  

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.
Transfer fra lufthavnen til skibet i Barcelona er ikke inkluderet. Vi anbefaler, at I tager en taxi, som koster ca. 39€. 


Hotel i Barcelona
Rejsen er inklusive 2 overnatninger i Barcelona efter krydstogtet. I skal bo på 3* hotel med morgenmad.  Som udgangspunkt er det 3* Hotel Ronda House i hjertet af Barcelona. men hvis det er udsolgt, kan andet hotel komme på tale. Turistskat betales direkte til hotellet

Kahytstyper Bella og Fantastica
I alle kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Bella-kahytterne er uspecificerede kahytter, så begrænset udsigt kan forekomme i udvendige kahytter og balkonkahytter i denne kategori. Køber I Fantastica, betyder det visse fordele, som er:

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Fantastica de største
  • Fri servering af morgenmad i kahytten
  • Ønske om tidlig eller sen spisetid kan fremsættes ved bestilling 

Helpension
Opholdet ombord på MSC Fantasia er med helpension. Der er fri adgang til skibets buffet fra tidlig morgen til sen aften, og i forbindelse med hovedmåltider er der her et kæmpe udvalg. Du har også adgang til skibets restaurant, hvor du kan få 3-5-retters menu – valgt ud fra et varieret menukort - serveret til hovedmåltiderne. Til aftensmaden har du fast spisetidspunkt og bord.

Drikkepakker
Easy drikkepakken er inkluderet i rejsens pris.
Ønsker I en af de mere omfattende drikkepakker, kan I opgradere Easy pakken hos Øster Lindet ved indløsning af jeres værdibevis. Alle pakkerne kan benyttes i alle barer ombord, hovedrestauranterne og buffeten. De gælder ikke i brandede caféer, minibaren eller til room service.

  • Easy Pakken dækker et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et udvalg af husets vin pr. glas, fadøl (mærket kan variere fra skib til skib), et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og varme drikke. - Pakken er inkluderet i prisen.

  • Easy Plus Pakken dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 8 EUR eller 9 USD. Pakken inkluderer cocktails, frosne og klassiske, forskellige spiritusmærker, aperitifs og likører. Et stort udvalg af vine indgår pr. glas samt 10% rabat på vinflasker købt ombord. Stort udvalg af fad- og flaskeøl, alkoholfrie cocktails, sodavand, mineralvand og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter. - Opgrader til denne pakke for 770 kr. pr. person.

  • Premium Extra Pakken dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 13 EUR eller 15 USD. Pakken inkluderer en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25% rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele udvalget af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter. - Opgrader til denne pakke for 1.880 kr. pr. person.

  • Minors Pakken er til mindreårige (0-17 år) og gælder til et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et bredt udvalg af alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand,  smagsnuanceret vand, frugtjuices, varme drikke og softice. Pakken er inkluderet i prisen

Udflugter
Rederiet tilbyder en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst. I kan se det nuværende udflugtsprogram for de forskellige afgange efter bestilling på msccruises.dk. Ved alle anløb har I også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave jeres egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder

Rejseplan MSC Fantasia

Middelhavet inkl fly fra Billund

Dag 1 Fly til Barcelona. Herefter påstigning - afgang kl. 18.00
Fly til Barcelona. Herefter påstigning - afgang kl. 18.00

Fly til Barcelona. Herefter påstigning - afgang kl. 18.00

Turen starter i Billund lufthavn, hvor I først på dagen skal med direkte fly til Barcelona. I lander tidligt på formiddagen og kan være ved skibet før middag. I kan tage direkte til krydstogtshavnen, hvor bagagen kan checkes ind straks. Der er en halv times kørsel fra lufthavnen.

Dagen er fri, men de fleste prioriterer at komme ombord og finde sig til rette i deres kahyt på det smukke skib. Seneste Check-in på skibet er kl. 16.00. 


Dag 2 Fra 09:00 til 18:00 - Marseille, Frankrig
Fra 09:00 til 18:00 - Marseille, Frankrig

Fra 09:00 til 18:00 - Marseille, Frankrig

Allerede næste morgen er I fremme i Marseille, der er den største havn i Middelhavet og Frankrigs andenstørste by. Den er en sand smeltedigel af forskellige folk og kulturer og anses for at være en bro mellem Europa og Nordafrika. Det er en by, der er perfekt til bare at vandre omkring og indsnuse atmosfæren, mens man beundrer de arkitektoniske perler. I den maleriske gamle havn ligger yachts og fiskerbåde side om side, og lige nord herfor finder I den historiske del af byen, Le Panier, hvis virvar af snørklede og stejle gader gemmer på små, skjulte pladser og gamle, høje huse med terrasser, hvor vasketøjet hænger til tørre. Ud for kysten domineres vyet af det berygtede Chateau d’If – fængslet på en lille klippeø, hvorfra Greven af Monte Cristo flygtede i Alexandre Dumas’ berømte roman. Fra Marseille kan I også udforske smukke og historisk interessante Arles og pavernes gamle by Avignon.


Dag 3 Fra 09:00 til 17:00 - Genova, Italien
Fra 09:00 til 17:00 - Genova, Italien

Fra 09:00 til 17:00 - Genova, Italien

Genova, fødebyen for Christopher Columbus, er en klassisk italiensk perle omgivet af bølgende bakker fyldt med pastelfarvede huse med terrakottatag, imponerende kirker, frodige hængende haver, barokpaladser og gamle romerske ruiner. Byens historiske centrum, som er det største i Europa, byder på et netværk af smalle, snoede gader fyldt med fantastisk arkitektur og kunstneriske skatte. Her finder man charmerende butikker, spændende shoppingmuligheder og caféer og restauranter, der frister med lokale, velsmagende retter.

Nede ved byens historiske havn, som er blevet transformeret med innovative renoveringer, venter et moderne mødested med en livlig marina, hyggelige barer ved vandet, et maritimt museum og Europas største akvarium. Genova er også kendt for adelens overdådige paladser, som er blandt de mest imponerende attraktioner, samt den ikoniske sort-hvide katedral, den kunstneriske Staglieno-kirkegård og de historiske tårne ved Porta Soprana, som alle er et besøg værd.


Dag 4 Fra 13:00 til 20:00 - Napoli, Italien
Fra 13:00 til  20:00 - Napoli, Italien

Fra 13:00 til 20:00 - Napoli, Italien

Napoli er en by fyldt med seværdigheder, men byens lokale liv er måske dens mest fascinerende attraktion. Napolitanerne er kendte for deres højlydte og livlige samtaler, og byen emmer af en rå charme, der for mange repræsenterer det ægte, uspolerede Italien. Tag en tur ad Spaccanapoli – en smal gade, der skærer igennem det historiske centrum – og oplev de smukke gamle kirker, livlige pladser, udendørscaféer og unikke små butikker. I Santa Lucia-kvarteret kan I gå gennem maleriske "trappegader" fyldt med bagerier, kunsthåndværksbutikker og små caféer, hvor de lokale nyder deres espresso. Vasketøj hænger ofte mellem husene, og samtaler føres fra balkon til balkon, hvilket giver kvarteret et charmerende og farverigt udtryk, som leder tankerne hen på gamle film og "Bella Notte".

Napoli rummer også en rigdom af kunst, kultur og historie. Byens arkæologiske museum viser imponerende bronzeskulpturer, fresker og mosaikker samt den berømte Farnese-tyr, verdens største bevarede antikke skulptur. Napoli kan desuden prale af to royale paladser, hvor I kan opleve prægtige værelser med gobeliner, fresker, porcelæn og portrætter, samt betydelige kunstsamlinger. Byens operahus, Teatro di San Carlo, er et af Europas største og Italiens førende. Det blev bygget i 1737 og er overdådigt indrettet i røde og gyldne farver, med seks etagers balkoner – et design, der senere blev efterlignet af mange andre teatre.

Napoli er også fødestedet for den ikoniske pizza Margherita – enkel og udsøgt, ligesom byen selv.


Dag 5 Fra 09:00 til 18:00 - Palermo/Sicilien, Italien
Fra 09:00 til 18:00 - Palermo/Sicilien, Italien

Fra 09:00 til 18:00 - Palermo/Sicilien, Italien

Velkommen til Palermo.

Sicilien har gennem tiden haft en strategisk betydningsfuld placering midt i Middelhavet, og utallige civilisationer har sat deres præg her på Europas grænse. Derfor møder I i Palermo en spændende blanding af kulturer, som ses i de mange arkitektoniske stilarter – fra arabisk påvirkning til overdådig barok, ofte kombineret i samme bygningsværk. Her ligger markeder med en souk-lignende atmosfære side om side med barokkirker og gotiske paladser, omgivet af svajende daddelpalmer.

Palermo er som skabt til at gå på opdagelse i, og hvert gadehjørne byder på nye, fascinerende syn. Byen har ikke blot en imponerende katedral, men også Italiens største operahus. En mere usædvanlig og lidt makaber oplevelse finder I i kapucinernes katakomber, der også er et besøg værd.


Dag 6 Fra 09:00 til 18:00 - La Goulette/Tunis, Tunesien
Fra 09:00 til 18:00 - La Goulette/Tunis, Tunesien

Fra 09:00 til 18:00 - La Goulette/Tunis, Tunesien

Det sidste stop på rejsen er La Goulette, havnebyen for Tunis, Tunesiens hovedstad, som kun ligger ca. 12 km væk og let kan nås med taxa. Selvom I her befinder jer i Nordafrika, byder Tunis på en spændende blanding af lokale og vestlige træk. Byen er opdelt i to kontrasterende områder: den gamle Medina og den moderne Ville Nouvelle. Hvert område har sin egen unikke atmosfære og arkitektur. Blandt byens mest bemærkelsesværdige bygninger er den katolske katedral og det særprægede Hotel du Lac, der ligner en omvendt, flad pyramide.

Medinaen har en særlig, eventyrlig atmosfære, der ofte fanger de besøgendes interesse. Dette historiske centrum er som en labyrint af smalle, snoede gader, fyldt med moskeer, mausoleer, koranskoler og den berømte souk – et marked, der nærmest udgør en by i byen. For dem med interesse i historie er en tur til Karthago næsten uundgåelig; dette område er tæt forbundet med de puniske krige og Hannibals berømte elefanter. Derudover kan I besøge Bardomuseet, som rummer en verdensberømt samling af mosaikker, og nyde den bohemeagtige stemning i den maleriske by Sidi Bou Said.


Dag 7 En dag på havet
En dag på havet

En dag på havet

En dag på havet betyder en dag med afslapning. Allerede fra morgenstunden er dagen mere rolig, og der er tid til at nyde morgenkaffen i ro. Herefter kan I slappe af ved poolen, gå i fitnesscenter eller bare nyde en kop kaffe i en af de mange lounges. Fordøj de mange oplevelser og glæd jer til et par dage i Barcelona. Dagen er helt jeres egen, og I bestemmer...


Dag 8 Krydstogtet slutter i Barcelona. Nyd Barcelona
Krydstogtet slutter i Barcelona.  Nyd Barcelona

Krydstogtet slutter i Barcelona. Nyd Barcelona

Alting får en ende. Efter en skøn uge i Sydeuropa er skibet tilbage i Barcelona, og det er tid til at tage afsked med skibet. I har god tid til at nyde jeres morgenmad i fred og ro, for selvom I skal være ude af kahytterne tidligt, betyder det ikke, at I skal forlade skibet dér. Værelser på jeres hotel i Barcelona er klar fra kl. 15.00. Bagagen kan opbevares i receptionen indtil da. 

I har nu to overnatninger på hotel i den fascinerende catalanske storby, som er Spaniens andenstørste. Barcelona har alt, hvad en moderne storby skal have, og mere til. Den er berømt for Gaudis fantasifulde arkitektur, og her vrimler det med seværdigheder som hans finurlige Sagrada Familia og det imponerende fodboldstadion, Camp Nou foruden utallige interessante museer som f.eks. Picassomuseet. Fra Montjuic-bjerget har I en formidabel udsigt over byen, og stemningen på det berømte hovedstrøg, Ramblaen, er i sig selv en oplevelse. Her kan I sagtens få timer til at gå med at betragte menneskemylderet, mens I nyder lækre tapas og boblende cava.

 


Dag 9 Barcelona
Barcelona

Barcelona

Morgenmad på hotellet, hvorefter I har endnu en dag på egen hånd i den spændende by. 


Dag 10 Fly fra Barcelona til Billund
Fly fra Barcelona til Billund

Fly fra Barcelona til Billund

Morgenmad på hotellet. 

Dagen er fri i Barcelona indtil flyafgang. I skal være i lufthavnen senest 2 timer før afgang. 

MSC Fantasia

MSC Cruises

Om skibet

MSC Fantasia er stilfuldt og miljøvenligt og tilbyder en balance mellem varm, komfortabel middelhavsatmosfære og topmoderne design.

Skibet er skabt til fornøjelser og velvære. MSC Fantasia var ved sin dåb det største skib, som nogensinde var bygget af et europæisk rederi. Som et rejsende univers, der tilbyder mest mulig underholdning og nydelse, er MSC Fantasia et dejligt og imponerende smukt skib, der tilbyder luksuriøse oplevelser.

I hjertet af MSC Fantasia vil du bl.a. finde en espresso-bar, som serverer friskbagte kager og autentisk gelato - det perfekte sted at genoplade batterierne inden du udforsker de smarte butikker og toldfri butikker i nærheden. Nyd den kosmopolitiske atmosfære i vores loungebarer med forskellige typer underholdning. Disse inkluderer en pianobar, en jazzbar og en sportsbar med videospil og live underholdning.

Restauranterne tilbyder en uforglemmelig spiseoplevelse fra den store hovedrestaurant Il Cerchio d'Oro og den intime Red Velvet til El Sombrero's Tex-Mex og margaritas. Der er et stort udvalg af sportsfaciliteter til rådighed tennis, fitnesscenter, Aqua Park Pool Complex er bare et udpluk af de mange aktiviteter der er ombord. For ikke at tale om den populære Formula 1-simulator og 4D-biografen.

Hvis du leder efter at komme væk fra det hele, så se ikke længere end dæk 18 med solterrassen eller den beroligende MSC Aurea Spa. Børnene er også underholdt med skibets Kids og Teen. Den ultimative luksus om bord på MSC Fantasia er den eksklusive MSC Yacht Club, en unik skib-i-skiboplevelse med sin egen concierge-reception, 24-timers butlerservice, privat lounge og pool-dæk.

MSC Fantasia er et mesterværk i italiensk stil: En perfekt blanding af avanceret teknologi, elegance og førsteklasses service.


Underholdning (3)
Legeplads for børn Cigar Bar Disko

Mad og drikke (15)
24-timers roomservice Bar Bar Cafe Kaffebar French Restaurant Isbar L'etoile Manhattan Middelhavet Mexikansk Piazza Dining Sports Bar Toscana Yacht Club

Øvrige (8)
Business Center Concierge Duty-free shop Medicinsk Center Observationslounge Fotogalleri Sikkerhedsbox Butikker

Afslapning (12)
Aurea Spa Balinesisk hovedmassage Skønheds salon Hydro Massage Pool Massage Sauna Solarium Spa Soldæk Swimming Pool Thalassotherapy Pool Spabad

Rekreative (3)
Grand Prix Simulator Bibliotek Shuffle Board

Fitness (5)
Aerobics/Yoga Fitness udstyr Gym Sports Court Tennis bane
Sejl med fra

8.990 DKK

Special Offer
Se alle

Special Deals

Brug for hjælp?

Lad os hjælpe dig med at finde eller booke din drømmerejse.

+45 70 10 63 43
Ansat
Afgange og priser
01
mar.
2025
Afrejsested
Fly fra Billund
Destination
8 dages krydstogt i Vestlige Middelhav med MSC Fantasia og 2 nætter i Barcelona. Fly fra Billund
Pladser
28 tilbage
Fra pris 8.990 DKK
Bestil
29
mar.
2025
Afrejsested
Fly fra Billund
Destination
8 dages krydstogt i Vestlige Middelhav med MSC Fantasia og 2 nætter i Barcelona. Fly fra Billund
Pladser
14 tilbage
Fra pris 11.890 DKK
Bestil