Storbyferie i Rom & krydstogt inkl. fly fra Billund
Kombinationsferie, der starter med nogle dejlige dage i det antikke Rom og afsluttes med et skønt krydstogt rundt i Middelhavet med anløb på bl.a. Mallorca og Sardinien samt i Valencia. Rejs i maj 2025 på 7 nætters krydstogt inkl. helpension, 3 nætter i Rom, fly og transfers fra 10.990 pr. person.
To i én - Storbyferie & krydstogt
En skøn kombinationsferie, hvor de historiske vingesus fra Roms mægtige fortid bliver forlænget med et dejligt forårskrydstogt i den vestlige del af Middelhavet. Tilsammen 10 vidunderlige dage fyldt med spændende oplevelser.
Italiens hovedstad behøver ikke megen præsentation. Rom er en levende tidsrejse fyldt med historie, kunst og kultur. Byen byder på ikoniske monumenter som Colosseum, Peterskirken og Pantheon, mens smalle gader og charmerende piazzaer byder på uforglemmelige oplevelser. Rom er et møde mellem antikkens storhed og moderne livsstil, hvor du kan nyde italiensk gastronomi og lokale specialiteter i historiske omgivelser. Rom er en by, der aldrig holder op med at fortrylle dig, og en mønt i Trevi fontænen sikrer dig et gensyn... i hvert fald ifølge myten.
Krydstogtet sejles med Costa Pacifica, der er blandt de større af Costas skibe og oser af afslapning og atmosfære. Skibets udsmykning er inspireret af musik, hvilket skaber en afslappende atmosfære. Costa Pacifica medtager mere end 3.000 passagerer og er blandt de skibe, der har rigtig mange kahytter med balkon, hvor du kan sidde og nyde udsigten og roen på havet. Costa Pacifica har en stor spa- og wellnessafdeling, fire pools, hvoraf to kan overdækkes, fem whirlpools, stort kasino og 13 lounger indrettet i forskellige temaer. Der bydes også på et imponerende teater, et roligt bibliotek, F1-simulator, sportsfaciliteter og fitness.
Highlights
- Inklusive direkte fly fra Billund til Rom - inkl. 20 kg bagage.
- 3 oplevelsesrige dage i Rom - det giver masser af tid til at gå på opdagelse og nyde den skønne by
- Interessant krydstogtsrute med stop på Sardinien, i Valencia, på Mallorca samt den franske og italienske Riviera.
Rejsen inkluderer:
- Fly fra Billund til Rom t/r
- 20 kg bagage og en lille taske under flysædet
- Transfer fra lufthavnen til hotellet
- 3 nætter på 3* hotel i Rom (Opgradering mulig)
- Morgenmad på hotellet
- Transfer fra banegården til skibet
- 7 nætters krydstogt i den valgte kahytstype
- Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
- Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiderne
- Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
- Kahytsservice og daglig rengøring
- Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
- Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
- Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter
- Transfer fra skibet til lufthavnen
Rejsen inkluderer ikke:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:
- Obligatorisk service charge på 11 € pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra eller på skibet
- Turistskat, som betales direkte til hotellet
- Eventuelle udflugter
- Drikkevarer der ikke er nævnt
- Personlige forsikringer
Priser - Afrejse den 23. maj 2025:
- Indvendig kahyt, Kategori 1 - Specialpris 10.990, -
- Udvendig kahyt, Kategori 1 med begrænset udsigt - Specialpris 12.490, -
- Balkonkahyt, Kategori 2 - Specialpris 14.490, -
Priser - Afrejse den 30. maj 2025:
- Indvendig kahyt, Kategori 1 - Specialpris 11.290, -
- Udvendig kahyt, Kategori 1 med begrænset udsigt - Specialpris 12.990, -
- Balkonkahyt, Kategori 2 - Specialpris 14.990, -
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt. - Forbehold for udsolgte kahytstyper.
Praktiske informationer
Flytider
Fly fra Billund til Rom t/r er inkluderet i rejsen
- Udrejse 05:45 – 08:20 Billund - Rom
- Hjemrejse 16:25 – 19:00 Rom - Billund
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem til afrejse.
Kahytstyper - Kategori 1 og 2
I begge kategorier er service og mad inkluderet. Kategori 1 kahytter er de billigste kahytter og her kan udvendige og balkonkahytter have begrænset udsigt. Køber I Kategori 2 kahytter er der visse fordele.....
- Det er bedst beliggende kahytter på skibet
- Hvor der er størrelsesforskel, er Kategori 2 de største
- Inkl. 24-timers udbringning af roomservice efter gældende menu
- Frit valg af spisetid, tidlig eller sen samt ønske om at sidde ved lille eller større bord. Ønsker til spisetid og bordstørrelse fremsættes ved bestilling.
Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit indenfor restaurantens åbningstid. Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker du at indtage din morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan du frit komme, som det passer dig bedst indenfor åbningstiden.
Drikkepakker
Der tilbydes forskellige drikkepakker på disse rejser. De nævnte priser gælder kun, hvis drikkepakken bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet. De kan senere bestilles online til en højere pris. Bestilles pakken ombord, tillægger skibet 15% i serviceafgift. Alle voksne på samme booking skal bestille samme drikkepakke.
- My Drinks Pakken dækker ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder husets vin pr. glas, et udvalg af øl, spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan dagligt afhentes 2 x 0,5 liters mineralvand på flaske i en af barerne.
Pris: 1.820 kr. (260 kr. pr. dag) - My Drinks Plus Pakken dækker ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder stort udvalg af vin pr. glas, øl, standard og Premium spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan afhentes mineralvand i 0,5 liters flasker i en af barerne.
Pris: 2.415 kr. (345 kr. pr. dag) - My Soft Drink Pakken dækker ubegrænset antal alkoholfrie drikkevarer. Det gælder mineralvand, sodavand, frugtjuice og iste pr. glas, alkoholfrie cocktails og varme drikke.
Pris:
Børn 2-17 år: 805 kr. (115 kr. pr. dag)
Voksne: 1.225 kr. (175 kr. pr. dag)
Børn og ekstra opredninger
Børn og voksne som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.
- Børn u/18 år: 6.490 kr.
- Voksne: 7.490 kr.
Udflugter
Rederiet tilbyder en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Ved alle anløb har I også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave jeres egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder. Se det nuværende udflugtsprogram her.